2017-08-22-Patienter-tager-godt-imod-musik-og-naturfilm.jpg

Patienter tager godt imod musik og naturfilm

Del med dit netværk:

En test fra Svendborg Sygehus viser, at 70% af patienterne og 83% af de pårørende finder mere ro ved at lytte til musik og se naturfilm, mens de opholder sig i hospitalets ventefaciliteter. Lignende effekter ses på intensivafdelinger og i operationsafsnit.

Alle der har opholdt sig i venteværelset på et sygehus kender sikkert til følelsen af uro og nervøsitet i kroppen. Man venter måske på en ubehagelig behandling, eller er angst for diagnosen lægen stiller. Tiden føles lang og man bliver rastløs. 

En ny test på OUH Svendborg Sygehus viser, at musik og naturfilm kan dæmpe denne uro og forbedre patienters og pårørendes oplevelser i ventefaciliteterne. 

Gennem et halvt år har 189 patienter og pårørende i Anæstesiologisk afdeling og venteområderne på Svendborg Sygehus delt deres oplevelser med musik og film. Og tilbagemeldingerne er positive. 70% af patienterne fandt mere ro mens de opholdt sig i ventefaciliteterne, og 83% af de pårørende, som opholdt sig på intensivafdelingen, oplevede, at det var behageligt og gav dem en følelse af ro at lytte til musik og se naturfilm. 

Musik har gennem flere år været anvendt på intensivafdelinger og opvågningsstuer, hvor det har en dokumenteret effekt på patienterne. Musik har således vist sig at kunne lindre smerter og dæmpe uro og angst og dermed øge patienternes livskvalitet og velbefindende. Det nye er streaming af musik og film, som tilsammen skaber audiovisuelle oplevelser med rolige livsbekræftende naturmotiver. 

- Effekten opstår ikke ved alle typer musik og film. Tværtimod. Sætter du fuld lydstyrke på anlægget med tempoopskruet musik og film, så gearer din hjerne op. Bruger du derimod beroligende musik, uden ord eller genrer, og kombinerer det med enkle billeder af naturen, så falder din hjerne til ro, pulsen sænkes og følelserne bevæges, og det har en beroligende positiv effekt, siger Inge Mulvad Eje fra MusiCure, der har udviklet streamingtjenesten MusiCure Streaming, som blev benyttet i testen på Svendborg Sygehus. 

Læs også Musik kan berolige hjernen og bevæge følelserne 

Skabt og produceret til sundheds- og plejesektoren

MusiCures streamingtjeneste består af mere end 30 timers evidensbaseret musik og naturfilm, som er specielt udviklet til sundhedssektoren på grundlag af praktiske erfaringer og videnskabelig forskning indenfor sundheds- og plejesektoren i Danmark, Sverige, Holland og USA. Musikken er  komponeret og produceret af komponist Niels Eje, som gennem snart 20 år har udviklet musik, der beroliger hjernen og bevæger følelserne. 

Hør smagsprøver på MusiCure musikken 

MusiCure har også lanceret en ergonomisk pude med indbyggede højtalere, der gør det nemt og bekvemt at lytte til musikken. Puden blevet anvendt i testen på Svendborg Sygehus, og tilbagemeldingerne fra patienterne var positive. På intensivafdelingen oplevede de mere ro, mens de på det dagkirurgiske operationsafsnit synes det både var rart og virkede beroligende og afslappende at lytte til musik under anlæggelse af fx et kateter.

Læs mere om MusiCure Puden

Voksende interesse for musik og billeders virkning

- Streaming af evidensbaseret musik og naturfilm repræsenterer fremtidens metode til at implementere non-farmakologiske behandlingsprogrammer med musik og film på sygehusenes afdelinger. Også den seneste tekniske udvikling inden for IT på sygehusene baner vejen for streaming. Vi har haft et meget positivt forløb på Svendborg Sygehus, som har været til gavn for både patienter og pårørende, og vi oplever nu også stigende interesse fra sygehuse i de øvrige regioner, siger Inge Mulvad Eje.

Streamingtjenesten er testet på OUH Svendborg Sygehus, Anæstsiologisk Afdeling V og venteområder i perioden fra oktober 2016 til februar 2017. Svendborg Sygehus har efterfølgende valgt at fortsætte med anvendelse af MusiCure Streaming og har ligeledes indkøbt et antal MusiCure Puder. 

For yderligere information 

Du kan læse mere om MusiCure og høre og købe MusiCure musikken på musicure.dk 

Du kan læse mere om MusiCure Streaming på streamingmusicure.dk 

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Inge Mulvad Eje, MusiCure/Gefion Records ApS, T. +45 4585 4948, ime@musicure.com

MusiCure/ Gefion Records ApS og OUH Odense Universitetshospital - Svendborg Sygehus er medlem af Welfare Tech. 

Kontakt

Inge Mulvad Eje

Direktør og producer

Gefion Records ApS

T: +45 2334 2933

Download vCard

Støttes af

Welfare Tech er finansieret af Uddannelses- og Forskningsministeriet, Syddansk Vækstforum og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling.

WEB-Partnerlogo-580-x-50-px_DK.png