• Forside >
  • Nyheder >
  • MyMedCards på vej ind i Region Syddanmark i samarbejde med klinikere
2017-12-08-MyMedCards-på-vej-ind-i-Region-Syddanmark-i-samarbejde-med-klinikere.jpg

MyMedCards på vej ind i Region Syddanmark i samarbejde med klinikere

Klinikere på Fælles AkutModtagelse på Odense Universitetshospital får nu let og hurtig adgang til deres lommekort og andre relevante sundhedsinformationer. MyMedCards PRO App erstatter den tidligere væg af printede instrukser, lommekort m.v. som hele tiden skal printes, opdateres og udskiftes, og det sparer både tid, penge og en masse vigtige ressourcer.

MyMedCards er en digital løsning, som i form af en app samler alle relevante sundhedsfaglige oplysninger og instrukser. I samarbejde med Region Syddanmark skal appen nu testes på FAM, den Fælles AkutModtagelse på OUH Odense Universitetshospital. Her har alle læger, sygeplejersker og andre klinikere nu fået adgang til at bruge “RSYD MyMedCards”, og samarbejdet er kommet rigtig godt fra start.

- Det er spændende at se, om vi via projektet kan koble flere ”systemer” sammen for klinikerne, så der bliver færre steder man skal orientere sig for at være opdateret i forhold til vejledninger, retningslinjer mm. Vi vil i projektet arbejde med at give klinikerne de mest anvendte Infonet-vejledninger i samme app som kittelkortene (lommekortene) og sikre, at det kun er de rette ansatte, der har adgang til app’en, fortæller Marie-Louise Krog, innovationskonsulent ved Center for Innovativ Medicinsk Teknologi (CIMT), OUH Odense Universitetshospital. 

Ambassadører for app’ens vedligeholdelse

De foreløbige resultater af samarbejdet tegner rigtig godt. FAM på OUH har taget rigtig godt i mod MyMedCards app’en, og den anvendes allerede af en stor del af personalet både læge, sygeplejersker og SOSU/SOSAer. Derudover er der fundet nogle engagerede ambassadører for app’en, som sikre løbende vedligeholdelse, hvilket gør det hele meget bedre. 

- Som en del af introduktionen af MyMedCards til FAM på OUH talte vi om de nuværende procedurer for lommekort, og på FAM må man sige, at lommekortene spiller en essentiel rolle. På afdelingen er der en hel væg fyldt med lommekort, som alle opdateres og vedligeholdes af læger, sygeplejersker og sekretærer, siger læge Sarah Bach Munkholm, stifter og CEO af MyMedCards.

Se her en video, som belyser skridtet fra væggen med kort til den digitale version

Læs også Bedre adgang til kliniske retningslinjer i Favrskov Kommune 

Foto: MyMedCard.

Test og bruger feedback essentielt 

I Region Nordjylland har de også fået deres egen MyMedCards PRO app med eget indhold. App’en er blevet tilpasset Region Nordjyllands design, faggrupper mv. Desuden har regionen og dens klinikere været en tæt samarbejdspartner i udviklingen af MyMedCards PRO, med løbende feedback og forslag til fortsat udvikling af app’en. 

- Vi er super glade for, at der allerede er så mange der har hjulpet os med at gøre MyMedCards til en succes. Vi har siden begyndelsen modtaget utallige af henvendelse fra engagerede MyMedCards brugere i hele Danmark, og det er vi utrolig glade og stolte af. Det er nemlig deres fortjeneste, at App’’en er så populær og samtidig hjælper så mange sundhedsfaggrupper i hele landet. Men hvorfor ikke give de engagerede medarbejdere kredit for det de laver, og samtidig gøre det nemmere for os at få feedback? Således kan vi sikre, at vi sammen kan gøre MyMedCards endnu bedre i fremtiden. Derfor har vi lanceret nogle tiltag, som gør det muligt for sundhedsfaglige at blive en del af MyMedCards, nemlig Health Appie og Content Ambassador, siger Sarah Bach Munkholm.

Se mere om Health Appie og Content Ambassador 

Du finder flere informationer om MyMedCards her: www.mymedcards.dk

MyMedCards er medlem af Welfare Tech.

Støttes af

Welfare Tech er medfinansieret af Uddannelses- og Forskningsministeriet og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling.

WT hjemmeside_DK 580b.png