2017-10-17-Teknologi kan give mere nærvær i plejen af demente.jpg

Teknologi kan give mere nærvær i plejen af demente

Kendskab til livshistorier giver mere nærvær og livskvalitet i dementes liv, når livet leves i plejebolig eller på plejehjem. Det viser feltarbejde i det dansk-tyske demenssamarbejde, Demantec. Men der er brug for bedre koordinering mellem medarbejderne og de frivillige, hvis vi skal imødekomme de ældres interesser.

I Danmark har Sundhedsstyrelsen sat ”livshistorier” på dagsordenen, som et af sine indsatsområder i ældreplejen. Flere kommuner har fået tildelt midler til at igangsætte projekter på plejecentre, hvor der arbejdes med at få nedskrevet og dokumenteret de ældres familieforhold, deres interesser, arbejdsliv, og hvad de sætter pris på. Og senest har Sundhedsstyrelsen tildelt knapt 4 millioner kroner fra puljen til forbedret brug af livshistorier i plejen og omsorg for mennesker med demens til yderligere 12 nye projekter. 

Ideen er, at plejepersonalets viden om og brug af de ældres livshistorie vil bidrage positivt til at give de ældre et meningsfuldt indhold og struktur i hverdagen. De nedskrevne historier bliver en livlinje, der kan skabe sammenhæng i tilværelsen, når den ældre selv har vanskeligt ved at udtrykke sig og huske og strukturere sine tanker, fx pga. demens. 

- De ældres livshistorier er ofte tilgængelige på skrift. De bliver opbevaret og kan findes i it-dokumenter, i journaler eller ligger i en mappe på et bord i den ældres bolig, lyder det fra en arbejdsgruppe under det dansk-tyske demenssamarbejde, Demantec, som arbejder for at fremme livskvaliteten for mennesker med demens ved brug af teknologi. 

Læs også Livsplakat hjælper patienter og personale på hospital

Kunsten at vække livshistorierne til live

Arbejdsgruppens feltarbejder viser, at det i praksis ofte er en udfordring at få omsat og inddraget livshistorierne i plejen af demensramte ældre og derved vække deres livshistorier til live. 

Det kan der gives mange svar på. I Danmark er et af dem, at medarbejderne i høj grad styres af at skulle levere ydelser, der er forbundet til den fysiske hjælp, som fx morgenhygiejne, rengøring og spisning. Plejepersonalets arbejdsopgaver er derfor primært praktiske opgaver, der er defineret i kommunernes ydelseskatalog eller servicestandard, mens de sociale aktiviteter, som de ældre deltager i, overvejende varetages af frivillige. 

- Fletarbejder viser, at selv om der kan være opslag på afsnittenes opslagstavler om aktiviteter, så indgår de ofte ikke i tilrettelæggelsen af plejen omkring de ældre. Fx fortæller Inge, at hun elsker at synge. Men den dag, der er sang i dagcentret, har medarbejderne ikke taget højde for dette i deres planlægning - og mener i øvrigt ikke, at det indgår i deres arbejde at følge Inge til denne aktivitet. Hanne er en anden ældre, som lider af frontallapsdemens og derfor kan have tendens til at blive vredladen. Hun fortæller, med et smil på læben, at der måske kommer en frivillig og cykler hende en tur i dag, men hverken hun eller medarbejderne ved om, der rent faktisk gør det, lyder det fra arbejdsgruppen. 

Læs også Odense Kommune implementerer ny teknologi til demente

Koordineret tilrettelæggelse af pleje og sociale aktiviteter 

Spørgsmålet er derfor, hvordan man får de to grupper, medarbejderne og de frivillige, til at koordinere deres funktionsområder, så de arbejder bedre sammen om at imødekomme den enkelte ældres interesser. Dette samarbejde vil skabe en bedre struktur, mening og værdi for den ældre i hverdagen - med genkendelse, der fører tilbage til et erfaret og levet liv. Og det er vigtigt, når hukommelsen svigter, tankerne er usammenhængende og evnen til at skabe struktur og planlægge ikke mere er tilstede.

