• Forside >
  • Nyheder >
  • Teknologi på bosted ruster beboerne til et mere selvstændigt liv
2018-06-27-Teknologi-på-bosted-ruster-beboerne-til-et-mere-selvstændigt-liv.jpg

Teknologi på bosted ruster beboerne til et mere selvstændigt liv

Vangeleddet i Greve Kommune er et nybygget bosted for voksne med udviklingsforstyrrelser. Bostedet har 24 boliger som stod klar til indflytning i marts 2018, hvor de første 17 beboere flyttede ind. Huset er en it-teknologisk højborg, hvor hvert eneste fiber i væggene er koblet til et netværk. IBG er en af de løsninger, Vangeleddet har koblet op fra starten.

På Vangeleddet er filosofien, at alle udfordringer har en velfærdteknologisk løsning, og en af de grundlæggende opgaver er den fælles kommunikation og planlægning mellem borgere og medarbejdere. Til at løse den opgave har Vangeleddet valgt IBG fra ProReact. IBG er en interaktiv kommunikationsplatform og et vigtigt element i den daglige kommunikation mellem medarbejdere, borgere og pårørende.

IBG-plaformen skal give borgerne mulighed for selv at håndtere den daglige information og dialog om de vigtigste livsområder - fælles aktiviteter, måltider, tjenesteplanen, bookinger mv. En tilhørende app kan også bidrage til, at borgerne får overblik over deres individuelle dagsplaner uanset, hvor de er.

Teknologien er et supplement til den pædagogiske praksis

På Vangeleddet er teknologiske løsninger ikke “valgfrie”. Teknologien skal tænkes ind i alle livets facetter - fra rengøring til kommunikation.

- Vi tænker teknologien som et væsentligt supplement til den pædagogiske praksis. Vi har ikke købt papir og tuscher og har ingen flip-over til møderne, siger Henriette Bækdahl Christensen, leder af bostedet Vangeleddet.

Men på Vangeleddet anvender de ikke teknologi for teknologiens skyld. I stedet skal teknologien ruste borgerne til et mere selvstændigt liv og frigøre ressourcer for medarbejderne. Derfor har Vangeleddet også sat sig en række konkrete mål for den velfærdsteknologiske indsats - og arbejdet med IBG, som skal vise om udbyttet står mål med indsatsen. Vangeleddet evaluerer bl.a. om borgerne bliver mere aktive, og om de får styrket deres selvstændighed, trivsel og sociale kompetencer.

Teknologi er ikke fremtiden – det er nutiden

Henriette Bækdahl Christensen er sikker på, at Vangeleddets integration af ny teknologi vil blive hverdag på alle bo- og dagtilbud i løbet af få år:

- Vores borgere er langt foran medarbejderne med iPad, mobil og apps. Vi er nødt til at komme ud over stepperne, siger hun og fortsætter:

- Faktisk er det ofte medarbejderne, der er barrieren for indførelsen af ny teknologi. Det kan være udfordrende at lære nyt, siger Henriette Bækdahl Christensen, som ofte oplever, at hendes kolleger er meget dygtige på det pædagogiske felt, men har svært ved at omsætte deres viden og erfaring til arbejdet med de velfærdsteknologiske løsninger.

Heldigvis har Vangeleddet den store fordel, at det er et nyetableret bosted. Her er ingen rutiner og arbejdsgange, der skal ændres, intet mindset der skal “omprogrammeres”, og heller ikke noget med: Sådan plejer vi at gøre...IBG’s digitale platform er Vangeleddets naturlige værktøj til kommunikation og planlægning. 

FAKTA OM IBG

IBG er en interaktiv kommunikationsplatform, der anvendes af borgere og medarbejdere på tilbud i social, sundheds- og handicapsektoren. IBG samler informationer som tjenesteplan, madplan, nyheder, booking af ressourcer, møder, fotogalleri og meget mere. IBG tilgås fra  mobile enheder og store touchskærme og anvendes i mere end 15 kommuner landet over. Læs mere om IBG.

Link til kilde

IBG ProReact ApS og Greve Kommune er medlem af Welfare Tech.

 

Foto: IBG ProReact/Vangeleddet

Støttes af

Welfare Tech's aktiviteter er finansieret af Uddannelses- og Forskningsministeriet, Syddansk Vækstforum og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling.

WEN-partnerlogo-580-x-65_DK.png