Lyd

Musikkens muligheder i sundhedsvæsenet

Del med dit netværk:

De fleste kan nikke genkendende til, at musik påvirker vores humør og velbefindende. Men, at musik kan hjælpe aktivt med at gøre patienter raske, er relativt ny viden. Projektet Lyd og Sundhed ser på mulighederne inden for demens og søvnproblemer.

Vi mennesker omgiver os med musik i stort set alle situationer. Musik er en fast følgesvend, uanset om vi løber i skoven, sidder ved skrivebordet eller deltager i en begravelse. Men musik har også et stort potentiale på sundhedsområdet. Den kan have en helbredende effekt. Endda helt uden bivirkninger.

Jan Larsen, professor på DTU og Line Gebauer, lektor på Center for Music in the Brain, Aarhus Universitet, arbejder med musikkens muligheder for at hjælpe patienter med fx demens. Arbejdet foregår som led i projektet Lyd og Sundhed, der er et klyngesamarbejdsprojekt mellem to danske innovationsnetværk: Danish Sound og Welfare Tech Innovationsnetværk for Sundhed og Velfærdsteknologi.

Samtidig med, at musik kan hjælpe syge mennesker, er det også et vækstområde med stort potentiale, som adresserer globale, samfundsmæssige udfordringer både i forhold til velfærd og sundhedsydelser. Det er dog først for nyligt, at musiks mulighed for at indgå i behandling af sygdomme er blevet undersøgt.

- De seneste 15 år er der blevet udgivet omkring 2.000 videnskabelige publikationer om effekten af musik i en række forskellige patientgrupper og situationer. Dette skyldes, at teknologien inden for disse år har givet os muligheden for at studere hjernen uden at benytte radioaktive sporstoffer eller andre invasive metoder. På den måde kan musikkens positive effekter på forskelige kliniske tilstande kortlægges, siger Line Gebauer, lektor på Center for Music in the Brain, Aarhus Universitet.

Musik er et seriøst supplement

Line Gebauer understreger samtidig, at for at musik kan tages seriøst inden for sundhedsvidenskaben, skal der være fokus på evidens-baserede løsninger. Musik er ikke en erstatning for traditionel terapi og medicin, men et supplement. Det vil aldrig være sådan, at din læge udskriver en speciel 45 minutters playliste til musiktjenesten Spotify.

Det er også vigtigt ikke at forveksle musik med behandling med musikterapi, som foregår sammen med en terapeut. Det er målet med projektet at undersøge effekter ved musik, der står alene og altså ikke kræver en terapeut.

- Musik og helst individuel musik, den enkelte kan lide at høre, kan nedsætte smerteintensitet og medicinbehov i forbindelse med fx operationer. Dette er en af de mest velunderbyggede effekter af musik og et område med stort potentiale, siger Line Gebauer.

Musik er ikke magi, men skal ses som træning af hjernen. De positive effekter af musik i sundhedsvæsnet opstår blandt andet ved at:

  • Skabe positive følelser (og reducere stress og angst)
  • Påvirke frigivelse af dopamin og andre stoffer i hjernen
  • Overdøve lyde i omgivelserne (fx ubehagelige hospitalslyde)
  • Aflede patienten

Fokus på demens og søvnproblemer

Projektet fokuserer snævert på musikkens muligheder i forhold til mennesker med demens og søvnproblemer. Line Gebauer peger på, at der på dette område er et stort potentiale med mange vidnebyrd om musikkens effekt. Området er dog ikke blevet grundigt belyst endnu, og de eksisterende undersøgelser har ikke været haft et videnskabeligt korrekt grundlag. 

Hun peger dog på, at det ser ud til, at musikaktiviteter kan være med til at træne hjernens evne til at huske ting, reducere de demensramtes sociale isolation ved fx fællessang og forbedre humøret, så aggressioner mindskes. Der skal dog forskes mere i at påvise disse effekter.

- Men vi skal være forsigtige med, hvordan vi omtaler musik i forhold til sundhedsvæsenet. Det er ikke en mirakelkur, som kan helbrede alle. Hvis vi skal tages seriøst, skal vi undgå mange af de ting, der slet ikke virker. Eller sagt på en anden måde: Vi skal kunne forklare, hvorfor musik virker og på hvad, siger Line Gebauer.

Læs også Musik og lyd skal forbedre livskvaliteten for demente og psykisk udsatte

For at kunne bevise musikkens effekter på demens og søvnproblemer, skal der foretages de helt rigtige målinger.

- Vi skal have styr på, hvad patienten ellers får af terapi, behandling og anden intervention. Omgivelserne skal også måles, og der skal foretages de rigtige fysiske og psykiske målinger. Det sværeste bliver at gennemføre målinger i den virkelige verden, hvor du ikke kan styre omgivelserne på samme måde, som du kan i et kontrolleret forskningsmiljø, siger Jan Larsen.

Samtidig er musik som helbredende teknik heller ikke helt uden negative bivirkninger. Der er grænser for, hvor meget musik du må høre, hvis ørerne ikke skal tage skade.

- Der er også en grund til, at musik kan bruges til tortur. Hvis du ikke har kontrol over musikken og ikke ved, hvordan du kan slukke for lyden, kan der også være negative konsekvenser for dit helbred fx oplevelsen af stress, siger Jan Larsen.

Line Gebauer og Jan Larsen præsenterede musikkens muligheder inden for sundhedsvæsenet i løbet af videnfestivalen WHINN, Week of Health and Innovation, i Odense den 6. oktober 2016. Undervejs i præsentationen viste de et udklip fra filmen Alive Inside. 

I videoen kan du se, hvordan musik påvirker patienter med fx Alzheimers. Effekten er slående:

Læs mere om projektet Lyd og Sundhed her  

Støttes af

Welfare Tech er finansieret af Forsknings- og Innovationsstyrelsen under Uddannelses- og Forskningsministeriet, Syddansk Vækstforum og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling.

WEB-Partnerlogo-580-x-50-px_DK.png