2018-01-05 Indrag brugertest og få brugbar viden.jpg

Inddrag brugertest og styrk udviklingen af dit produkt

Selvom du er (skrå-) sikker på, at dit produkt fungerer til topkarakter, kan det være en god idé at spørge dem, som i sidste ende skal bruge det: Brugerne. Du sparer måske en masse tid og sågar penge ved ikke at arbejde videre med et produkt, som ingen – eller kun meget få - i sidste ende vil bruge.

Virksomheden bag appen How are you? har fået hjælp af tolv frivillige fra Psykiatriens hverdagstestere, som har testet om appen fungerer som tiltænkt. Psykiatriens hverdagstestere er et testpanel, der bliver drevet af CoLab Recovery & Rehab.

- Vi er enormt taknemmelige for den konstruktive feedback, vi har fået af Psykiatriens hverdagstestere. Det er en kæmpe hjælp, at vi nu kan læne os op ad testrapportens resultater i det fremtidige arbejde med at videreudvikle et relevant trivselsfremmende redskab, siger Lene Bammeskov, cand.psych.aut. fra How Are You Aps.

Læs også Psykiatriens hverdagstestere tester din løsning

Brugerens viden er værdifuld for virksomheden

I løbet af fire uger har frivillige hverdagstestere testen appen, som har til formål at skabe sammenhæng mellem humør og hverdagsaktiviteter. Det skal give et bedre grundlag for større trivsel for brugeren. 

Psykiatriens hverdagstestere består af 150 frivillige personer, der har erfaring med psykisk sygdom, enten som patient eller pårørende. Hverdagstesterne deltager i test af apps og produkter, interviews, workshops og spørgeskemaer med henblik på at (videre-)udvikle nyttige produkter og services til psykiatriens brugere og ansatte. 

Læs resultaterne i testrapporten

CoLab Recovery & Rehab/Region Syddanmark er medlem af Welfare Tech.

Link til kilde

 

 

Foto: Porapak Apichodilok/Pexels.com

Kontakt

Kirstine Skytt Mikkelsen

Udviklingskonsulent

CoLab Recovery & Rehab

T: +45 2479 8315

Download vCard

Støttes af

Welfare Tech er medfinansieret af Uddannelses- og Forskningsministeriet og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling.

WT hjemmeside_DK_Erhvervsfremmebestyrelsen.png