- Vi vil forsøge at finde et svar på dette spørgsmål i Demantec-projektet gennem videreudvikling og afprøvning af en digital informations- og kommunikationsplatform, der indeholder information om den ældres liv, interesser og nuværende sociale aktiviteter, skriver arbejdsgruppen på demantec.eu: 

- Frivillige og aktivitetsmedarbejdere skal have adgang til denne platform og vil via platformen automatisk modtage en liste over ældre, der kunne have interesse i at deltage i en pågældende aktivitet. De frivillige og aktivitetsmedarbejderne vil på den måde kunne tage kontakt til de medarbejdere, der kender den ældres nuværende livssituation, og som derfor kan være med til vurdere, om det giver mening og har værdi for den ældre at deltage i aktiviteten. 

Platformen skal også give mulighed for, at både medarbejdere og eventuelt pårørende får et bedre overblik over, hvilke aktiviteter, der foregår, hvor og hvornår. Medarbejderne, som varetager den daglige pleje og de praktiske opgaver, får mulighed for at blive mere inddraget i de ældres sociale liv, mens de pårørende kan følge med i deres ægtefælles, mors eller bedstefars hverdag. De får ideer til samtaleemner og større tryghed ved at vide, at der er meningsfulde aktiviteter for den ældre. Platformen giver således mulighed for at skabe dialog og samarbejde mellem medarbejderne, de frivillige og de pårørende. 

Teknologien, som anvendes, er den digitale platform Life-Manager. Den udvikles i samarbejde med virksomheden Life-Partners. Platformen bliver i løbet af projektperioden testet i praksis, men allerede nu kan projektpartnerne se, at samarbejde mellem ældrepleje, private virksomheder og uddannelsesinstitutioner, hvor ældre og pårørende bliver inddraget, positivt understøtter udviklingen af innovative tiltag til fremtidens ældrepleje. 

- Vi er klar over, at det kræver en mindre bureaukratisk og mindre rigid standardiseret tilrettelæggelse af medarbejdernes arbejde, hvilket er en politisk udfordring i organiseringen af ældreplejen i fremtiden, lyder den afsluttende bemærkning fra arbejdsgruppen. 

Arbejdsgruppen består af lektor og ph.d. Ulla Skjød, adjunkt Jacob Suhr Bisschop-Thomsen, lektor Sus Dambæk, adjunkt Louise Støier, adjunkt Lone Holst Jensen fra Professionshøjskolen Absalon (tidligere University College Sjælland) og CEO og partner Lars Jessen Mathiesen fra Life-Partners.

Du kan læse hele artiklen om arbejdsgruppens arbejde her

Læs også Demens har topprioritet i Danmark og Tyskland

Yderligere information

Ønsker du yderligere information om feltarbejderne i Demantec og arbejdet med velfærdsteknologi og nærvær i plejen af svækkede ældre, så er du velkommen til at kontakte Ulla Skjødt lektor og ph.d. ved Professionshøjskolen Absalon, usk@pha.dk.

Ønsker du yderligere information om den digitale platform, Life-Manager, er du velkommen til at kontakte Lars Jessen, CEO, Life-Partners, T. +45 7315 1110, lmj@life-partners.com.

Om Demantec

Demantec er et dansk-tysk samarbejde mellem virksomheder, sundhedsprofessionelle og forsknings- og uddannelsesinstitutioner, der arbejder for at fremme et selvstændigt og værdigt liv for mennesker med demens og forbedre plejen ved hjælp af teknologi. 

Demantec er finansieret af Interreg Deutschland-Danmark med midler fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Syddansk Vækstforum.

Welfare Tech er partner i Demantec. Læs mere på demantec.eu 

Life-Partners og Professionshøjskolen Absalon er medlem af Welfare Tech. 

Støttes af

Welfare Tech er medfinansieret af Uddannelses- og Forskningsministeriet og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling.

WT hjemmeside_DK_Erhvervsfremmebestyrelsen.png