• Forside >
  • Nyheder >
  • Interaktive fliser får Gentoftes ældre til at droppe stok og rollator
2016-02-18-Moto-flisernes-nye-funktioner-testes-i-kommuner.jpg

Interaktive fliser får Gentoftes ældre til at droppe stok og rollator

Gentofte Kommune bruger interaktive fliser fra Welfare Tech-medlemmet Entertainment Robotics til at genoptræne ældre borgere, der har haft faldulykker. Efter tre måneder har de ældre 150 % bedre balance og stærkere ben og kan undvære stok og rollator.

10 interaktive genoptræningsfliser, der kan lyse, bliver lagt ud på gulvet, når Gentoftes ældre skal til genoptræning efter faldulykker. Flisernes lys bruges til forskellige lege, der styrker benmusklerne og i løbet af tre måneder forbedrer fliserne de ældres balanceevne med op til 150 %.

Fliserne er udviklet af Entertainment Robotics og DTU Center for Playware i Patient@home, der er Danmarks største velfærdsteknologiske forsknings- og innovationsprojekt. De er så effektive, at mange af de ældre borger kan holde op med at bruge stok og rollator efter genoptræningen.

- De leger sig gennem træningen, så de glemmer simpelthen, at de er til genoptræning. De hjælper hinanden og træner sammen to og to, siger Tanja Højris Bendtsen, fysioterapeut, der har trænet med ældre patienter i Gentofte Kommune, til Magasinet Pleje.

Læs også Moto-flisernes nye funktioner testes i kommuner

Oplev robotfliserne i denne video, hvor borgerne, personalet og eksperter fortæller om dem:

 

Link til kilde

Læs mere om de interaktive fliser her

Støttes af

Welfare Tech er medfinansieret af Uddannelses- og Forskningsministeriet og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling.

WT hjemmeside_DK 580b.png