Særpris til veldesignet visuel terapi

Særpris til veldesignet visuel terapi

Igen i år uddelte dommerne i CareWare-konkurrencen en særpris til en idé, som de fandt speciel og ekstraordinær. Valget faldt på Visuel Terapi.

Visuel Terapi er et visuelt værktøj til behandling af post-traumatisk stress-syndrom (PTSD), som via en serie af film i 3D arbejder med sanser og følelser for at nå ind til traumerne og angsten. Løsningen blev tildelt en særpris på årets CareWare-konkurrence og overrakt ved en ceremoni i Musikhuset i Aarhus onsdag den 15. april 2015.

Læs mere om prisuddelingen CareWare Innovation og Iværksætteri.

- Visuel Terapi vinder særprisen, fordi det er en lovende idé med stort potentiale. Den gennemførte, visuelle tilgang til terapien har store styrker. Den kan bl.a. bidrage til at skabe en fælles forståelse og et fælles sprog mellem pårørende, behandlere og de, der lider af PTSD, siger Christian Graversen, adm. direktør i Welfare Tech, der sad med i dommerpanelet.

Han er imponeret over at se, hvordan de store designkompetencer, som folkene bag Visuel Terapi har, er omsat til et solidt bud på en terapiløsning. Idéen er endnu på et tidligt stadie, men fortsætter holdet bag det gode arbejde, kan Visuel Terapi nå langt og udvikles til en løsning, der kan være til gavn for rigtig mange mennesker forudsiger Christian Graversen, som overrakte særprisen til folkene bag Visuel Terapi.

- Det betyder sindssygt meget at få den cadeau for at lave noget så anderledes, at vi kan bringe design og visuel formidling ind i psykiatrien, siger Nanna Rosalia, den ene af de to udviklere bag Visuel Terapi.

- Og så kan det også bruges som en døråbner og til at få endnu flere samarbejdspartnere”, supplerer hendes medudviklere Sander Jensen.

Læs mere om prisuddelingen og de indstillede ideer.

Se mere om CareWare og de øvrige CareWare-aktiviteter på www.carewarenet.dk.

Følg med og del dine oplevelser og kommentarer på Instagram og twitter - #Careware15

Støttes af

Welfare Tech er medfinansieret af Uddannelses- og Forskningsministeriet og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling.

WT hjemmeside_DK 580b.png