2018-12-01 Musik giver bedre hverdag til mennesker med demens.jpg

Musik giver bedre hverdag til mennesker med demens

Hvilken betydning har musik for primært forbedring af søvn hos demente? Her er en kort opsamling af resultater, interviews og andre igangværende initiativer præsenteret på afslutningskonferencen The Sound Of Music i Sundhedsvæsnet sidst i november.

En fod vipper i takt, en let knipsen med fingrene eller et fredfyldt øjeblik med lukkede øjne. Musik kan regulere din fysiske og mentale tilstand. Men hvad med mennesker som er ramt af demens?

- De musikalske færdigheder ser ud til at være velbevaret langt ind i demenssygdom og det gør det oplagt at bruge musik som interventionsmulighed, siger Kira Vibe Jespersen, Center for Music In The Brain (Aarhus Universitet).

- Musik har den fordel at være både motiverende og engagerende, men det er vigtigt at understrege, at brug af musik ikke er ’one size fits all’ i sundhedsmæssig sammenhæng.  Musik er ofte en smagssag. Noget musik kan virke stimulerende for nogle mennesker – for andre kan det virke generende.

Generel positiv effekt ved brug af musik

40 ældre borgere med demens var med fra projektets start, 7 faldt fra undervejs – 33 gennemførte. Formålet med projektet var at undersøge både subjektive og objektive søvnmål. Her er resultaterne:

Subjektive søvnmål

  • 79% af deltagerne var glade for musikken. (vurderede pårørende/personale samt de deltagere, som selv kunne give en tilbagemelding)
  • 46% af deltagerne opnåede en bedring af deres søvn i interventionsperioden
  • 30% oplevede mere ro og afspænding, bedre humør samt stabilisering af døgnrytmen

Objektive søvnmål

De objektive søvnmål blev målt gennem fx aktigraf (armbånd, der måler søvn), men analyserne af de objektive søvnmål viste ingen tydelige effekter af musikken. Dog var der en lille forbedring af søvneffektiviteten, men den er ikke ’statistisk signifikant’. Kira Vibe Jespersen, forsker ved Center for Music In The Brain (Aarhus Universitet), forklarer:

- Det er ikke usædvanligt, at der er uoverensstemmelse mellem subjektive og objektive søvnmål, og det skyldes formentlig at deltagernes søvnproblemer er ret forskellige. Hos nogle er søvnen meget overfladisk, nogle vågner mange gange om natten, nogle har svært ved at falde i søvn, og andre sover meget om dagen. De positive effekter vi har fået rapporteret fra personalet er forskellige for de forskellige deltagere og afspejler sig dermed ikke klart i de objektive mål, forklarer Kira Vibe Jespersen.

Hør mere om resultaterne i dette interview med Kira Vibe Jespersen

Den lille røde demenskuffert

Hvordan bliver forskning overført til praksis i borgernes hverdag? I Struer Kommune (Lydens By) arbejder de strategisk med musik (og lyd). Karin Thøgersen er ansat i Struer Kommune, hvor hun dagligt arbejder med borgere med demens:

- Vi har oplevet, at borgerne gennem musikken er blevet mere aktive og fået en bedre søvn. Og det har betydet en bedre dagligdag. Kan vi gøre en forskel for de demente borgere, så de får en nemmere hverdag, så har vi gjort en forskel.

Karin Thøgersen har, sammen med kolleger, udviklet en ’demenskuffert’ med borgerens livs- og musikhistorie. I kufferten ligger ting, billeder, musik – noget som har at gøre med den enkelte borgers liv. Kufferten gør det nemmere for pårørende og personale at møde den demente borger i dialog: Hvilke sange kan du lide at lytte til, synge med på og har betydet noget for dit liv?

- Med musikken kan vi nå langt med borgere, der har det skidt. Med de gode historier, som tager udgangspunkt i borgeren, kan genkendeligheden give tryghed. Og det giver mere ro til den demente borger.

Hør flere eksempler i dette kort interview med Karin Thøgersen, Struer Kommune

Fra laboratorie til hjemlige omgivelser

Et er forskning om musik i et laboratorie. Noget andet er musikkens effekt på mennesker i deres private hjem eller vanlige omgivelser. Det gav projektet Lyd og Sundhed et indblik i hos forsker Jens Madsen, postdoc ved City College of New York:

- Jeg har fået indblik i musikkens virkemidler og plads i hverdagen hos mange mennesker og i denne omgang ældre borgere. Det er altid en udfordring at rykke ud i virkeligheden og ud fra vante kontrollerede omgivelser. Noget som både kan være givende og frustrerende for en forsker.

- Jeg håber, at der kommer en masse forskning, både i laboratoriet, men også ude i de privates hjem og vante omgivelser, som skal undersøge, hvilke fysiologiske effekter musik har. Hvordan kan vi designe personaliserede løsninger, der kan hjælpe borgere med at nå deres mål og mental velvære i mange forskellige situationer - ikke kun for ældre, men den generelle befolkning, siger Jens Madsen.

Andre initiativer i forhold til musik (lyd) og sundhedsvæsenet

1. Sangtræning som del af KOL-patienters rehabilitering

 ’Sing A Lung’ er det første projekt af sin slags i Danmark og det hidtil største i verden. Der er cirka 40 ’lunge-kor’ I Danmark. Oplæg v/Mette Kaasgaard, Ph.D. studerende, Lungemedicinsk Forskningsenhed Region Sjælland og Center for Music in the Brain, Aarhus Universitet, AU

Læs mere om Musik som medicin (Lungeforeningen)

2. Groove on the Brain - Musik som bevæger

 Groove (rytmer, der giver mennesker lyst til at bevæge sig) gør hjernen mere fleksibel. Desuden har musik også den fordel at være: non-invasiv, uden bivirkninger, motiverende og almen-menneskelig. Oplæg v/Peter Vuust, professor og leder af Center for Music in the Brain, Aarhus Universitet.

Læs mere i publikationen ’Music interventions in health care’ (via Danish Sound)

3. Demens og musikintervention - hvad sker der i hjernen?

Musik er en oplagt mulighed for at samle mennesker socialt og kan understøtte, aktivere og berolige. Mennesker som lider af svær demens har ofte meget lidt tale – musik kan påvirke og give en bedre ’arousal’. Oplæg v/ Rikke Gregersen, Docent, Ph.D og forskningsleder, VIA University College.

Se den rørende video Hjertet har ikke demens med Gladys Wilson og Naomi Feil

 

4. Perspektiver for musikintervention i psykiatrien

 Gennem appen Musikstjernen kan der gøres brug af bestemte typer musik i psykiatrien i forhold til graden af stimuli: berolige eller aktivere. Et OPI-projekt mellem Aalborg Universitetshospital, AudioCura, Aalborg Universitet.

Læs om musikappen Musikstjernen

5. Fra musik og følelser til lyd og sundhed

Hvordan lytter mennesker til musik og beskriver følelsen? Dvs. hvilken lytte-strategi anvender raske mennesker og hvilke ord sættes på følelsen, som musikken giver. Det er vigtigt at huske, at musik har individuel, kulturel og universel betydning – også for mennesker med demens. Oplæg v/ Jens Madsen, postdoc, City College of New York, fortælle om under konferencen.

Læs mere om emotionelle udtryk m.m. 

Øvrig materiale fra oplægsholdere

Partnere i projektet

Støttes af

Welfare Tech er medfinansieret af Uddannelses- og Forskningsministeriet og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling.

WT hjemmeside_DK 580b.png