2018-10-25 Tænk ind i boksen og hold styr på patienternes ejendele.jpg

Tænk ind i boksen og hold styr på patienternes ejendele

Hos INNOFLEX tænker de ind i boksen. Det har resulteret i en ny og innovativ løsning, som nu testes på Aalborg Universitetshospital og to plejehjem i Nordjylland. HangOn Home holder styr på patienternes ejendele.

Mistede personlige ejendele (høreapparater, briller, gebis, telefon m.m) bortkommer ofte under ophold på hospitalet. Til stor gene og ulempe for patienterne/borgerne ikke mindst, men er derudover også en bekostelig affære for sundhedssektoren.

Resultat af en før-måling, udført på Aalborg Universitetshospital af Idéklinikken viser, at 7 hospitalsafdelinger i gennemsnit bruger 144 timer om måneden på bortkomne ejendele. Det svarer til cirka 43.263 kr pr. måned. Ressourcer der kunne være brugt anderledes på personale eller hjælpemidler.

Derfor opstod idéen til HangOn Home.

Sikring af patienters og borgers ejendele skaber tryghed

HangOn Home er en éngangsløsning til ejendele, der skal følge patienten rundt på hospitalet og efterfølgende tages med hjem.

- Vi har ikke set en lignende løsning, der sikrer patienter eller borgers ejendele under transport. På hospitalerne opbevares ejendelene i en brækpose, et bækken eller som løse genstande i sengen, fortæller Line Bluhme, direktør i INNOFLEX og fortsætter:

- Udformningen af HangOn Home gør, at boksen let kan sættes på sengen og derved sikre, at ejendele er i patientens nærhed under hele opholdet. Vi oplever, at det skaber tryghed for patienten og overblik for personalet. Desuden minimeres risikoen for kontaminering og at ejendelene forsvinder eller går i stykker under transport.

Udviklet i tæt samarbejde med sygeplejerske

Hos INNOFLEX tror de på – og har nu også bevist – at de bedste løsninger opstår, når idéer og og input kommer fra de, der oplever sundhedssektoren på tætteste hold og har størst indblik i arbejdsgange, strukturer og processer: det sundhedsfaglige personale. HangOn Home er i første omgang tænkt og udviklet i tæt samarbejde med en sygeplejerske fra intensiv- og opvågningsafdeling ved Aalborg Universitetshospital.

- Vi har fokus på at skabe funktionelt, tryghedsskabende og ergonomisk design, hvor vi sammen med sundhedspersonale, omdanner gode ideer og problemstillinger til innovative produkter.Brugerdreven innovation og designtænkning er derfor nøgleordene - og vores foretrukne metode er systematisk at inddrage brugerne i udviklingsprocessen, siger Line Bluhme.

HangOn Home er en del af et tværfagligt projekt, der skal undersøge, hvorvidt HangOn Home reducerer bortkommende ejendele under transport på hospitalet, men også i overgangen mellem hospital og plejehjem.

Her kan du se, hvordan boksen HangOn Home fungerer

For mere information om INNOFLEX eller HangOn Home kontakt Line Bluhme, T. +45 23 26 30 09, line@innoflex.dk. Besøg også www.innoflex.dk.

Innoflex er medlem af Welfare Tech.

Foto: Innoflex

Kontakt

Line Bluhme

Direktør

Innoflex

Aalborg

T: +45 2326 3009

Download vCard

Støttes af

Welfare Tech's aktiviteter er finansieret af Uddannelses- og Forskningsministeriet, Syddansk Vækstforum og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling.

WEN-partnerlogo-580-x-65_DK.png