Innovatørerne hyldes på CareWare 2015

Innovatørerne hyldes på CareWare 2015

Robert ApS og HealthMap vandt henholdsvis CareWare 2015 Iværksætterprisen og CareWare 2015 Idéprisen.

Ni velfærdsteknologiske opfindelser var nomineret til Iværksætterprisen og Idéprisen på CareWare 2015. Med Musikhuet i Aarhus som scene præsenterede idemændene bag, onsdag aften den 15. april 2015, deres innovative idéer foran et dommerpanel af eksperter inden for innovation, sundhed og velfærdsteknologi, bl.a. Welfare Tech direktør Christian Graversen.

I det nervepirrende, tætte felt af innovative, nye velfærdsteknologiske løsninger løb Robert ApS og HealthMap af med henholdsvis CareWare 2015 Iværksætterprisen og CareWare 2015 Idéprisen.

Iværksætterprisen gik til gennemført genoptræningsrobot

CareWare 2015 Iværksætterprisen gik til Robert ApS, en robot til genoptræning af muskler, sener, led og knogler, allerede mens patienten er sengeliggende.

- At få en pris på CareWare, det er jo en kvalitetsstempling af idéen, og det har lært os rigtig meget at være med i den her proces. Vi er sikre på, vi kan få rigtig meget ud af samarbejdet med det mentorteam, der føl-ger med prisen, siger sygeplejerske Anita Tracey, der sammen med iværksætter Lasse Thomsen står bag Robert ApS.

- Robert ApS vinder Iværksætterprisen, fordi løsningen leverer en udnyttelse af robotteknologi, der tager udgangspunkt i at skabe nytteværdi og opfylde konkrete behov. Robert løser en udfordring på en simpel, gennemtænkt måde, oven i købet inden for en realistisk budgetramme. De har et stærkt team og er tæt på at være klar til salg. Alt i alt et imponerende stykke arbejde, som fortjener anerkendelse, forklarer Conni Simonsen, direktør ved AU Ingeniørhøjskolen, som overrakte prisen til Robert ApS.

Målrettet hjælp til selvhjælp fik Idéprisen

CareWare 2015 Idéprisen gik til HealthMap, et online værktøj, der kan assistere mennesker med kroniske tarmsygdomme til en hverdag, hvor de selv kan tage styring med deres sygdom og på den måde undgå lægebesøg.

- Jeg kan slet ikke beskrive det, for mig er det kulminationen fem års kamp, som jeg selv haft tæt inde på kroppe. Jeg ved, hvor meget det her kommer til at betyde for sindssygt mange mennesker, når det her bliver en realitet, siger den ene af udviklerne bag HealthMap Nanna Høyrup Andersen, der selv lider af en kronisk tarmsygdom.

Hun har udviklet HealthMap i samarbejde med Mogens Højgaard Larsen.

- HealthMap vinder Idéprisen, fordi løsningen på fornem vis målretter de mange muligheder, patienter og borgere har for selv at engagere sig i deres egen behandling, bl.a. gennem selvmonitorering. Mulighederne formår Gastrisk Forum at gøre relevante for en specifik patientgruppe, og på den måde giver app’en en hjælp til selvhjælp, som kan være med til at løfte livskvaliteten for rigtig mange mennesker med kroniske tarmsygdomme, forklarer Bo Sejr Frandsen, adm. direktør ved It-Forum, som overrakte prisen til Gastrisk Forum.

Innovationen nåede nye, uanede højder i år

Priserne blev uddelt i et tætpakket Musikhuset foran de godt 400 deltagere på CareWare 2015. Blandt gæsterne var både repræsentanter fra offentlige institutioner, det private erhvervsliv samt forsknings- og innovationsmiljøer.

Iværksætterikonet Preben Mejer, der igennem de seneste år har været med i dommerteamet på CareWare Innovation og Iværksætteri, var i år særligt imponeret over det høje niveau blandt de nominerede idéer.

- Den positive udvikling og tilstrømning af talent og innovative idéer er imponerede. Der var et gennemarbejdet forretningsgrundlag i alle årets ideer, og deltagerne havde i stort omfang gennemskuet et potentiale i markedet. Faktisk tror vi på, at 70 % af årets deltagere på sigt bliver til virksomheder. Valgene faldt derfor i et uhyggeligt tæt felt af mange kompetente idéer med stort potentiale, siger Preben Mejer.

Det samlede dommerpanel, som også vil være mentorteam for de vindende idéer, består i år af:

  • Anders Voigt Lund, innovationskonsulent hos MidtLab, Region Midtjylland
  • Bo Sejr Frandsen, adm. direktør hos It-Forum
  • Christian Graversen, adm. direktør hos WelfareTech
  • Conni Simonsen, direktør hos Ingeniør AU
  • Ivan Kjær Lauridsen, velfærdsteknologichef i Aarhus Kommune
  • Jesper Skov Rosenbrock, COO hos Langhøj Live
  • Klaus Veng, Project Manager hos MedTech Innovation Center
  • Kresten Nørgaard Christensen, direktør hos Develco Innovation
  • Otto Bjerg Hausgaard, Investment Manager hos Capnova
  • Preben Mejer, Iværksætterikon og investor

Særpris til veldesignet visuel terapi

Lige som sidste år uddelte dommerne i CareWare-konkurrencen også en særpris til en idé, som de fandt speciel og ekstraordinær. Prisen gik til Visuel Terapi, et visuelt værktøj til behandling af post-traumatisk stress syndrom.

Læs mere på Særpris til veldesignet visuel terapi.

De tre vindere kan nu se frem til et års arbejde med et mentorteam, som skal hjælpe innovatørerne til at få deres ideer gjort til virkelighed og bragt ud og gøre gavn i hverdagens sundheds- og omsorgsarbejde.

For yderligere information

Læs mere om prisuddelingen og de indstillede ideer.

Se mere om CareWare og de øvrige CareWare-aktiviteter i på www.carewarenet.dk.

Følg med og del dine oplevelser og kommentarer på Instagram og twitter - #Careware15

For yderligere information om CareWare Innovation og Iværksætteri kontakt Konsulenthuset Sussi Bianco +45 2253 0567, info@sussibianco.dk, www.sussibianco.dk.

Kontakt

Christian-Graversen_NY.jpg

Christian Graversen

Adm. direktør

Welfare Tech

T: +45 2128 8419

LinkedIn

Skype id : cgraversen

Støttes af

Welfare Tech er medfinansieret af Uddannelses- og Forskningsministeriet og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling.

WT hjemmeside_DK 580b.png