Menneskelignende robotter gør indtog i sundhedsplejen

Menneskelignende robotter gør indtog i sundhedsplejen

En workshop på SOSU Nord i Aalborg satte fokus på anvendelsesmulighederne med menneskelignende robotter og præsenterede resultater fra undersøgelser med brug af den japanske Telenoid-robot.

Japanske JST (Japan Science and Technology Agency) og Patient@home har de sidste år undersøgt om fjernstyrede menneskelignende robotter kan bruges i fremtidens sundhedsvæsenet på samme måde som vi i dag bruger en telefon. I takt med at sundhedsydelser i stigende grad skal foregå i eget hjem, er det interessant at kigge på teknologier, der understøtter kommunikationen mellem borgere, pårørende og pleje- og sundhedspersonalet. Undersøgelserne har vist sig at være både overraskende og opmuntrende. Især i forhold til mennesker med særlige udfordringer, eksempelvis ældre med demens, har disse lidt underligt udseende robotter vist sig at udfylde nye, vigtige roller og funktioner.

En velbesøgt workshop hos SOSU Nord i Aalborg, 2. marts 2015, satte fokus på emnet. Workshoppen samlede op på de foreløbige resultater fra undersøgelserne, og forskere fra Japan, Tyskland, USA og Danmark gav indblik i deres overvejelser, test og udvikling omkring den telestyrede android-robot* Telenoid.

- Menneskers hjerne genkender mennesker, og det ideelle kommunikations-interface for mennesker er mennesker, sagde robot-professor Hiroshi Ishigruo fra ATR og University of Osaka, der er verdensberømt for at have skabt en nøjagtig robot-kopi af sig selv.

Han forudser, at vores hverdag i en ikke så fjern fremtid vil blive supporteret af humanoid- og android-robotter* inden for en lang række områder, hvor det menneskelige interface skaber trykhed og imødekommenhed, og hvor der er behov for at kommunikere over store afstande. Fx inden for ældrepleje, undervisning eller som guide i shoppingcentre.

I Japan er er befolkningen generelt positive over for menneskelignende robotter. Studier med Telenoid har vist, at især ældre har en klar præference for Telenoiden frem for almindelig telefonkontakt. Det bunder måske i kulturel, hvor japanere generelt har en forkærlighed for robotter og ting med menneskelige træk, som ikke helt genkendes på samme måde i Europa og USA. Alligevel giver resultaterne grobund for at anskue kommunikation på nye måder.

Positive effekter

Flere uafhængige undersøgelser i Danmark og Tyskland viser, at befolkningsgrupper med særlige forudsætninger og udfordringer med kommunikation og social interaktion opnår positive effekter ved brug af Telenoid. I et testforløb på SOSU Nord har ældre demente to gang om ugen snakket med Telenoid i fem uger:

- Vi kan se et markant forbedret ordforråd hos de ældre. De går fra at kommunikere via lyde til ikke alene at have ord, men også til at kunne formulere sætninger. Det er en markant forbedring af ordforråd, som gør dem i stand til at udtrykke nogle nuancer i forhold til deres liv og i forhold til den pleje, som de modtager. Og det er jo en stor del af livet for en person med stærk demens, siger p.hd. studerende Jens Dinesen Strandbech fra SOSU Nord Futurelab.

Lone Gaedt fra Teknologisk Institut har i sine studier med Telenoid oplevet tilsvarende positive effekter.

- Vi har fået nogle sjove responser fx fra en ældre dame, som taler helt personligt til sin Telenoid, og spørger om den har været i krig, siden den ikke har ben, og om den har fået kemoterapi fordi den ikke har hår. Den har sat en fantasi og nogle tanker i gang hos hende og stimulerer hende. Frem for alt vågner hun op og er til stede, fortæller Lone Gaedt, der bl.a. som del af Patient@home har gennemført en VTV-rapport om Telenoid.

Se Japansk robot skaber tilstedeværelse i kommunikationen.

Mange anvendelsesmuligheder

Både Lone Gaedt og Jens Dinesen Strandbech ser mange anvendelsesmuligheder med en teknologi som Telenoid. Ikke bare i forhold til demens men også i forhold til personer med psykiske lidelser, depressioner og ensomhed, hvor man mangler kontakt og kommunikation med pårørende.

- En Skype-forbindelse er selvfølgelig en mulighed, men Telenoid kunne også være et alternativ. Nogle bliver forvirrede ved Skype og kan ikke håndtere det, så de mister fokus og dybde i konversationen. Men der skal ske en masse før den (Telenoiden, red.) er klar til brug. Den skal være mere plug-in og stabil, hvis den skal have en fremtid, siger Lone Gaedt.

Et pilotstudie Jens Dinesen Strandbech har lavet sammen med forskere fra Aarhus Universitet bakker dette perspektiv op. Her har elever fra SOSU Nord talt med uddannede psykologer gennem Telenoid.

- De siger alle samme, at de ikke ville snakke med en psykolog ansigt til ansigt, men kunne godt lide at tale gennem Telenoid og fik faktisk noget ud af samtalen. Det er jo interessant, at man kan få den tætte kontakt som alternativ til en åben konsultation, også i forhold til at bruge Telenoid som hotline, fx på en boreplatform i Østersøen, hvor du skal åbne op og bearbejde følelser ved akutte situationer over lang afstand, siger Jens Dinesen Strandbech.

En iterativ forskningsplatform

Telenoid er en teleopereret android-robot*, der fungerer som kommunikations- og relationsteknologi mellem to mennesker. Robotten er udviklet i Japan og testes bl.a. i Danmark i reelle brugssituationer på bosteder og plejecentre.

Telenoid fungerer ved, at en person sidder fysisk med robotten i et rum og kan via indbyggede mikrofoner tale med en person i et andet rum. Lyden formidles via Telenoiden, der er designet med antydningen af et menneske. Den er ca. 50 cm lang, har lille hoved med øjne og en mund, der kan bevæge sig, og en lille blød krop med arme og uden ben. ”Operatøren” i det andet rum modtager og afsender lyd via et head-set og en computer. I enkelte versioner er er også indbygget et kamera, så ”operatøren” kan se personen med Telenoiden og dermed skabe illusionen om nærvær for begge parter.

På workshoppen i Aalborg fortalte japanske forskerne om deres overvejelser bag teknologien og designet i Telenoiden og demonstrerede den for de 85 workshopdeltagere.

*) En humanoid er en robot med et menneskelignende udseende og en kropstruktur, der ligner et menneskets; det vil sige en krop, to arme, to ben og et hoved på toppen, mens en androide er en robot eller kunstig organisme, som efterligner et menneske udsende og adfærd.

For yderligere kontakt

Kontakt Lone Gaedt, senior konsulent på Teknologisk Institut, T. +45 7220 2182, lgt@teknologisk.dk. eller Jens Dinesen Strandbech, ph.d.-student og Project Lead, SOSU Nord Futurelab, T. +45 3164 7337, jedi@sosunord.dk.

Kontakt

Lone Gaedt

Seniorkonsulent

Teknologisk Institut

T: +45 7220 2182

Download vCard

Støttes af

Welfare Tech er medfinansieret af Uddannelses- og Forskningsministeriet og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling.

WT hjemmeside_DK_Erhvervsfremmebestyrelsen.png