2017-06-06-Ny-medarbejder-i-Welfare-Techs-kommunikationsteam.jpg

Ny medarbejder i Welfare Techs kommunikationsteam

Christina Prangsgaard Carstensen er pr. 1. maj 2017 tiltrådt som ny kommunikationskonsulent i Welfare Tech. Christina skal hjælpe med at skabe ’content’ og synlighed på diverse kommunikationsplatforme for Welfare Tech og medlemmerne.

Welfare Techs kommunikationsteam har fået ny medarbejder. Den 1. maj 2017 tiltrådte Christina Prangsgaard Carstensen Welfare Tech, som fast del af kommunikationsteamet. Her skal hun hjælpe med at skabe ’content’ og synlighed på diverse kommunikationsplatforme omkring projekter, nyheder og arrangementer i og omkring Welfare Tech, herunder understøtte diverse aktiviteter omkring markedsføring og arrangementer på tværs i organisationen.

Christina har en baggrund inden for design, marketing og kommunikation og har arbejdet som bl.a. IT-konsulent, koordinator og KAM-assistent. Desuden har hun været ansat som folkeskolelærer fra 2005 til 2010. Siden 2013 har Christina Prangsgaard Carstensen været iværksætter og selvstændig/freelance tekstforfatter med virksomheden Prangsgaard. Den vil hun fortsat drive ved siden af sit job hos Welfare Tech.  

- Jeg glæder mig rigtig meget til at kunne bidrage med erfaringer og kreative input og skabe godt indhold på især den del, der omhandler online kommunikation. Gældende for både Welfare Tech, medlemmer og samarbejdspartnere. Jeg håber at få en masse gode og nye relationer og bidrage til endnu mere synlighed omkring velfærdsteknologi og mennesker, siger Christina Prangsgaard Carstensen.

Christina er uddannet designmanager, merkonom i (online) kommunikation, folkeskolelærer og har sideløbende taget diverse kurser inden for ’content marketing’, sociale medier m.v.

Støttes af

Welfare Tech's aktiviteter er finansieret af Uddannelses- og Forskningsministeriet, Syddansk Vækstforum og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling.

WEN-partnerlogo-580-x-65_DK.png