2017-05-24-Demensudfordringen-skal-løses-med-teknologi-.jpg

Demensudfordringen skal løses med teknologi

Teknologi er del af svaret på, hvordan vi som samfund højner livskvaliteten for demente og deres pårørende og letter arbejdet for plejepersonalet. Både i Danmark og Tyskland driver lovgivning og nationale strategier udviklingen frem. Men tilgangen er vidt forskellig i de to lande. Det dansk-tyske projekt Demantec gav indblik konsekvenserne af den nye plejereform i Tyskland på et netværksmøde hos Flensburg University of Applied Sciences.

1,5 millioner eller godt 2 % af befolkningen i Tyskland lider af demens. I Danmark er tallene lidt lavere, men antallet udgør også her over 1 % af befolkningen. Demens kan dermed betegnes som en folkesygdom i begge lande. Konsekvenserne af de tørre tal er store og lader sig tydeligt mærke i hverdagen. Det gælder ikke kun for de demente selv, som langsomt taber deres selvstændighed med stigende behov for pleje. Det gælder også deres pårørende og plejesystemet, som skal finde nye ressourcer frem og tilegne sig nye kompetencer, for at tage vare på den demente. 

Både i Danmark og Tyskland er der stor opmærksomhed på nye metoder og løsninger, som kan håndtere demensudfordringen. Men tilgangen i de to lande er meget forskellig. Det var temaet for det tredje netværksmøde i det dansk-tyske samarbejdsprojekt Demantec, som blev holdt hos Fachhochschule Flensburg, Flensburg University of Applied Sciences. 

Danmark: Offentligt finansieret hjælp med fokus på støtte og involvering

I Danmark betales hjælpen og plejen til demente via skatten. Alle borgere med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer kan få hjælp til personlig pleje og praktiske opgaver i hjemmet. Hjælpen udføres af kommunerne i form af hjælpemidler, hjemmehjælp eller en plejehjemsplads. Sidstnævnte betaler borgerne delvist selv i form af husleje. Plejeniveauet fastlægges af kommunerene, som vurderer det individuelle behov efter servicelovens bestemmelser

Den Danske regering har desuden formuleret en national demensplan, der skal løfte demensindsatsen og gøre Danmark til et dementvenligt land. Kommunerne opfordres til at udarbejde demensstrategier for pleje- og behandlingsindsatsen, inddragelse af de pårørende og udbuddet af demensvenlige boliger. Flere mennesker med demens skal udredes, så sygdommen tidligt opspores, og der kan sættes ind med medicinsk behandling og fysisk aktivitet. Og endelig skal forbruget af antipsykotisk medicin til mennesker med demens nedbringes med 50 % frem mod 2025.

Tyskland: Ny plejereform giver demente øget adgang til forsikringsfinansierede plejeydelser 

I Tyskland betales hjælpen og plejen til demente via lovpligtige sundhedsforsikringer. Alle borgere, der har brug for pleje på grund af sygdom eller handicap, er omfattet af loven om langtidspleje, ”Pflegeversicherungsgesetz”. Den enkeltes behov for hjælp og pleje vurderes af en læge baseret på definitioner i loven. Generelt kan folk vælge mellem ”Pflegegeld” (dvs. penge man selv kan bruge til hjælp), hjemmehjælp (in kind/i naturalier) og pleje på et plejehjem. Hjælpen udføres overvejende af non-profit organisationer som Caritas og Diakonie, mens 40 % udføres af private udbydere og kun 6 % af kommunerne (kilde: Statistisches Bundesamt). 

Definitionen af ”plejebehovet” er grundlæggende for støtteberettigelsen i Tyskland, og hvor meget hjælp en borger kan modtage via sundhedsforsikringen. Graden af pleje inddeles i niveauer baseret på borgerens sundhedstilstand; fra lidt hjælp en gang om ugen, til meget hjælp døgnet rundt. 

Tidligere blev plejeniveauet alene defineret ud fra personens fysiske funktionsevne. Det tilgodeså dermed ikke alle behovene hos mennesker med demens eller Alzheimers, som også har behov for overvågning, motivation, aktivering, vejledning og støtte. Dette er nu ændret med en ny plejereform, “Pflegestärkungsgesetz II”, som trådte i kraft 1. januar 2017.  

