2018-06-25 Demtech visit in Denmark.jpg

Catalansk delegation indtog Danmark

Medrivende dialog og enormt potentiale for samarbejde var nøgleordene, da en stor catalansk delegation med fokus på mental sundhed, ældrepleje og demens besøgte Danmark 13.-15. juni 2018. Nyt besøg – i Catalonien – er planlagt til september.

En stor delegation fra et af Europas absolutte hotspots indenfor sundhedsinnovation, der ligger i Catalonien, har netop gennemført tre intense og lovende dage i Danmark. Delegationen bestod hovedsageligt af beslutningstagere fra kommuner og hospitaler, der havde hovedfokus på mental sundhed hos sårbare unge og ældrepleje generelt. Formålet med besøget var inspiration, videndeling og dialog om potentielle samarbejder med danske partnere, der eksempelvis ønsker at teste sine produkter af i Catalonien.

Udtalelse fra Marta Sánchez Bret, Clúster Manager Salut Mental Catalunya:

- Vi satte stor pris på programmets sammensætning og forskelligheden af de emner, som blev taget op under besøget. Den danske sundhedsmodel- og -system, og mere specifikt demens-støtteprogrammet var en særlig vigtig viden, vi tog med os hjem. Eksempler på innovation, gennem modeller som Co-lab og besøget på Københavns Professionshøjskole, står især meget tydeligt. At vi også havde muligheden for at holde forretningsmøder med danske virksomheder i Who is Who-sessioner m.m. har styrket netværket i forhold til at generere fremtidige projekter.

Welfare Tech tog catalanerne i hånden og førte dem igennem et varieret program med bl.a. en introduktion til det danske sundhedssystem, viden om kommunale demensindsatser, matchmaking, netværksmiddag og præsentationer af danske virksomheders produkter og services. Der var også et besøg på Enrum plejecenter, hvor de fik én på opleveren i deres sansehave og i Københavns Professionshøjskoles Praksis & Innovationshus var flere af deltagerne nede at ligge i Wellness Nordics beroligende gyngestol.

Tag med Welfare Tech på besøg i Catalonien

Potentialet for samarbejder mellem de catalanske og danske aktører såvel som mulige salg blev i høj grad bekræftet, og forberedelserne til Welfare Techs fact-finding tur til Catalonien er derfor allerede i gang. Rejsen ligger den 26.-28. september 2018, og programmet bliver skræddersyet efter deltagernes ønsker og behov. Så hvis du er interesseret i at deltage på turen, så lad os høre fra dig hurtigst muligt. Det er gratis at deltage i fact-finding turens program, du står blot for dine egne rejseomkostninger.

Hvem er Mental Health Cluster?

Mental Health Cluster i Catalonien har et bredt fundament indenfor psykiatri og mental sundhed gennem deres medlemmer, og klyngen fungerer som et indgangssted for internationale virksomheder, der ønsker at komme ind på det nationale marked. Klyngens medlemmer kommer fra den private sektor, offentlige organisationer, forsknings- og uddannelsesinstitutioner, psykiatriske institutioner, hospitaler og teknologiske centre.

Læs mere og tilmeld dig turen her

Stor tak til deltagere

Welfare Tech vil gerne takke alle, der bidrog til at gøre det catalanske delegationsbesøg i Danmark til en succes:

Catalonia Trade & Investment Copenhagen, CoLab Recovery & Rehab, Dosesystem, Enrum Plejecenter, Healthcare Denmark, Izinga, Københavns Professionshøjskole, Lundbeck, Nyt OUH, Odense Kommune, PaciniMedico A/S, Public Intelligence, RUFF & CO. Business Innovation, Rødovre Kommune, Syddansk Sundhedsinnovation, University College Lillebælt, Wellness Nordic og 2Trace A/S.

Information om de catalanske deltagere kan findes her: 

  • ACCÍO                                                      
  • Aj. Sant Boi                                 
  • Althaia                                                    
  • AMPANS                                                 
  • CPB Salut Mental                                    
  • CSMC                                                       
  • Fundació Orienta                                    
  • Lundbeck                                                 
  • UAB                                                         
  • OTSUKA                                                  
  • Ajuntament de Reus                               
  • Institut Pere Mata                                  
  • Consell Comarcal Berguedà                   
  • Amalgama 7

Besøget er en del af DEMtech projektet, der finansieres af BSR Innovation Express.

Foto: Welfare Tech

 

Støttes af

Welfare Tech's aktiviteter er finansieret af Uddannelses- og Forskningsministeriet, Syddansk Vækstforum og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling.

WEN-partnerlogo-580-x-65_DK.png