• Forside >
  • Nyheder >
  • Beroligende musik, billeder og en god gyngestol har positiv effekt på demente
2018-09-13 Beroligende musik billeder og en god gyngestol har positiv effekt på demente.jpg

Beroligende musik, billeder og en god gyngestol har positiv effekt på demente

Kombinationen med gyngning, musik og billeder har vist positive resultater for mennesker med demens. Wellness Nordic og Welfare Tech har i samarbejde med MusiCure og BRANE arrangeret fire roadshows i Danmark og demonstrerer de positive resultater. Det første roadshow kommer til Odense den 30. oktober 2018.

Sansestimulerende musik oplevet gennem f.eks. en musikpude kan forbedre demente borgeres oplevede tilstand med mere end 16% ifølge en ny brugerundersøgelse. Men effekten afhænger i høj grad af situationen og fagpersonalets tilgang.

MusiCures streamingtjeneste består af mere end 30 timers evidensbaseret musik og naturfilm, som er specielt udviklet til sundhedssektoren på grundlag af praktiske erfaringer og videnskabelig forskning indenfor sundheds- og plejesektoren i Danmark, Sverige, Holland og USA. Musikken er komponeret og produceret af komponist Niels Eje, som gennem snart 20 år har udviklet musik, der beroliger hjernen og bevæger følelserne. Musicure er en af deltagende virksomheder, som er med på de kommende fire roadshows.

Læs også Musikalsk pause mindsker stress og uro hos demente

- Effekten opstår ikke ved alle typer musik og film. Tværtimod. Sætter du fuld lydstyrke på anlægget med tempoopskruet musik og film, så gearer din hjerne op. Bruger du derimod beroligende musik, uden ord eller genrer, og kombinerer det med enkle billeder af naturen, så falder din hjerne til ro, pulsen sænkes og følelserne bevæges, og det har en beroligende positiv effekt, siger Inge Mulvad Eje fra MusiCure, der har bl.a. udviklet streamingtjenesten MusiCure Streaming.

En stol der kan mere end at gynge

Det er ikke bare en gyngestol, du sidder godt i. Gyngestolen fra Wellness Nordic er en stol, som har positiv indvirkning på bl.a. demente. Effekten er tydelig for sundhedspersonalet, som har prøvet, men det kan være svært at formidle til andre. Derfor har Wellness Nordic stor succes med at lade plejesektorens fagpersonale, indkøbere og ledere afprøve stolen på egen krop.

Gyngestolen fra Wellness Nordic er specielt udviklet til plejehjem og hospitaler. Med musik fra MusiCure i ryglænet og med basvibration i lænden kan stolen, ud over at gynge, også stimulere patienten taktilt (følelsesmæssigt, red.). Stolen har således en beroligende effekt og giver afslapning og velvære, hvilket både kan lindre smertefornemmelse og psykiske gener.

Kombinationen af musik, billeder og gyngning har en utrolig evne til at påvirke humør, vække minder, fremkalde følelser, reducere angst, skabe ro, mindske søvnproblemer og i nogle tilfælde ligefrem lindre smerter. Det gør musik, billeder og gyngning særligt velegnet til pleje af mennesker med bl.a. demens og andre der lider uro og udadreagerende adfærd.

Deltag i Odense – se dato
Deltag i København – se dato
Deltag i Kolding – se dato
Deltag i Aalborg – se dato

Måling af døgnrytme og god søvn

Hvordan måler du kvaliteten af søvn?

BRANE Aps har udviklet en kropsbåren sensor (DEMOS-10), som bruges til netop måling og optagelse af døgnrytme og udviklet særligt til mennesker med demens. Formålet er at hjælpe mennesker med demens til bedre søvn, en bedre hverdag og dermed opnå en større livskvalitet. Sensoren, der måler borgerens bevægelser, sender informationer til en sikker database, hvor data lagres og døgnrytmen beregnes.

Døgnrytme-rapporterne kan herefter udskrives fra databasen og anvendes til at vurdere effekten af plejetiltag. DEMOS-10 bruges med succes på flere danske plejehjem og støtter allerede registret data.

Vil du vide mere? Så kan du prøve de omtalte løsninger, når Wellness Nordic og MusiCure i samarbejde med BRANE og Welfare Tech tager på roadshow i efteråret.

Gratis tilmelding til roadshow her

 

Støttes af

Welfare Tech er medfinansieret af Uddannelses- og Forskningsministeriet og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling.

WT hjemmeside_DK 580b.png