2018-05-07 Innovation er nøglen til at skabe disruption.jpg

Innovation er nøglen til at skabe disruption

Hvordan kan disruption skabe positive teknologidrevne forandringer fremfor at være en forstyrrende faktor for innovation?

Eksport af energiteknologi udgør godt tolv procent af Danmarks bruttonationalprodukt (BNP). Danmark har også en betydelig eksport som underleverandør til bilindustrien. Det har betydet flere succesfulde virksomheder, som fx Mobile Industrial Robots og Universal Robots i Odense. Ofte ses disruption dog mere som en forstyrrende faktor end en generator for innovation.

- Hvis ikke Danmark skal løbes over som innovativ frontløber, så skal vi stå sammen som samfund og kombinere viden, iværksætteri og kapital til ’menneskevenlig innovation’. Ordene kommer fra Christan Graversen, administrerende direktør i Welfare Tech, som har skrevet dette indlæg på Altinget.

Ellehammer, H.C. Ørsted og Jubii

H.C. Ørsted var banebrydende for overgangen til brug af elektricitet, Ellehammer var en af de første, der fløj. Og Jubii var tidligt med, da internettet blev hvermandseje.

- Teknologidrevet forandring er ikke nyt og hvis man ser på de seneste 200 års teknologiske revolutioner, har danskere ofte været med helt fra start. Uden at det dog har gjort Danmark til en ledende nation inden for teknologi, siger Christian Graversen.

- Hvis vi som samfund ikke formår at arbejde sammen om at kombinere viden, iværksætteri og kapital til innovation, så skaber vi ikke en industri til gavn for os alle, siger Christian Graversen, og forsætter: - Hvis ikke vi knækker denne udfordring, bliver det ikke danskere, der skaber disruption, men os, der bliver disrupted af andre. Så vi skal blive bedre til at omsætte vores mange gode idéer til få, skarpe innovationer, der gavner i samfundet.

Dette er et redigeret uddrag af Christian Graversens debatindlæg i Altinget bragt den 2. maj 2018. Du kan læse hele artiklen her.

Foto: Pexels.com /Luka Siemionov

Støttes af

Welfare Tech er medfinansieret af Uddannelses- og Forskningsministeriet og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling.

WT hjemmeside_DK 580b.png