2017-09-19-Borgere-i-Svendborg-samskaber-fremtidens-sundhedstilbud-.jpg

Borgere i Svendborg samskaber fremtidens sundhedstilbud

Den 1. oktober 2017 bliver Svendborg verdens første brugerorienterede testby for sundhedstilbud, når projektet eHealth City Svendborg lægger fra land.

I eHealth City Svendborg skal borgerne med på kommandobroen, når velfærds- og sundhedstilbud skal udvikles. Projektet vender den sædvanlige proces på hovedet, så borgerne selv kommer på banen med deres ideer og behov i stedet for, at sundhedsvæsenet og virksomhederne introducere ny teknologi uden forudgående dialog med de mennesker, der står allertættes på løsningerne. 

Menneske før teknologi

eHealth City Svendborg skal udvikle og teste nye teknologiske løsninger, hvor der er et behov for det og samtidig kigge på eksisterende løsninger med nye øjne.

- Vi vil bruge teknologien, hvor det giver mening. Men borgerne er vigtigere end teknologierne. Mennesket før teknologi er en af projektets vigtigste ambitioner, siger direktør Peter Julius fra Public Intelligence, der er tilknyttet eHealth City Svendborg.

Læs også Nyt netværk skaber genveje til eksport i Storbritannien

Projektet dykker ned i udvalgte nabolag i Svendborg og sætter spot på beboernes oplevelser og kontakt med sundhedsvæsenet. Derefter skal beboere, sundhedspersonale og virksomheder udvælge og teste løsningerne selv, inden de skaleres op og testes i hele Svendborg og andre kommuner.

- For os er der ingen tvivl om, at borgerne kommer til at stille endnu flere krav til sundhedsvæsenet i fremtiden. Vi er stolte over, at Svendborg bliver det første sted, der skal være testby i sådan et projekt, siger Hanne Ringgaard Møller, formand for Social- og Sundhedsudvalget i Svendborg Kommune.

Fremtiden kræver samarbejde på tværs

Testbyen er blevet til i et samarbejde mellem kommunen, en privat virksomhed og Region Syddanmark i form af OUH Odense Universitetshospital – Svendborg Sygehus. 

- Borgernes behov er det centrale for alle parter, så de skal selvfølgelig med forrest i feltet. Og når vi sætter kurs mod de nye supersygehuse og fremtidens sundhedsvæsen er samarbejdet mellem os i sundhedsvæsen, kommune og virksomhed nødvendigt for, at borgeren får en god og sammenhængende oplevelse, siger Stephanie Lose, regionsrådsformand i Region Syddanmark (V). 

Testby er første skridt

Det er ikke kun Svendborg, der skal sikre kvaliteten af fremtidens sundhedstilbud. Projektet er relevant i hele Danmark og resten af verden. Således kan eHealth City Svendborg være startskuddet til en større transformation af sundhedsvæsenet i både i Danmark og andre lande. Allerede nu er der vist interesse for at skabe lignende testbyer i Storbritannien og Spanien.

eHealth City Svendborg åbner den 1. oktober 2017. Projektet er et samarbejde mellem Svendborg Kommune, konsulentfirmaet Public Intelligence og OUH Odense Universitetshospital. 

Læs også Teknologi i hverdagen i Billund Kommune

For yderligere information

Vil du vide mere om eHealth City Svendborg, er du velkommen til at kontakte:

  • Hanne Ringgaard Møller, formand for Social- og Sundhedsudvalget i Svendborg Kommune, T. +45 6077 6566
  • Peder Jest, direktør ved Odense Universitetshospital, T. +45 4082 7341
  • Anne Højmark Jensen, sundhedschef i Svendborg Kommune, T. +45 6223 4026
  • Peter Julius, CEO ved Public Intelligence, T. +45 3070 8593

Svendborg Kommune, Public Intelligence, Region Syddanmark og OUH Odense Universitetshospital- Svendborg Sygehus er medlem af Welfare Tech. 

Kontakt

Stinne Skydt

Seniorprojektleder

Public Intelligence

T: +45 3074 7332

Download vCard

Støttes af

Welfare Tech er medfinansieret af Uddannelses- og Forskningsministeriet og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling.

WT hjemmeside_DK 580b.png