2019-12-10-Viden-og-evidens-skal-skubbe-flere-robotter-i-gang.jpg

Viden og evidens skal skubbe flere robotter i gang

Mange spændende robot- og droneløsninger til sundhedssektoren er under udvikling. Men der er lang vej endnu, inden sundhedsområdet er ligeså optimeret og automatiseret som eksempelvis produktionsområdet. Det viste temasporet ‘Robots and drones’ på årets WHINN – Week of Health and Innovation.

Foto: Mikkel Viager, Gain&Co, taler på WHINN’s spor om robotter, AI og droner.

Robotter og droner ER allerede en vigtig del af den danske sundhedssektor. Men hvordan får vi endnu mere gavn af dem? Det var åbningsreplikken på sporet om robotter, AI og droner ved dette års WHINN - Week of Health and Innovation i Odense.

Mikkel Viager fra virksomheden Gain&Go var klar med et løfte for fremtiden:

- Fremtiden vil give os flere selvkørende service-robotter og mere AI i form af machine learning, sagde Mikkel Viager. Han deler robotter i sundhedssektoren op i tre kategorier:

  • Robotter til pleje og genoptræning – herunder personlig hjælp og proteser.
  • Traditionelle robotter – til hjælp til bl.a. rengøring, logistik og sortering.
  • Robotter til kapacitetsforbedring – eksempelvis støtte under operation, diagnostik og prøveanalysering.

Gennemarbejdning og implementering er vigtig

Mikkel Viager er robot- og automatiseringsrådgiver hos Gain&Co, der arbejder for at styrke virksomhedernes automationsgrad og konkurrenceevne til gavn for erhvervsliv og samfund. Han har et bredt indblik i brugen af robotter og AI i sundhedsvæsnet, og han kom på WHINN med et par anbefalinger.

- Der er rigtig mange spændende udviklingsprojekter og test i gang, og det er naturligvis positivt. Jeg vil klart anbefale, at man plukker de lavthængende frugter først og får gennemarbejdet OG implementeret de løsninger, der giver rigtig god værdi, først. Når vi får en gennemarbejdet teknologi op at køre, vil det komme til gavn senere. En fungerende løsning betyder nemlig, at næste generation af robotter bliver lettere at udvikle, og at vi kan genbruge dele af programmeringen, forklarer Mikkel Viager.

Transportløsning sikrer blodprøver og sparer arbejdsgange

Et eksempel på et gennemarbejdet produkt, der er implementeret, kom fra Lasse Thomsen, LT Automation. Han har udviklet en intelligent forsendelseskasse til blodprøver, som er i brug på Aalborg Universitetshospital, og han præsenterede løsningen på WHINN.

Med forsendelseskassen er det muligt at spore og overvåge blodprøver under transport fra lægepraksis til biokemisk afdeling. Her sørger robotter for automatisk modtagelse, udpakning, registrering og håndtering af blodprøverne.

Samlet set bidrager totalløsningen med større effektivitet via automatisering af manuelle arbejdsgange. Dertil kommer en højere kvalitet og minimering af fejl gennem sporbarhed og overvågning.

Kan droner flyve med læger?

Også en interessant drone-løsning blev præsenteret på WHINNs spor om robotter og droner. Marianne Harbo Frederiksen, professor på SDU, introducerede projektet Sundhedsdroner.dk. Her fokuserer bl.a. Syddansk Universitet, Odense Universitetshospital, Falck og Innovationsfonden på at identificere behov og krav i relation til fremtidig transport ved hjælp af droner. Projektet identificerer muligheder for dronetransport af kliniske prøver, medicin, medicinsk udstyr og måske endda klinikere. Et af de første forsøg i projektet Sundhedsdroner vil foregå i en luftkorridorer mellem Ærø, Svendborg og Odense, hvor der skal fragtes kliniske prøver. Sundhedsdronerne forventes at kunne flyve turen mellem Svendborg Sygehus og Odense Universitetshospital på under en time. I dag tager transporten af patientprøver i gennemsnit 12 timer.

Lang tid fra ide til implementering

Lasse Thomsen fra LT Automation fortalte, at der gik otte år, fra ideen til den intelligente forsendelseskasse opstod, til den færdige løsning blev taget i brug. Også projektet Sundhedsdroner har lange udsigter, inden der vil flyve ubemandede fartøjer rundt med prøver og medicin. Det kræver bl.a. en helt ny risikovurdering og efterfølgende tilladelse fra Trafikstyrelsen. 

Generelt går der lang tid, inden en idé inden for AI eller brug af robotter kommer til gavn på pleje- og sundhedsområdet. Både udvikling, test og finansiering er tidskrævende, og særligt inden for sundhedssektoren, er kravet til TRL-niveauet højt. Nye teknologiske løsninger skal både være driftstabile, de skal gøre en reel forskel for personale eller borgere, og de skal virke i samspil med de organisatoriske rammer som sundhedssektoren arbejder med, mener Søren Parmar-Sielemann, vicedirektør i Welfare Tech.

TRL står for technology readiness level.

- Vi ser ofte, at en teknologi tages i brug i en anden branche først, og når teknologien er gennemtestet, bliver den overvejet til sundhedsområdet. Eksempelvis er store dele af produktionsbranchen jo i dag gennemautomatiseret, og mange robot- og automationsløsninger kunne nogenlunde enkelt overføres til sygehuse og plejecentre. Men fordi råmaterialet på sundhedsområdet jo er mennesker, er der et væsentlig højere krav til TRL end i andre brancher, mener Søren Parmar-Sielemann.

Brug vidensinstitutionerne

I Welfare Tech arbejder vi med projekter efter triple helix-modellen, hvor innovation sker via samarbejdet mellem erhvervsliv, vidensinstitutioner og de offentlige sundhedsudbydere. Og netop inddragelsen af vidensinstitutioner er vigtig for udviklingen af robotter, droner og AI til velfærden, mener Søren Parmar-Sielemann.

- Når vi vil udvikle sundhedsområdet, skal vi fortsat omfavne forskningsinstitutionerne og bruge deres viden. Universiteterne har forskning og og perspektiv, og med deres evidens i ryggen vil sundhedssektoren være mere tilbøjelig til at tage ny teknologi til sig, mener Søren Parmar-Sielemann.

Welfare Tech har i øjeblikket tre igangværende projekter med fokus på data, AI og droner:

  • VIND - VelfærdsInnovation med Nyttige Data
  • VISE - VelfærdsInnovation for Sundt Erhvervsfremme
  • KIKS - Kunstig Intelligens til Kliniske Studier (EU-projekt, der igangsættes primo 2020)

Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital er begge medlemmer af Welfare Tech. 

Støttes af

Welfare Tech er medfinansieret af Uddannelses- og Forskningsministeriet og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling.

WT hjemmeside_DK 580b.png