2017-10-12-Søvnapnø-–-den-ukendte-folkesygdom_Ny.jpg

Søvnapnø – den ukendte folkesygdom

En tidligere diagnosticering af søvnapnø kan hjælpe mange mennesker til en bedre hverdag – og spare samfundet penge. Det er langt billigere at behandle patienter for søvnapnø, end at betale alle de omkostninger ubehandlet søvnapnø har, lyder det fra ResMed, der efterlyser et større fokus på området.

Du kender sikkert til dage, hvor du er træt og uoplagt. Måske har du været i byen aftenen før og er kommet sent i seng. Kuren er en god nats søvn. Så er du ovenpå igen. Sådan er det ikke for alle. For 250.000 danskere skyldes træthed og koncentrationsbesvær søvnapnø. Et sundhedsproblem, der ofte overses, men som har stor indflydelse på den enkeltes livskvalitet. 

Søvnapnø rammer typisk personer, der snorker kraftigt. Mellem snorkelydene får de små vejrtrækningspauser, såkaldte apnøer, der skyldes, at den bløde gane og/eller tungen falder tilbage i svælget og lukker luften til lungerne mens de sover. Det medfører en kort opvågning i hjernen, som personen sjældent registrerer selv, men som afbryder den dybe længerevarende søvn og ødelægger det normale søvnmønster (kilde: Dansk Søvnapnø Forening). 

Den afbrudte søvn betyder, at personen vågner træt og uoplagt. Mange har svært ved at fungere i hverdagen. De har koncentrationsbesvær, dårlig hukommelse og morgenhovedpine. Ja, for nogen er søvnapnøen så invaliderende, at de ikke kan passe deres job eller indgå i sociale sammenhænge. De er måske endda til fare for deres omgivelser, hvis de færdes i trafikken, arbejder ved maskiner eller andet, som kræver deres fulde opmærksomhed.

- Jeg har været i behandling for søvnapnø de sidste fem år. Men jeg har nok lidt at sygdommen flere år, før jeg gik til læge. Jeg var konstant træt og kunne til sidst ikke fungere i hverdagen, siger Inge Borre, der er søvnapnøpatient.

Vejen til lægen og en diagnosticering kan være lang

Mange mennesker lever lige som Inge i flere år uden at vide, at de har søvnapnø. Det anslås at kun ca. en fjerdedel af alle, der har søvnapnø, er diagnosticeret og i behandling, mens omkring 190.000 danskere lever med afbrudt søvn uden at få hjælp til en bedre hverdag. Ofte går der lang tid før en søvnapnøpatient søger læge. Snorken er jo ikke en ’rigtig’ sygdom. Og når man endelig søger læge, ender man ofte med en anden diagnose, fx depression, søvnløshed eller overgangsalder, fordi symptomerne er nogenlunde de samme.

- Sygdommen er svær at diagnosticere, fordi patienten ikke selv oplever den, da vedkommende jo sover. Reelt kan søvnapnø kun konstateres ved en søvntest, lyder det fra ResMed, der har specialiseret sig i medicinsk udstyr til patienter med søvnapnø, KOL eller andre kroniske sygdomme.

Et regnestykke der ikke går op

Der er god ræson i at rette opmærksom på søvntest og diagnosticering af søvnapnø. Ikke alene er det en fordel for patienten, som hurtigere kan komme i behandling for sin søvnapnø. Det er også en fordel for samfundet, der vil kunne spare mange penge. 

- Man vurderer, at en patient med ubehandlet søvnapnø koster knap 30.000 kr. om året. Ganget med de 190.000 ubehandlede søvnapnøpatienter, når man ca. 5,5 mia. kr. Behandlingen af en patient koster ca. 12.500 kr. det første år og derefter omkring 2.000 kroner om året, siger Mette Toxværd Larsen, CEO for ResMed Maribo:  

- Det er altså langt billigere at behandle patienter for søvnapnø, end at betale alle de omkostninger ubehandlet søvnapnø har. Der er desuden en række konsekvenser og omkostninger for partneren til søvnapnøpatienten, der ofte heller ikke får sovet. Det er derfor vigtigt at kende til søvnapnøs symptomer, så man kan få stillet diagnosen og komme i gang med behandling i tide. 

Behandlingen findes, hvis vi kender diagnosen

Heldigvis findes der flere behandlingsmetoder, som kan øge livskvaliteten for en søvnapnøspatient. Den mest anerkendte og veldokumenterede en næsemaske, CPAP (Continuous Positive Airway Pressure), som holder luftvejene udspilede under søvnen. Herudover findes der en lang række andre ’devices’, som næsebøjler, snorkealarmer, snorkepuder, plastre til at sætte på næsen og næsedråber, der kan købes i håndkøb. Men de har p.t. ikke en klinisk dokumenteret effekt.    

Første skridt er dog, lige som Inge Borre, at komme til lægen og få stillet diagnosen.

- Hos lægen fik jeg at vide, at jeg skulle sove med en maske, der er koblet til et apparat, som sikrer, at luften frit kan passere gennem luftrøret, mens man sover. Den var svær at vænne sig til, men i dag vil jeg ikke undvære den. Den har helt klart givet mig en øget livskvalitet. Jeg skal bruge apparatet resten af mit liv og i princippet altid have den med mig, når jeg skal sove, siger Inge Borre, der i dag lever med en CPAP-maske.

Læs også Verdensnyhed øger livskvaliteten hos mennesker med søvnapnø 

ResMed Maribo er medlem af Welfare Tech. 

Støttes af

Welfare Tech er medfinansieret af Uddannelses- og Forskningsministeriet og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling.

WT hjemmeside_DK 580b.png