• Forside >
  • Nyheder >
  • OPI-samarbejde styrker de studerende ved University College Lillebælt
OPI-samarbejde styrker de studerende ved University College Lillebælt

OPI-samarbejde styrker de studerende ved University College Lillebælt

University College Lillebælt og Blue Ocean Robotics har til gavn for både studerende og erhvervsdrivende indgået et nyt samarbejde, der skal være med til at udbrede dansk robotteknologi og kompetente medarbejder i Kina.

Et netop indgået samarbejde mellem University College Lillebælt og Blue Ocean Robotics er til gavn for både studerende og virksomheder. Det fælles mål er, at eksportere robotteknologi og kompetente medarbejdere til Kina for at udbrede dansk teknologi og viden. Der er foreløbigt tale om en 4-årig aftale, som betyder, at de studerende skal være med til at udvikle robotter, der bliver produceret i Odense, og bringe sundhedsfaglige kompetencer i spil.

- Teknologi bliver mere og mere almindeligt i uddannelsesforløbet, og med et konkret samarbejde kan vi bedre inddrage teknologien i undervisningen. Samtidig kan det blive nemmere for vores studerende at få job i denne type virksomhed, når de er færdige, siger Erik Knudsen, rektor for University College Lillebælt.

Blue Ocean Robotics leverer i dag robotter til en lang række brancher, bl.a. sundhedssektoren, og har allerede robotter på Aabenraa Sygehus, som transporterer ting og hjælper personalet. Med det nye samarbejde skal robotterne videreudvikles i tæt samspil mellem de studerende og teknologiudviklerne, så ingeniørekspertise kombineres med sundhedsfaglig viden. Det endelige mål er at introducere løsningerne på det kinesiske marked, hvor teknologien er ukendt.

- De studerende får teknologi ind i uddannelsen. De bliver dygtigere, og de får noget nyt med ud i praktisk. Fra vores side får vi højnet kvaliteten af de produkter vi har, siger partner og direktør Claus Risager fra Blue Ocean Robotics i et interview til TV2Fyn.

Link til kilde

Kontakt

Claus Risager

Co-CEO & Partner

Blue Ocean Robotics

T: +45 7034 5634

M: +45 2510 5431

Download vCard

Støttes af

Welfare Tech er medfinansieret af Uddannelses- og Forskningsministeriet og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling.

WT hjemmeside_DK_Erhvervsfremmebestyrelsen.png