Sonovision (1)

Sonovision er nyt medlem

Sonovision, der tilbyder stressreducerende indretningsløsninger baseret på medicinsk forskning har meldt sig ind i Welfare Tech Region.

- Helende arkitektur spiller en større og større rolle i disse år, hvor der gøres op med tidligere tiders opfattelse af hospitaler som ’helbredelsesmaskiner’. Sonovisions forretningskoncept tager udgangspunkt i nyeste viden om helbredende arkitektur, og vi har allerede efter kort tids medlemskab af Welfare Tech Region fået knyttet meget værdifulde kontakter til den offentlige sektor, siger direktør Kenneth Rossau, Sonovision.

Sonovision designer stressreducerende indretningsløsninger baseret på medicinsk forskning. Virksomheden er ekspert i kunst, lydregulering og lyssætning, som kan bidrage til bedre stemning og øget velvære for brugere og medarbejdere.

Sonovisions projekter retter sig mod sygehuse, plejehjem, lægekonsultationer og klinikker, hvor positive distraktioner i form af kunst, lyd og lys kan fremme helbredelse og den gode samtale. Virksomhedens team af eksperter designer individuelle løsninger, som alt efter behov inddrager følgende faktorer inden for helende arkitektur:

  • Kunstnerisk udsmykning
  • Lys
  • Lyd
  • Hjemlighed
  • Farvesætning
  • Personligt rum
  • Wayfinding

Evidensbaseret design

Sonovisions arbejde tager udgangspunkt i senere års forskning, der viser, at stimulerende omgivelser har gavnlig indflydelse på både raske og syge mennesker. Disse erfaringer kombineres med viden om kunst, lyd og lys. Indretningsprojekterne resulterer ikke kun ud i et væsentligt forbedret miljø for brugere og personale, men kan også give anledning til store besparelser på energibudgettet.

Kontaktdata og yderligere oplysninger

Støttes af

Welfare Tech er medfinansieret af Uddannelses- og Forskningsministeriet og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling.

WT hjemmeside_DK_Erhvervsfremmebestyrelsen.png