• Forside >
  • Nyheder >
  • Indsigter om implementering af velfærdsteknologi på danske plejehjem
2018-08-22 Indsigter om hverdagspraksis og implementering af velfærdsteknologi på danske plejehjem.jpg

Indsigter om implementering af velfærdsteknologi på danske plejehjem

Mere samarbejde mellem virksomheder og kommuner skaber bedre vilkår for implementering på plejehjem. Et projekt om Demensteknologier i praksis er nu offentliggjort i en rapport fra Københavns Universitet. Her er projektets vigtigste indsigter.

I foråret afsluttede Simone Felding, antropolog i Antropologisk Analyse på Københavns Universitet, et projekt om 'Demensteknologier i praksis'. Et projekt finansieret af Innovationsnetværkene Welfare Tech og Brandbase.

Formålet med projektet var at undersøge, hvordan velfærdsteknologier til mennesker med demens bliver udviklet, modtaget, anvendt og implementeret på plejehjem, samt hvad hhv. udviklervirksomheder og kommuner kan bruge denne viden til.

Den antropologiske undersøgelse viser overordnet, at større indsigt i hverdagspraksis og mere samarbejde mellem udviklervirksomheder, plejehjem og indkøbere kan få en afgørende betydning for succesfuld implementering.

Større fokus på ’mellemrummet’

En vigtig indsigt fra projektet er, at der er behov for et langt større fokus på, det som kaldes ’mellemrummet’ mellem kommune, plejehjem og teknologiudviklervirksomhed i forbindelse med implementeringen af nye velfærdsteknologier.

- Vi erfarede, at der relativt nemt opstår en praksis, hvor et produkt indkøbes, hvorefter det (måske) introduceres af udviklervirksomheden, for derefter at kunne blive implementeret af ledelse og medarbejdere på den enkelte enhed, siger Simone Felding, og fortsætter:

- Denne implementering lykkes i nogle tilfælde, men der er alt for mange fortællinger om og erfaringer af, at dyrt indkøbte, funktionelle velfærdsteknologier, står og samler støv i hjørner, på kontorer og på gangene. Der er derfor brug for nye måder at tænke implementering på, særligt i forhold til hvem der har eller skal gives et medansvar for implementeringen.

Bredere blik på implementering

For at løse denne implementeringsudfordring argumenterer rapporten for et bredere blik på implementering og en længere og mere tværfaglig implementeringsproces, hvor udviklere, indkøbere og plejehjem samarbejder i implementeringsprocessen – også selv om denne kan være meget lang.

En mere tværfaglig implementeringsproces kræver oftere lidt mere tid og flere ressourcer, men er omvendt ofte afgørende for en succesfuld implementering, og nødvendig for, at velfærdsteknologiernes potentialer kan udnyttes til fordel for både virksomheder, plejehjem og kommuner.

- Implementering er, som vi ser det, aldrig en færdig opgave, og en teknologi er aldrig færdigudviklet, siger Simone Felding og forklarer videre:

- Teknologier opdateres, tilpasses, videreudvikles og der kommer også nye til. Samtidigt opstår der nye behov blandt brugerne i takt med, at der kommer nye borgere med nye diagnoser, og løbende kommer der på alle plejecentre nye medarbejdere og der opstår nye faglige krav til hvad god pleje og omsorg er.

- En teknologi, der blev indkøbt for måske bare et halvt år siden med henblik på at understøtte nogle specifikke borgere, skal fx efterfølgende kunne spille sammen med nye borgere, nye medarbejdere og måske også andre helt nyindkøbte teknologier – om muligt.

Bedre rammer for tættere samarbejde om implementering

På baggrund af undersøgelsen foreslår Simone Felding derfor, at der i samspillet mellem teknologiudviklere, indkøbere og plejehjem bliver skabt nogle bedre rammer, der både muliggør og forpligter udviklere og brugere til et tættere samarbejde om implementeringen. Det kunne fx være nogle fælles rammer, der kan synliggøre den tid og de ressourcer, der er nødvendige, for at de indkøbte teknologier reelt bliver anvendt, så de derved kan bidrage til både at øge kvaliteten i pleje- og omsorgsarbejdet og samtidigt høste eventuelle besparelser.

- Vi tror ikke, at man én gang for alle kan knække koden for, hvordan dette vil kunne ske, men kan se et stort potentiale for både udviklervirksomhederne og for beslutningstagere, visitatorer, implementerings-konsulenter, forstandere, mellemledere og pleje- og omsorgspersonalet i kommunerne, hvis man i fællesskab får skabt og åbnet et større ’mellemrum’ mellem virksomheder og kommuner, siger Simone Felding og forklarer videre:

- I dette fælles ’rum’ skal begge parter tage et medansvar for dels at få defineret mål og succeskriterierne for teknologierne, dels at få aftalt en fordeling af ansvaret for de mange forskellige opgaver, der skal håndteres og planlægges. Både når nye teknologier skal implementeres, men i høj grad også efterfølgende, når teknologierne fortsat skal kunne tages i anvendelse – også af nyt personale, sammen med nye borgere og i opdaterede eller videreudviklede versioner.

Læs også Velfærdsteknologi er din nye kollega: Vi skal også turde tale om det svære

I dette samarbejde kan virksomhederne samtidig opnå en langt større indsigt i den hverdagspraksis, teknologierne skal kunne virke i, og få feedback og inputstil den videre udvikling af nuværende og fremtidige produkter med henblik på at sikre en langt større brugervenlighed.

Tre forskellige tilkøbsordninger understøtter det tættere samspil

- En måde at understøtte dette tættere samspil på kunne fx være, hvis der – i forbindelse med salget – altid findes tre forskellige tilkøbsordninger, der præciserer i hvilket omfang kommunen ønsker support efter købet, siger Simone Felding.

På den måde forpligtes begge parter til at forholde sig aktivt til prisen for implementeringen i form af arbejdstid, løbende undervisningsbehov og graden af løbende support fra virksomheden.Derved tydeliggøres det, at implementering både koster tid og penge, og at denne udgift enten kan tillægges købet af teknologien fra start eller skal prioriteres internt i kommunen – hvis ikke ressourcerne skal tages direkte fra den daglige drift.

Det giver også teknologivirksomheder, medarbejdere og ledere mulighed for at stille krav til hinanden, samudvikle og tilpasse teknologierne løbende, og det giver mulighed for at tilrettelægge lokale implementeringsprocesser, der i højere grad matcher plejehjemmets konkrete muligheder og udfordringer, og som kan understøtte en aktiv og bevidst brug af velfærdsteknologierne lokalt.

Læs mere i rapporten her

Har du spørgsmål til rapporten eller ønsker mere information om projektet 'Demensteknologier i praksis' er du velkommen til at kontakte Simone Anna Felding, videnskabelig assistent, Københavns Universitet – Institut for Antropologi, simonefelding@gmail.com.

Foto: Pixabay.com

Støttes af

Welfare Tech's aktiviteter er finansieret af Uddannelses- og Forskningsministeriet, Syddansk Vækstforum og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling.

WEN-partnerlogo-580-x-65_DK.png