2018-09-04-Nyt-ansigt-i-Welfare-Tech.jpg

Nyt ansigt i Welfare Tech

Welfare Tech byder i september velkommen til en ny medarbejder, Anders Lyck Fogh-Schultz. Den 1. september 2018 tiltrådte han teamet som seniorkonsulent med speciale i internationalisering, projektledelse og netværk.

Efteråret er over os, og det er tid til forandring. I august sagde Welfare Tech farvel til en værdsat medarbejder, Jeannette Eis, der efter fire år valgte at gå 100 % ind på sin egen virksomhed, Sort Kaffe. I september kan vi omvendt sige goddag til Anders Lyck Fogh-Schultz, der pr. 1. september 2018 tiltræder som seniorkonsulent med speciale i internationalisering, projektledelse og netværk.

Egentligt er det en gammel kending, vi byder velkommen, eftersom Anders gennem de sidste tre år har arbejdet tæt sammen med Welfare Tech i både Welfare Tech Innovationsnetværk for Sundhed og Velfærdsteknologi og Patient@home. Anders Lyck Fogh-Schultz kommer fra en stilling som seniorkonsulent og netværksleder i Teknologisk Instituts Center for velfærds- og Interaktionsteknologi, og har repræsenteret innovationsnetværket på flere deleagtionsture, bl.a. til Tyskland. 

- Jeg glæder mig til at fortsætte samaarbejdet med producenter og aftagere af sundheds- og velfærdsteknologi, som jeg kender rigtigt godt fra mit arbejde, bl.a. hos Teknologisk Institut og CareNet. Welfare Tech er en rigtig spændende first-mover-organisation, som formår at samle ledende aktører fra både Danmark og udlandet i forhold til sundhedsinnovation og forretningsudvikling for branchen. Især det internationale område interesserer mig meget, særligt erhvervsudvikling gennem målrettet arbejde med eksportforberedelse og netværk, siger Anders Lyck Fogh-Schultz. 

Anders Lyck Fogh-Schultz har læst international virksomhedskommunikation på Syddansk Universitet og har primær arbejdsplads på Welfare Techs kontor i Forskerparken i Odense. 

Støttes af

Welfare Tech's aktiviteter er finansieret af Uddannelses- og Forskningsministeriet, Syddansk Vækstforum og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling.

WEN-partnerlogo-580-x-65_DK.png