• Forside >
  • Nyheder >
  • Internationale klyngekontakter baner vej for internationalisering
2017 10 05 Internationale klynger.jpg

Internationale klyngekontakter baner vej for internationalisering

For femte år i træk mødtes 220 klyngerepræsentanter, fra 170 klynger og 27 forskellige lande i hele Europa til den europæiske klyngekonference Cluster-to-Cluster Conference and Matchmaking. Denne gang blev konfenrencen afholdt i Stuttgart under temaet ”Bringing Cluster Collaboration to the Next Level”. Welfare Tech var med til 24 timers matchmaking og networking.

- ’Cluster-to-Cluster Conference’ er på mange måder et kig ind i fremtiden, siger Karen Lindegard, seniorkonsulent i Welfare Tech, der igen i år var Welfare Techs udsending på Europas største klyngekonference.

- Konferencen giver dig en indsigt i, hvordan klynger indgår i EU's strategier for innovation og erhvervsfremme, hvad de nyeste koncepter og buzz-words er, hvilke nye industriområder, der er under udvikling, samt hvilke udfordringer man har i de etablerede industrier; og herunder hvordan man arbejder med disse, fortæller Karen Lindegaard.

Deltagerne på konference havde, ud over den planlagte matchmaking, også rig mulighed for at netværke på kryds og tværs og få inspiration til den fortsatte udvikling af klyngerne i form af oplæg fra nogle af verdens førende klyngeledere.

- Når man deltager i et matchmaking-arrangement, går man ind med stor åbenhed for at møde andre og se, om der kunne være muligheder for at samarbejde. Den åbne stemning smitter af, og man bevæger sig rundt i nærmest 24 timer med alle kanaler åbne - med ønske om at møde flest mulige mennesker og høre, hvad de laver, siger Karen Lindegaard:

- Og selvfølgelig er det også for at undersøge, om der er aspekter af deres industri, som kunne være interessant for nogle af Welfare Techs medlemmer.

Matchmaking: Som at finde nålen i høstakken

Enterprise Europe Network har udviklet et matchmaking-redskab, der gør det muligt at lede efter og  finde frem til de rette personer på en konference; på en struktureret og målrettet måde. Det giver deltagerne bedre mulighed for at finde ’nålen i høstakken’ og starte en dialog, der måske kan føre til et konkret samarbejde. Men selve konferencen er også stedet, hvor man som deltager møder det uforudsete.

- Pludselig husker man en kontakt, man mødte, som kom fra en klynge, der har lige netop har den kompetence, der er brug for. Eller man bliver husket og inviteret med i et spændende konsortium. I princippet kan vi lede efter nogle klynger som ligner os. Med dem kan vi samarbejde om innovationssamarbejde. Men der er også klynger som er komplimentære og hvis medlemmer udgør et marked for vores medlemmer. Og så er der klynger fra helt andre industriområder som via innovationssamarbejde vil kunne bidrage til, at teknologi i verdensklasse bliver bygget ind i fremtidens velfærdsteknologier, siger Karen Lindegaard.

- Welfare Tech er efterhånden en internationalt anerkendt klynge og vores guldcertificering bidrager til, at de stærkeste klynger i Europa søger vores samarbejde. Grundlæggende skal klynge-til-klynge samarbejder skabe værdi for vores medlemmer. Et rigtig godt eksempel på dette er NorDen3C-projektet, som netop blev til på sidste års Cluster-to-Cluster Conference. Under hele konference fløj ideerne både højt og lavt og i et hæsblæsende tempo og nu skal ideerne modnes eller nye ideer formes, slutter Karen Lindegaard.

For mere information om Welfare Techs klynge-samarbejde kontakt Karen Lindegaard, T: +45 2461 1931, karli@welfaretech.dk.

 

Støttes af

Welfare Tech er medfinansieret af Uddannelses- og Forskningsministeriet og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling.

WT hjemmeside_DK 580b.png