• Forside >
  • Nyheder >
  • Nyt samarbejdskoncept skal lette kommunernes vej gennem velfærdsteknologi-junglen
2017-11-08-Nyt-samarbejdskoncept-skal-lette-kommunernes-vej-gennem-velfærdsteknologi-junglen-.jpg

Nyt samarbejdskoncept skal lette kommunernes vej gennem velfærdsteknologi-junglen

Rådgivningsvirksomheden Public Intelligence vil gøre det lettere for kommunerne at finde den helt rigtige sundheds- og velfærdsteknologi. Unikke samarbejder med nøje udvalgte aktører på markedet skal gøre det muligt.

Markedet for velfærdsteknologi til kommunale kerneopgaver er stort. Men det er ikke altid en let opgave at finde netop de produkter, der matcher behovene, og de produkter som kan skabe menneskelig og økonomisk gevinst inden for en overskuelig fremtid. 

Den udfordring vil rådgivningsvirksomheden Public Intelligence gøre op med. Et nyt samarbejdskoncept skal gøre det lettere for kommunerne at komme godt gennem processen og finde de helt rigtige løsninger. 

Public Intelligence har i en årrække rådgivet kommuner og hospitaler om velfærdsteknologi. Fra efteråret 2017 vil de også indgå i tætte samarbejdsrelationer med 10 nøje udvalgte teknologiske aktører, som har løsninger og produkter, der har potentialet til at skabe konkrete gevinster i den offentlige sektor på kort sigt. 

- Vi vil omhyggeligt udvælge de teknologiske kvalitetsprodukter, der er klar til at blive taget i anvendelse her og nu, og som samtidig matcher de behov, kommunerne har, siger Britt Sørensen, direktør og partner i Public Intelligence.

Hensigten er blandt andet at arrangere inspirationsdage, hvor kommunale beslutningstagere får mulighed for at diskutere behov og løsninger med samarbejdspartnerne i konceptet. Derudover får kommunerne demonstreret de udvalgte produkter på en måde, som gør det synligt og håndgribeligt, hvordan de digitale tjenester kan skabe konkret værdi i hverdagen – både hos borgeren og den enkelte medarbejder. 

De første samarbejdspartnere er pararte 

En af de første samarbejdspartnere i konceptet er DigiRehab, der står bag et digitalt træningsredskab til ældre i hjemmeplejen. Med DigiRehab kan sosu-personalet i kommunerne skabe skræddersyede træningsprogrammer til de ældre borgere. Erfaringer viser, at de ældre bliver langt mere selvhjulpne efter endt træningsforløb, der er et dokumenteret mindre behov for hjemmehjælp. 

- DigiRehab svarer nøje til de behov, kommunerne har for at effektivisere og skabe råderum til at opretholde serviceniveauet. Samtidig kommer DigiRehab med en både forebyggende og innovativ løsning. Derfor er DigiRehab et virkelig godt eksempel på de aktører, vi vil samarbejde med, siger Britt Sørensen.

Public Intelligence har også inviteret Movesca’s Min Menu og Boblberg med i det nye koncept.

For yderligere information

Vi du vide mere om konceptet eller høre hvordan du som kommune kan drage nytte af konceptet, kan du kontakte Britt Sørensen, COO og partner i Public Intelligence, T.+45 3074 1899, britt@publicintelligence.dk

Se mere om Pubic Intelligece på www.publicintelligence.dk 

Public Intelligence, DigiRehab og Boblberg er medlem af Welfare Tech.

Støttes af

Welfare Tech er medfinansieret af Uddannelses- og Forskningsministeriet og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling.

WT hjemmeside_DK_Erhvervsfremmebestyrelsen.png