WHINN: Risikovillig kapital 2016

Hør om mulighederne for at få tilført risikovillig kapital til din sundheds- og velfærdsteknologiske virksomhed på konferencen “Igniting your health and social care startup going with seed and venture capital” på WHINN 2016.

Odense Congress Center

Ørbækvej 350

5220 Odense SØ

Start: 04.10.2016 | kl. 12:45

Slut: 04.10.2016 | kl. 17:00

Professionelle investorer, pitches fra ambitiøse, nystartede virksomheder og konkret information om, hvordan sundheds- og velfærdsteknologiske virksomheder kan tiltrække investeringer og risikovillig kapital. Det er de tre hovedingredienser i en konference, som Region Syddanmark, Odense&Co og Welfare Tech inviterer til den 4. oktober 2016 kl. 12:45-17:00.

Konferencen “Igniting your health and social care startup going with seed and venture capital” er en del af Week of Health & INNovation, WHINN 2016, der samler en bred vifte af konferencer, events, innovation og netværksaktiviteter inden for sundhed og innovation.

Nystartede virksomheder, iværksættere og andre interesserede bliver på konferencen introduceret til aktørerne inden for risikovillig kapital på sundheds- og velfærdsteknologiområdet. Fordele og ulemper ved risikovillig kapital bliver belyst både ud fra et dansk og et internationalt perspektiv.

Du får også en unik mulighed for at høre Shomit Ghose fra ONSET Ventures i USA, som har investeret i en række virksomheder inden for sundhed. Han er også en del af advisory boardet for Innovation Center Denmark’s ScaleIT program samt for Lundbeck Foundation Clinical Research Fellowship Program, som giver danske medicinstuderende muligheden for at få internationale erfaringer inden for klinisk forskning. Shomit Ghose har derfor et unikt perspektiv og dyb viden på området, og han vil dele ud af sin personlige erfaring og krydre oplægget med gode tips.

Efterfølgende får du oplæg fra danske kapitalfonde heriblandt Welfare Tech Invest. Et panel af professionelle investorer afslutter konferencen med en Pitchfire, hvor de bedømmer en række iværksættere og nystartede virksomheders pitch af deres løsninger.

Med andre ord: På denne konference finder du ud af, hvad man skal gøre og, hvad man ikke skal gøre, når det drejer sig om at få tilført risikovillig kapital.

Bemærk: Konferencen foregår på engelsk.

Program


12:45 Forfriskninger og netværk

13:00 Velkommen, v/ Michael Evan Goodsite, koncerndirektør i Region Syddanmark

13:10 Keynote ”How I evaluate healthcare setup", v/ Shomit Ghose, partner i ONSET Ventures, Silicon Valley, USA

14:00 Pause og netværk

14:20 Sådan rejser du dansk seed og risikovillig kapital inden for sundhed og velfærdsteknologi, v/ Mads Rasmussen, investeringschef i Welfare Tech Invest

14:40 Casevirksomhed: Sådan kom Corporate Healths ind på det danske marked, v/  Dr. Cornelius Glissmann, direktør i Corporate Health

15:00 Scale-Up Denmark – et nyt nationalt initiativ, som hjælper din virksomhed med at vokse, v/  TBA

15:15 Pause og netværk

15:30 ”Pitchfire”: Konferencedeltagerne oplever en live pitch-kamp mellem iværksættere og nystartede virksomheder. De får hver to minutter til en pitch af deres idéer og produkter til at imponere et dommerpanel, der efterfølgende giver feedback

16:50 Vinderen af ”Pitchfire” annonceres og konferencen rundes af

17:00 Konferencen slutter

Information

Sted:

Odense Congress Center
Ørbækvej 350
Odense SØ

Dato, Start:

04.10.2016
kl. 12:45

Dato, Slut:

04.10.2016
kl. 17:00

Arrangør:

Region Syddanmark, Odense&Co og Welfare Tech

Pris:

Gratis, tilmelding påkrævet

Støttes af

Welfare Tech er medfinansieret af Uddannelses- og Forskningsministeriet og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling.

WT hjemmeside_DK_Erhvervsfremmebestyrelsen.png