• Forside >
  • Nyheder >
  • Sælg kunstig intelligens til slutbrugerne - ikke sundhedsvæsenet
2016-10-19-Sælg-kunstig-intelligens-til-slutbrugerne-ikke-sundhedsvæsenet.jpg

Sælg kunstig intelligens til slutbrugerne - ikke sundhedsvæsenet

Hvis du arbejder med sundhedsapps, beslutningsstøttende værktøjer eller kunstig intelligens, skal du holde dig langt væk fra sundhedsvæsenet. Brug i stedet teknologien til at skabe meningsfulde produkter for borgerne. Sådan lyder den markante holdning fra en professor i kunstig intelligens.

Kunstig intelligens og beslutningsstøttende værktøjer udvikler sig så hastigt, at vi mennesker ofte slet ikke tænker over, at vi bruger fænomenet i stort set alle livets henseender. Det, der var kunstig intelligens for fem år siden, opfatter vi nu blot som hverdagsteknologi. Tænk på GPS navigationen i bilen eller en robotstøvsuger. Det er teknologier, der ikke var mulige uden en form for kunstig intelligens, men vi opfatter det ikke sådan.

Anders Kofod-Petersen, professor i kunstig intelligens og vicedirektør i Alexandra Instituttet, deltog i et seminar om sundhedsapps og kunstig intelligens den 11. oktober 2016 i Odense. Bag arrangementet stod Welfare Tech, Alexandra Instituttet og DELTA i regi af Welfare Tech Innovationsnetværk for Sundhed og Velfærdsteknologi i samarbejde med Esbjerg Kommune.

Professoren indviede publikum i udviklingen inden for kunstig intelligens samt teknologiens muligheder, positive og negative effekter.

- Kunstig intelligens har den interessante egenskab, at det vi for fem år siden kaldte kunstig intelligens, underviser vi nu 1. års universitetsstuderende i at programmere. De kan i princippet lave en skakcomputer, der kan slå alle skakmestre, siger Anders Kofod-Petersen.

Han henviser til 1997, da computeren Deep Blue slog verdensmesteren Garry Kasparov i skak. Det var en kæmpe bedrift og en milepæl for kunstig intelligens – men nu kan den slags som sagt programmeres af en 1. års universitetsstuderende.

Sundhedsvæsenet i sneglefart

Mens kunstig intelligens bevæger sig med rakethastighed, snegler sundhedsvæsenets brug af teknologien sig fremad ifølge Anders Kofod-Petersen:

- Tag fx systemet Mycin, der bygger på kunstig intelligens. Det kan med over 69 % sikkerhed diagnosticere en infektion og anbefale den rigtige type antibiotika samt foreslå dosering. Det er 20-30 %-point bedre end menneskelige eksperter på området. Det utrolige er, at Mycin blev udviklet i 1970, men aldrig er blevet taget i brug. Det er simpelthen for vanskeligt at få adgang til de nødvendige sundhedsdata, siger Anders Kofod-Petersen.

Han peger på IBM’s sundhedsteknologi Watson, som efter hans vurdering behersker 10 gange så mange kræftdiagnoser som en god onkolog. Alene dét er nok til at tilsidesætte alle etiske bekymringer om brug af sundhedsdata, mener professoren. Dermed ikke sagt, at fagpersonalet kan undværes – på ingen måde:

- Jeg vil gerne diagnosticeres af Watson, men jeg vil behandles af en læge, siger Anders Kofod-Petersen.

Professoren har udpeget fire områder, hvor kunstig intelligens og beslutningsstøttende værktøjer kan gavne sundhedsområdet:

  • Klinisk beslutningsstøtte
  • Patientovervågning og coaching
  • Automatisk støtte for patientbehandling
  • Administration af sundhedstjeneste

50 års data venter på kunstig intelligens

Han vurderer dog, at det største potentiale ligger i at lade værktøjer med kunstig intelligens tygge uhindret igennem de enorme mænger sundhedsdata, som er blevet nedfældet i borgernes journaler gennem de seneste 50 år. Ved at bruge kunstig intelligens til at analysere informationen er der et stort potentiale for at opdage sammenhænge, vi ikke kender i dag. Men lovmæssige og etiske begrænsninger forhindrer dette.

- Der er så mange ting, vi ikke ved. Når vi i dag tester medicin, tester vi nogle bestemte kombinationer. Ved at analysere al tilgængelig sundhedsdata vil vi få øjnene op for, hvad der kan ske, når borgeren tager et bestemt præparat sammenholdt med et meget stort antal kombinationer af andre ting, vedkommende tager, siger Anders Kofod-Petersen

Professoren er ikke optimistisk, når han kigger fremad. Han forventer ikke, at hverken det politiske system eller sundhedsvæsenet vil være i stand til at udnytte mulighederne for kunstig intelligens i takt med udviklingen. Faktisk forventer han, at borgerne begynder at anvende løsningerne før det offentlige system og vælger at overdrage egne sundhedsdata til private systemer. Det er et mønster, vi allerede ser i USA fx i løsningen PatientsLikeMe eller Apples nyindkøb, Gliimpse.

Hvis ikke din læge kan modtage data, så finder du en med andre ord nogen, der kan. I hvert fald i det omfang du har råd til at gå uden om det offentlige system.

Sats på forbrugermarkedet

Derfor lyder professorens råd til virksomheder, at de slet ikke skal prøve at påvirke sundhedsvæsenet i forhold til kunstig intelligens og beslutningsstøttende værktøjer. Virksomhederne skal gå efter at bruge kunstig intelligens og beslutningsstøtte i produkter målrettet forbrugermarkedet og lade forbrugerne presse de offentlige systemer til at udvikle sig:

- Hold dig væk fra at lave medicinsk udstyr med kunstig intelligens og beslutningsstøtte. Borgerne vil snart forvente, at de kan levere de data til sundhedsvæsenet. Den teknologiske udvikling vil blive drevet af borgerne, så det er dem, du skal skabe relevante beslutningsstøttende værktøjer og teknologier til, siger Anders Kofod-Petersen.

Det skal dog ikke forstås som om, at borgerne bare skal kastes ud i et ureguleret marked, hvor etik og sikkerhed er ikke eksisterende:

- Jeg støtter CE-mærkningen fuldt ud. Men det er udviklet til passive værktøjer, som gør et eller andet. Det kan være en dippedut, som måler noget. CE-systemet forstår ikke ting, som kan lave beslutninger. Der bør derfor helt klart findes en form for CE-certificering, som borgerne kan stole på, når det kommer til intelligente systemer. Det er en stor udfordring for sundhedsvæsenet, siger Anders Kofod-Petersen.

Du kan hente præsentationerne fra ’Seminar om sundhedsapps og kunstig intelligens’ her

Støttes af

Welfare Tech er medfinansieret af Uddannelses- og Forskningsministeriet og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling.

WT hjemmeside_DK_Erhvervsfremmebestyrelsen.png