- Vi er gået væk fra den gamle definition. Vi skelner stadig mellem plejeniveauer, men det er inddelt på en ny måde. Vi kigger nu på hele mennesket, så behovet for pleje også vurderes ud fra psykiske og sociale udfordringer. Plejeniveauet vurderes ud fra, hvor selvstændig personen er. Man få nogle point, som tælles sammen, hvorefter man inddeles i fem plejegrader, forklarer Sven Peetz, Head of Division, vdek-Landesvertretung Schleswit-Holstein. 

Sven Peetz gav et indblik i de mest markante forandringer i plejereformen på netværksmødet.

Teknologi bliver del af løsningen

Den nye plejereform i Tyskland stiller demente langt bedre end tidligere. Den skaber en mere lige adgang til ydelserne med mere hjælp til den enkelte. Men den ligger også et øget pres på systemet. For qua flere kan kræve hjælp, er der også behov for mere personale, som kan løfte opgaverne. Og det er en udfordring i Tyskland, hvor det i forvejen er svært at rekruttere nok personale til plejesektoren. 

Uddannelsesinstitutionerne har som konsekvens øget deres optag af nye elever. Men det er ikke nok. Blikket rettes derfor også mod nye metoder og teknologier, som kan imødekomme de dementes plejebehov. Det er ifølge Sven Peetz et lang sejt træk. Han forventer dog, at vi i de kommende år vil se væsentligt flere demensteknologier i de indkøbskataloger, som den tyske plejesektor køber ind efter. Måske ikke lige frem teknologier, som de demente selv skal betjene, men teknologier, der kan understøtte personalet i deres arbejde.

- Tilvænningen til ny teknologi går langsomt i Tyskland, fordi man skal vænne sig til, hvilken rolle teknologien kan spille i plejesituationen, siger Sven Peetz.

Han påpeger, at det måske er fordi, Tyskland har en kulturel opfattelse af, at mennesker skal plejes af mennesker og ikke af maskiner og robotter. 

- Det går langsomt, fordi man skal vænne sig til, at teknologierne kan understøtte plejen og fortsat give god nærværende pleje til dem, som har behov for det, siger Sven Peetz. 

Udstilling af teknologier, der understøtter demensplejen

Som del af netværksarrangementet kunne deltagerne se et udsnit af de teknologier og løsninger, som kan lette demensplejen og give den demente en bedre hverdag. Fra kommunikationssystemer, der kan skabe struktur i hverdagen, over intelligente sensorer og nødkald, der kan bruges til tidlig opsporing og alarmering af fald, vandring mv., til gyngestole og liggeunderslag, der har en beroligende effekt på den demente. 

En af udstillerne var den danske virksomhed Vendlet, der forhandler liggeunderlag og vendelagner. Løsninger, der har vist sig at have en beroligende effekt på de demente og som samtidig forbedrer plejepersonalets arbejdsmiljø, med færre tunge løft og mere tid til nærvær og tryghedsskabende berøring. 

Læs også Forflytning af demente borgere

Netværk, videndeling og praksisnære initiativer

Det næste netværksmøde i Demantec afholdes den 14. juni 2017 ligeledes i Flensborg, hos DIAKO Flensburg, der er den største hospitalsenhed i Slesvig-Holsten målt på sengepladser.

Under overskriften ’Praksisnære indsatser for plejehjemsbeboere og deres pårørende i Tyskland’ sætter netværksmødet særligt fokus på de udfordringer borgere på plejecentre og deres pårørende oplever med fokus på praksisnære initiativer, hvor teknologi og hjælpemidler er i højsædet. Bl.a. vil man kunne opleve løsninger fra:

Læs mere om eventen Praksisnære indsatser for plejehjemsbeboere og deres pårørende i Tyskland

Demantec er et dansk-tysk samarbejde mellem virksomheder, sundhedsprofessionelle og forsknings- og uddannelsesinstitutioner, som arbejder for at fremme et selvstændigt liv for mennesker med demens og forbedre plejetilbuddene ved hjælp af teknologi. 

Læs mere på demantec.eu

Demantec er finansieret af Interreg Deutschland-Danmark med midler fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Syddansk Vækstforum. 

Støttes af

Welfare Tech er medfinansieret af Uddannelses- og Forskningsministeriet og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling.

WT hjemmeside_DK 580b.png