WHINN-2018-WT.jpg

Udstil på Welfare Techs fællesstand på WHINN 2018

Vær synlig på Welfare Techs fællesstand den 10. - 11. oktober 2018 i Odense, hvor målgruppen er såvel nationale som internationale aktører.

Du kan demonstrere dine teknologiske løsninger eller din organisations innovative arbejde med velfærdsteknologi på WHINN EXIBITION, som er en del af WHINN 2018 – Week of Health and INNovation. Welfare Tech inviterer til, at du er en del af et fælles fremstød på en fællesstand, hvor du sammen med andre fra Welfare Tech netværket kan promovere innovative løsninger. På fællesstanden køber du cirka 6 kvadratmeter på en stor stand, hvor der er en netværkslounge til rådighed for udstillerne. Rammerne for at udstille på fællesstanden aftales individuelt med Welfare Tech.

WHINN, som siden 2015 har været en årlig begivenhed, er en international konference inden for sundhed, velfærdsteknologi og innovation. WHINN tiltrækker beslutningstagere fra bl.a. hospitaler og kommuner i Danmark og en række internationale aktører, som interesserer sig for sundhedsdata, telemedicin, robotter & droner, hjælpemidler og meget mere, som relaterer sig til social- og sundhedsområdet. 

-  Udstilling på Welfare Tech fællesstand er strategisk godt for os, da Welfare Tech med sit store netværk tiltrækker både virksomheder og offentlige til en god snak. Det giver os som udstillende virksomhed større synlighed, siger Bo Iversen, salgschef hos Life-Partners.

Temaramme for WHINN 2018

I løbet af WHINN 2018 – Week of Health and INNovation danner Odense Congress Center ramme for et varieret fagligt program med bl.a. oplæg, talks og workshops og en udstilling. De overordnede temaer for konferencen er:

  • MeHealth
  • Thought Leadership
  • Integrated Care

WHNN EHXIBITION er det centrale mødested på WHINN, hvor der blandt andet er plenum, networking og mindre workshops. I pauserne mødes deltagerne i udstillingsområdet, ligesom der igen i år forventes deltagere, som alene kommer for at gå på opdagelse i udstillingen. 

Guidede ture

Welfare Tech arrangerer igen i år guidede ture rundt i udstillingen for interesserede deltagere inden for konferencernes temaer. De guidede ture relaterer sig til de 10 konferencespor, som WHINN byder på:

  • Connected Health
  • Digital Health
  • My Own Health
  • Dementia
  • Innovation & Sustainable Healthcare
  • Digital Strategy (Leadership – Implementation – Upscaling)
  • Mental Health
  • Social Health
  • Sustainable Hospitals
  • Prevention

De guidede ture giver udstillerne mulighed for at give et kort pitch til en gruppe deltagere, som interesserer sig for et eller flere konferencens temaer. De guidede ture give deltagerne et hurtigt overblik over løsninger inden for et givet emne, så det er lettere at udvælge, hvilke udstillere der ønskes yderligere dialog med.

- WHINN EXHIBITION er en udstillingsmulighed for virksomheder, der har produkter inden for sundheds- og velfærdsteknologi. De guidede ture giver din virksomhed en unik mulighed for kort og præcist at fortælle hvorfor dialogen skal fortsætte med netop din virksomhed, siger Christian Graversen, administrerende direktør i Welfare Tech. 

Udstillerne er primært virksomheder, men uddannelsesinstitutioner og innovative aktører fra kommuner og hospitaler har også altid været at finde på WHINN EXHIBITiON.

Medlemsrabat ved køb af egen stand hos WHINN

Er din virksomhed eller organisation medlem af Welfare Tech og ønsker I en større udstillingsplads end de 6 kvadratmeter, som Welfare Tech kan tilbyde på fællesstanden, kan I få 10% i rabat på standpladser i det øvrige udstillingsområde på WHINN EXHIBITION.

Book standplads i dag

Er du interesseret i at udstille sammen med Welfare Tech på WHINN EXHIBITION, så kontakt Krista Ebsen Blaabjerg, seniorkonsulent, Welfare Tech, T. +45 3139 7892, krivb@welfaretech.dk, og hør nærmere. 

Læs mere om WHINN’s konferencer og events

 

 

Støttes af

Welfare Tech er medfinansieret af Uddannelses- og Forskningsministeriet og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling.

WT hjemmeside_DK_Erhvervsfremmebestyrelsen.png