Udstil på konferencen Active and Healthy Ageing 2019
Du kan nu søge om en gratis plads som udstiller på denne konference om sundt seniorliv. Udstillingen er 15. maj.
Danmarks Tekniske Universitet - Oticonsalen
Anker Engelunds Vej 1, Bygning 101
2800 Kgs. Lyngby
Start: 15.05.2019 | kl. 10:00
Slut: 15.05.2019 | kl. 18:00
Udstil dit udviklingsprojekt, dit produkt eller løsning
Innovationsnetværket Danish Healthtech tilbyder dig at udstille i forbindelse med konferencen ’ Conference on Active and Healthy Ageing’, den 15. maj 2019 på DTU. Det overordnede tema er sund og aktiv aldring, og du kan skabe synlighed om dine innovationsaktiviter, projekter eller løsninger inden for sundhedsteknologi, sundheds-it og medico-området. Medbring gerne posters, produkter, modeller eller prototyper, som kan give grundlag for dialog og deling af viden og erfaringer.
Udbyg dit netværk og få inspiration
På udstillingen kan du møde og netværke med de øvrige udstillere, deltagerne i konferencen samt særligt inviterede kommuner, patientforeninger og interesseorganisationer. I udstillingsområdet bliver der afholdt frokost for konferencedeltagerne, og fra kl. 13 er der åbent for andre interesserede.
Hvem udstiller
Virksomheder, forskningsmiljøer inden for sundhedsteknologi, sundheds-it og medico-området, investorer, partnere fra Danish Healthtech og deltagere fra sundhedsvæsenet.
Hvem er de besøgende
Konferencen er afslutningen af et EU-finansieret projekt, og løber over den 14.-16. maj på DTU. Deltagerne kommer fra konferencen, men også aktører fra kommuner og hospitaler samt særligt inviterede kommuner, patientforeninger og interesseorganisationer.
Er du interesseret i at deltage med udstilling?
Du kan få en gratis stand på 1,2 m x 1,8 m eller 1,2 m x 2,7 m. Hvis du har behov for lidt mere plads, kan vi tale om hvad der kan lade sig gøre. Du skal ansøge inden den 5. april, og senest den 10. april får du svar om du kan komme med. Opstilling af stand kan ske 15. maj 2019 fra kl. 8-10. Udstillingen er åben fra kl. 10-18.
Sådan ansøger du om en plads i udstillingen
For at ansøge skal du udfylde dette skema, og derefter uploade det i tilmeldingen her.
Har du flere spørgsmål?
Læs mere om konferencen her.
Danish Healthtech er det nationale innovationsnetværk for sundhedsteknologi og medicoteknologi.