Innovationsdagen 2021

Vær med til at fejre det offentlige innovationsarbejde sammen med dit lokale netværk, når Center for Offentlig Innovation (COI) igen afholder Innovationsdagen. Her bliver årets vinder af NYT SAMMEN BEDRE-prisen og Publikumsprisen også offentliggjort.

Dit lokalområde og/eller online

Start: 05.05.2021 | kl. 13:00

Slut: 05.05.2021 | kl. 16:00

COI sætter rammerne for en landsdækkende fejring af innovationsarbejdet, når de inviterer til kåring af vinderen af NYT SAMMEN BEDRE-prisen og Publikumsprisen.

Hvad kan du opleve på Innovationsdagen?

  • De nominerede til priserne er omdrejningspunkt for dagens program, og der dykkes ned i udfordringerne, overvejelserne og værdien ved de otte innovationer.
  • Du kan hente inspiration og ny viden til dit eget arbejde, sparre med andre i løbet af dagen og møde nye og/eller kendte ansigter.

COI vil gerne fejre det offentlige innovationsarbejde. Så hvordan gør man det, når der stadig er et forsamlingsloft? Tænk P3, tænk Festen og Gæsten – bare uden nytår, men med Innovationspriserne 2021.

I får mulighed for at samles i lokale netværk til mindre fester i hele landet og i fællesskab følge med og deltage online. Til de lokale fester vil der være tid til dialog og sparring, og sammen skal I udvælge jeres favorit til Publikumsprisen.

Hvordan gør jeg?

Det er gratis at deltage. Vælg om du vil tilmelde dig arrangementet som:

  • Vært: Støt op om det lokale miljø og bliv vært for en fest med op til 10 personer (eller hvad forsamlingsloftet tillader). Det kræver blot et mødelokale med webcam og skærm, så der kan kobles på online. Du behøver ikke være innovationsfaglig ekspert. Det er også muligt, at du og dine kolleger holder festen sammen.
  • Gæst: Bevæg dig ud af hjemmekontoret og bliv gæst hos en lokal fest. COI vil gøre vores bedste for at matche dig med en fest – du skal blot være en god gæst. Tjek fx ind med hinanden om, hvordan I fælles overholder covid-19 forholdsregler, hvad I ellers synes er en del af jeres gode og trygge fest, og hvad du evt. skal medbringe.
  • Digital gæst: Du tilmelder dig herunder, modtager et link og deltager online. Her er der plads til dialog og netværk via breakout-rooms, hvor vi matcher dig med andre digitale gæster, så I sammen kan skabe en god fest.

Program

13.00: COI byder velkommen
13.10: Innovationspriserne og offentlig innovation i Danmark anno 2021 
13.30: De fem nominerede til årets Publikumspris præsenteres
13.50: Lokale eller digitale inspirationssamtaler om de fem nominerede til Publikumsprisen og afstemning: Hvad har inspireret jer, hvad vil I gerne høre mere om?
14.20: Pause
14.30: Juryen fortæller om deres overvejelser og perspektiver på feltet og præsenterer de tre nominerede til NYT SAMMEN BEDRE-prisen og kårer dette års vinder:

  • Min Video - Aarhus Kommune
  • Bedre søvn uden medicin - Region Midtjylland
  • Virk Assistenten - Erhvervsstyrelsen

14.50: Interview med de tre nominerede om de innovative løsninger.
15.20: Lokale eller digitale inspirationssamtaler om de løsningerne: Hvad har inspireret jer, hvad vil I gerne høre mere om?
15.40: Pause
15.45: Vinderen af Publikumsprisen kåres.

Målgruppe

Alle medarbejdere og ledere i den offentlige sektor, der er interesserede i at skabe nye løsninger.

Du får

Inspiration til dit arbejde, med indslag fra de nominerede til innovationspriserne, og samtaler om innovationsarbejdet med dit (nye) lokale netværk. 

Tilmelding

Tilmeld dig via linket i boksen i højre side. Tilmeldingsfristen er den 3. maj 2021. Matchning af fester og gæster starter den 21. april, så tilmeld dig gerne tidligt.

Information

Sted:

Dit lokalområde og/eller online

Dato, Start:

05.05.2021
kl. 13:00

Dato, Slut:

05.05.2021
kl. 16:00

Arrangør:

Center for Offentlig Innovation (COI)

Pris:

Deltagelse er gratis, men tilmelding er nødvendigt. Tilmeldingsfristen er den 3. maj 2021.

Kontakt

Lene Krogh Jeppesen

Chefkonsulent

Center for offentlig innovation

T: +45 6181 3105

Download vCard

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Tilmeld dig Welfare Techs nyhedsbrev og få nyheder fra netværket og invitationer til kommende arrangementer direkte i din mail-boks.

Støttes af

Welfare Tech er medfinansieret af Uddannelses- og Forskningsministeriet og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling.

WT hjemmeside_DK_Erhvervsfremmebestyrelsen.png