Virtuelt møde i netværket om vagtplanlægning - emnet er rekruttering

At rekruttere og fastholde sundhedspersonale kan være en udfordring. Derfor er 'rekruttering og fastholdelse' temaet for næste netværksmøde i Welfare Techs netværk for vagtplanlægning. Hør om udfordringer og mulige løsninger - og del selv jeres erfaringer. Welfare Techs medlemmer inviteres til gratis netværksmøde - mødet afholdes virtuelt.

Virtuelt møde via GoToWebinar

Start: 28.04.2020 | kl. 10:00

Slut: 28.04.2020 | kl. 11:00

Kom med til virtuelt netværksmøde i netværket for vagtplanlægning - mødets tema er rekruttering og fastholdelse af sundhedspersonale.

Forudsætningen for at kunne lægge en god vagtplan, er et stabilt personalegrundlag. Rekruttering er derfor essentielt, for at vagtplanlæggeren kan udføre sit arbejde tilfredsstillende.

Kom med til vores virtuelle netværksmøde på din egen skærm tirsdag 28. april kl. 10:00 -11:00.

 Alle medlemmer af Welfare Tech, der arbejder med rekruttering og vagtplanlægning inviteres til at deltage. Mødet starter med to oplæg, og derefter debatterer vi udfordringer og løsningsmuligheder.

Oplæg:

  • Hør Maj Britt Weidinger, Projektleder - Videnscenter for Velfærdsteknologi Øst. Hvorfor er det en udfordring at rekruttere studerende til SOSU-uddannelserne? – Og hvad kan løsningen være?
  • Er mesterlære løsningen? Hør Dorthe Lund, dir. i Kær.dk. Hun vil bl.a. fortælle om erfaringerne med lønnet uddannelse af SOSU-medarbejdere.

  • Hør også om mulige løsninger i kommunerne. Hvordan kan vi tiltrække og fastholde medarbejdere?

Deltag i debatten

- Hvad kan arbejdsgivere gøre for at rekruttere og fastholde medarbejdere?

- Hvad gør jeres kommune til en attraktiv arbejdsplads for fremtidens sundhedspersonale?

Vi samler erfaringerne i et løsningskatalog, så byd endelig ind til debatten med udfordringer, status på området og mulige løsninger.

Målgruppe for Smart Vagtplanlægning

Målgruppen er ledere og medarbejdere, der arbejder med vagtplanlægning samt udbydere af løsninger og uddannelsesinstitutioner, der har den nyeste viden på området.

Formålet er at skabe netværk og mulige samarbejdsrelationer. På dagen sætter vi spot på nuværende og kommende udfordringer og løsninger inden for digital datadreven vagtplanlægning.

Baggrunden for netværket

Netværket for vagtplanlægning er Welfare Techs nye initiativ, der sætter fokus på udfordringer og løsninger inden for digital automatiseret vagtplanlægning.​

Ved netværkets første arrangement hørte vi om DTU’s forskning inden for mandskabsplanlægning, og vi hørte en række input fra førende leverandører på markedet.

Læs artiklen Vagtplaner kræver avanceret matematik.

Læs mere om netværkets ambitioner og tidligere arrangementer hvor der b.la. blev sat fokus på digitale datadrevne vagtplaner, og da der blev skabt kontakt mellem brugere og udbydere af automatiserede løsninger til planlægning.

Læs også: Det skal være nemmere at bruge matematiske modeller til vagtplanlægning.

Ved de følgende netværksmøder vil vi bl.a. sætte fokus på medarbejderfastholdelse, automatisering og intelligent brug af data samt ressourceforbrug, kørsel og hurtigt skiftende arbejdsopgaver. 

Spørgsmål og tilmelding

Welfare Techs medlemmer inviteres til at deltage i det gratis arrangement.

Kontakt konsulent Randi Villebro for spørgsmål.

Programmet vil blive opdateret løbende 

Støttes af

Welfare Tech er medfinansieret af Uddannelses- og Forskningsministeriet og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling.

WT hjemmeside_DK_Erhvervsfremmebestyrelsen.png