2018-06-07 Besøg fra tysk delegation ILDA-Care.jpg

Tysk klynge besøgte danske virksomheder og plejehjem

Luften var fuld af dialog og pitches, da en tysk delegation besøgte Danmark 6.-7. juni 2018. Derfor er forventningerne til Welfare Techs genbesøg i Tyskland til oktober store.

En delegation fra den tyske klynge, Bioregio STERN, besøgte den 7.-8. juni Danmark. Delegationen, der hovedsageligt bestod af tyske virksomheder og universiteter, var taget vejen op til nord for at lære danske aktører at kende indenfor intelligent logistik, automatisering og digitalisering i hjemmepleje – og plejehjemsektor.

Welfare Tech præsenterede Bioregio STERN-klyngen for de internationalt anerkendte robotter hos Mobile Industry Robots (MIR). Life-Partners demonstrerede deres kommunikationsplatform til plejecentre, bosteder mv., som har vist gode resultater med at optimere planlægning og kommunikation, der inddrager både pårørende, beboere og medarbejdere. New Icon præsenterede deres automatiserede medicinskabe, der sikrer korrekt opbevaring og afhentning af medicin, så behandling optimeres. Multi Tower Company fik også demonstreret deres liftsystem, der bl.a. har vist gode resultater hos neurologiske patienter.

Delegationen kom også forbi Syddansk Universitets dronecenter, Plejecentret Svovlhatten og Odense Universitetshospital, hvor dansk innovation blev håndgribeligt som supplement til den præsentation, de tidligere på dagen havde fået om det danske. De lokale virksomheder, Gibotech og Public Intelligence, fik også besøg med fokus på at ’mærke og røre’. Derudover deltog de involverede i delegationsbesøget i en netværksmiddag, hvor ideer til samarbejde var på dagsordenen.

I videoen herunder ses besøget hos fynske Gibotech, hvor flere deltagere fra den tyske klynge fortæller, hvad de særligt finder interessant hos danske teknologivirksomheder og andre aktører på sundhedsområet i Danmark.

Tag med Welfare Tech på besøg i Tyskland

Potentialet for samarbejder mellem de tyske og danske aktører blev under besøget bekræftet. Forberedelserne er derfor allerede gået i gang til Welfare Techs tre-dages fact-finding tur til Tyskland, som kommer til at foregå i oktober 2018.

Programmet bliver så vidt muligt blive skræddersyet efter deltagernes ønsker og behov. Så hvis du er interesseret i at deltage på denne tur, så lad os høre fra dig hurtigst muligt. Det er gratis at deltage på turen - du står blot for dine egne rejseomkostninger.

Læs mere og tilmeld dig turen til Tyskland her 

Stor tak til deltagere

Welfare Tech vil gerne takke alle, der bidrog til at gøre det tyske delegationsbesøg i Danmark til en succes:

Gibotech, Healthcare Denmark, Invest in Denmark, Life-Partners, Mobile Industry Robots(MIR), New Icon, Odense Universitetshospital, Odense Kommune, Plejecenter Svovlhatten, Public Intelligence og Syddansk Universitets Dronecenter.

Besøget er en del af ILDA-Care projektet.

Life-Partners, New Icon, Multi Tower Company, Syddansk Universitet, Odense Universitetshospital, Gibotech og Public Intelligence er medlemmer af Welfare Tech.

 

Støttes af

Welfare Tech's aktiviteter er finansieret af Uddannelses- og Forskningsministeriet, Syddansk Vækstforum og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling.

WEN-partnerlogo-580-x-65_DK.png