• Forside >
  • Nyheder >
  • Welfare Tech gav indblik innovativ velfærdsteknologi og nye sundhedsløsninger
2017-01-30-Welfare-Tech-gav-indblik-innovativ-velfærdsteknologi-og-nye-sundhedsløsninger.jpg

Welfare Tech gav indblik innovativ velfærdsteknologi og nye sundhedsløsninger

Det summede af liv og aktivitet på Welfare Techs fællesstand på Velfærdens Innovationsdag 2017. Dagen igennem kunne de mange deltagere se og opleve de udstillede teknologier og få sig en snak med udviklere og producenter om teknologiens muligheder. Se billeder fra dagen og fornem stemningen.

Velfærdens Innovationsdag 2017 var igen i år et overflødighedshorn af faglige oplæg, udstillinger, løsningsgalleri, netværk og temasessioner. Welfare Tech var vanen tro præsenteret med en stor fællesstand, hvor medlemmer og projektpartnere præsenterede de nyeste løsninger inden for sundheds- og velfærdsteknologi. I alt var 24 udstillere præsenteret på standen og viste teknologier fra intelligente pilledispensere, infoskærme og alarmsystemer til ergonomiske lyskoncepter, telepresence robotter og sensormadrasser. 

De mere end 1000 deltagere på Velfærdens Innovationsdag 2017 fik desuden tilbudt guidede ture rundt på standen, som gav de besøgende mulighed for at se udvalgte teknologier inden for et særligt interesseområde. I alt fire temaer var udpeget, tællende sundheds-it, rehabilitering, OPI-samarbejde og ældre og omsorg. 

Læs også Teknologi vil transformere den offentlige sektor

 

Jakob Mandøe Nielsen fra ICURA demonstrer ’ICURA trainer’, en sensorbaseret træningsapp, udviklet i samarbejde med terapeuter og borgere. Løsningen giver patienter selvhjælp til at lave en del af genoptræningen hjemme med hjælp fra terapeuten og den nye teknologi.

 

Benthe Jarnved fra Min Livshistorie viser her, hvordan livshistorier kan gemmes og genkaldes i billeder, lyd, video og tekster. Det hjælper bl.a. demente og andre med hukommelsesvanskeligheder med at fastholde deres identitet, og gør det lettere for pårørende og plejepersonale at skabe social kontakt, fællesskab og nærvær med den demente.

 

Den interaktive borgerguide, IBG, fra ProReact giver overblik over aktiviteter på bosteder. Guiden kan tilgås på skærme i fællesarealer og med iPads. Resultatet er til at føle på: I en undersøgelse svarer 85 % af respondenterne, at de udviklingshæmmede borgeres hverdag er blevet mere tryg og forudsigelig efter indførelsen af IBG.

 

Applikator præsenterer de interaktive Touch and Play-skærme, som via deres store format og lettilgængelige brugerflade opfordrer til social aktivitet mellem borgerne og giver mulighed for at træne både kognitive og motoriske funktioner gennem spil, billeder, video og musik.

 

Pille-robotten fra Evondos hjælper ældre mennesker med at tage de rigtige piller på de rigtige tidspunkter af dagen. Og med MELVIN er ventetid og skemalagte toiletbesøg en saga blot for mennesker, der er afhængige af personlig assistance til af- og påklædning i forbindelse med toiletbesøg. 

 

Søren Møller Parmar-Sielemann fortæller om innovationsmulighederne i Danmarks største velfærdsteknologiske forsknings- og innovationsprojekt, Patient@home. Her har de interaktive robot-fliser fra Entertainment Robotics fået et innovationsløft gennem brugertest på genoptræningscentre, som har vist, at fliserne gennem legende genoptræning giver 150 % bedre balance og stærkere ben. Det har fået flere ældre til at smide stokken.

 

Deltagere på en guidede tur får her præsenteret sensormåtten Mobility Monitor, som kan ligges under en sengemadras til registrering af mobilitet, søvn, tryksårsforebyggelse, faldalarm og sengealarm. Løsningen muliggør en roligere nattesøvn, fortæller Johnny Steinmetz fra Medema, da sengeliggende borgere kun behøver at blive vækket og vendt, når der er behov for det. Har de selv vendt sig, bliver de ikke forstyrret. Undersøgelser viser, at det kan nedsætte natlige stillingsskift med 40 % og spare op til 50 % af de anvendte tryksårsprodukter. Mobility Monitor er udviklet i et samarbejde mellem to af Welfare Techs medlemmer, Medema Gruppen og Izinga.

Vi har samlet flere billeder fra Velfærdens Innovationsdag og udstillingerne på Welfare Techs fællesstand i et album på fotohjemmesiden Flickr.com. Se dem her

Se oversigt over udstillere på fællesstanden her

Velfærdens Innovationsdag 2017 arrangeres sammen med blandt andre Danske Regioner, VIA UC, Teknologisk Institut, Aalborg Kommune, PD Academy, Welfare Tech, UC Syd og LevAs.

Støttes af

Welfare Tech er medfinansieret af Uddannelses- og Forskningsministeriet og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling.

WT hjemmeside_DK 580b.png