• Forside >
  • Nyheder >
  • Peter fra Public Intelligence fik glædelig Überraschung på Tysklandstur
2018-11-19-Peter-fra-Public-Intelligence-fik-en-glædelig-Ueberraschung.jpg

Peter fra Public Intelligence fik glædelig Überraschung på Tysklandstur

3 danske virksomheder deltog for nyligt på Welfare Techs guidede tur til Tyskland. Inspiration undervejs gav gode og konkrete muligheder for direkte forretning. Lyt med i podcast fra Public Intelligence.

Det tyske marked kan virke overvældende for danske virksomheder, der opererer i sundheds- og plejesektoren. For hvad er din virksomheds konkrete muligheder på det tyske marked, og hvor ligger de umiddelbare barrierer for succes?

Det besluttede en række virksomheder sig for at finde ud af, da de i oktober drog med Welfare Tech på guidet tur til Sydtyskland for at besøge klyngen BioRegio STERN. Inden turen var Peter Julius, der er CEO og partner i Public Intelligence, skeptisk. Mødet med tyske aktører blev dog en glædelig overraskelse.

- Det har været virkelig spændende og jeg er blevet meget overrasket over de muligheder, der er dukket op. Vi er blevet taget imod med en stor nysgerrighed fra tysk side, og jeg glæder mig meget til at komme hjem og omsætte inspirationen og de nye kontakter til direkte forretning, fortæller Peter Julius i sin podcast fra turen.

I podcasten deler Peter Julius og turens øvrige deltagere ud af deres oplevelser og tanker om, hvad de tyske aktører er gode til, og om de områder, hvor danske virksomheder har muligheder for at byde ind med løsninger.

Lyt til Peters podcast

Den guidede tur fandt sted som en del af projektet ILDA-Care. De danske deltagere var virksomhederne: Public Intelligence, Life-Partners og Robofit.

Næste arrangement i ILDA-Care projektet er en workshop i Danmark i februar 2019.

Kontakt Welfare Tech, hvis du ønsker at blive en del af projektet.

Public Intelligence, Life-Partners og RoboFit er medlem af Welfare Tech.

Støttes af

Welfare Tech's aktiviteter er finansieret af Uddannelses- og Forskningsministeriet, Syddansk Vækstforum og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling.

WEN-partnerlogo-580-x-65_DK.png