2016-12-21-Ses-vi-til-Velfærdens-Innovationsdag-2017.jpg

Ses vi til Velfærdens Innovationsdag 2017?

Torsdag den 26. januar løber Velfærdens Innovationsdag 2017 af stablen i Øksnehallen i København. Welfare Tech er igen med. Så kom og mød os og få en snak med vores medlemmer, der udstiller på fællesstanden i udstillingsområdet, og hør hvordan du lykkedes med offentlig-privat innovation på vores temasession: OPI – hvordan fanger vi gevinsterne?

Velfærdens Innovationsdag er Danmarks største konference om velfærdsinnovation og samler flere end 1000 velfærdsledere fra den offentlige, den private og den frivillige sektor. I løbet af dagen stiller praktikere og politiske beslutningstager skarpt på de vigtigste tendenser i velfærden og dykker ned i aktuelle udfordringer og muligheder for at tilbyde endnu bedre velfærd for alle. 

Dagen byder både på fælles debatter og temasessioner, hvor man får nye perspektiver på konkrete emner. Parallelt er der et stort udstillingsområde, hvor virksomheder præsenterer konkrete løsninger, som viser vejen frem.

Se programmet for dagen

Igen i 2017 er Welfare Tech med. Som de tidligere år stiller vi med en stor fællesstand, hvor du kan få en snak med vores medlemmer og se præsentationer deres innovative løsninger.

I 2017 kan du møde følgende private og offentlige medlemmer på Welfare Techs gule fællesstand:

Som medlem af Welfare Tech kan du købe billetter og udstillingspladser til fordelagtige priser. Størrelsen af din udstillingsplads influerer ikke på prisen per kvadratmeter, fordi vi ønsker, at alle skal kunne være med:

  • Stand 6 kvm: 10.800 kr.
  • Stand 9 kvm: 16.200 kr.
  • Deltagerbillet som udstiller: 1.000 kr.
  • Deltagerbillet (uden at være udstiller): 2.000 kr.

Pladserne og billetterne fordeles efter først-til-mølle-princippet.

Temasession: Sådan lykkes du med offentlig-privat innovation

Welfare Tech er også vært for en temasession i samarbejde med OPIguide.dk og Patient@home. Under overskriften ”OPI – hvordan fanger vi gevinsterne?” stiller vi skarpt på en række succesfulde OPI-samarbejder, hvor offentlige organisationer og private virksomheder sammen har skabt løsninger, der skaber bedre velfærd for borgerne. 

Mød Esbjerg Kommune, Faaborg-Midtfyns Kommune, Odense Kommune, Aarhus Kommune, Aabenraa Kommune, og INNOBA med flere, der vil fortælle hvordan de har grebet samarbejdet an, hvad de har gjort rigtigt, og hvordan overvinder barrierene, der kan stå i vejen for et frugtbart innovationssamarbejdet. Hør også hvordan projekter som Patient@home og OPI-guide skaber nogle resultatskabende rammer for OPI-samarbejder. 

Temasessionen afholdes om formiddagen, kl. 11:00 – 12:15. 

Læs også Rammerne findes – nu skal de udfyldes

Ses vi? Klik her for at tilmelde dig Velfærdens Innovationsdag 2017. Standardbillet koster 2.800,- kr. Der er mulighed for grupperabatter eller særpris, hvis du er taler, partner eller udstiller på dagen (priser fremgår af ovenstående tilmeldingslink). Husk, at hvis du er medlem af Welfare Tech, kan du købe en standardbillet til 2.000,- kr. ved at henvende dig til Krista Ebsen Blaaberg.

Velfærdens Innovationsdag finder sted: 
Tid: Torsdag den 26. januar 2017, kl. 8:30 – 17:30
Sted: Øksnehallen, Halmtorvet 11, 1700 København V

Se mere om dagen her 

Velfærdens Innovationsdag er arrangeret af Mandag Morgen.

Støttes af

Welfare Tech er medfinansieret af Uddannelses- og Forskningsministeriet og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling.

WT hjemmeside_DK 580b.png