• Forside >
  • Nyheder >
  • Derfor vælger flere og flere kommuner at blive medlem i Welfare Tech
2019-02-20-Derfor-vælger-flere-og-flere-kommuner-at-blive-medlem-i-Welfare-Tech-Derfor-vælger-flere-og-flere-kommuner-at-blive-medlem-i-Welfare-Tech-.jpg

Derfor vælger flere og flere kommuner at blive medlem i Welfare Tech

Welfare Tech har de seneste måneder oplevet et stigende antal indmeldelser fra landets kommuner. Og det er ikke tilfældigt, at det sker lige nu. I Welfare Tech arbejder vi målrettet med indsatser til alle vores medlemmer, og værdien ved at være medlem mærkes i medlemskommunerne.

I kommunerne oplever man et øget behov for at vide, hvad der virker i sammenlignelige kommuner. Man kan næsten tale om, at der er et paradigmeskift på vej i kommunerne, hvor man i højere grad end tidligere oplever værdi ved at samarbejde med andre kommuner og med virksomheder. 

- Når kommunerne melder sig ind i en klynge som Welfare Tech, er det et udtryk for, at man vil fællesskabet! Man er imødekommende overfor andre kommuner, og man er i den grad på udkig efter, hvordan man gør i andre kommuner. Man vil gerne samarbejde med andre kommuner og virksomheder, og det er et vigtigt budskab at sende til borgerne, at man gør alt for at løse opgaverne på den bedste måde og på baggrund af den nyeste viden, siger Christian Graversen, direktør i Welfare Tech. 

I Welfare Tech er videnformidling en vigtig opgave. Vi arbejder hele tiden på at sikre, at den viden der bliver formidlet også er relevant og værdiskabende for vores medlemmer og deres behov. Derfor kortlægger vi teknologier og eksisterende samarbejder i kommunerne. Og vi gennemfører analyser, dialogmøder og større konferencer om for eksempel implementering og forandringsledelse. Alt sammen for at blive klogere på den enkelte kommune; og for at være i stand til at give kompetent vejledning og spotte potentialer for samarbejde på tværs af kommuner og med virksomheder. 

Det er netop denne service Horsens Kommune, der for nyligt har meldt sig ind, ser værdi i. 

- Vi har rigtig meget fokus på digitalisering og øget brug af velfærdsteknologiske løsninger i Horsens Kommune. I Welfare Tech er der både mulighed for at få mere viden om teknologier og digitalisering gennem dialog med andre kommuner, en-til-en sparring, konferencer, så vi bliver klædt bedre på til at kunne vælge og implementere de rigtige løsninger, og ikke mindst får viden om, hvordan hele organisationen løfter opgaven succesfuldt, siger Karin Holland, direktør for Velfærd og Sundhed i Horsens Kommune.

Videndeling og samarbejde

I Welfare Tech glæder vi os over, at kommunerne ser et behov for og en værdi i at samarbejde med andre kommuner og private virksomheder. Det betyder, at samarbejdet får en mere forpligtende karakter. Noget vi Welfare Tech mærker, når vi er med til at understøtte samarbejde på tværs af sektorer. 

- Meget tyder på, at landets kommuner vil være en del af en klynge som Welfare Tech, fordi vi gennem videnformidling og samarbejde, kan bidrage til innovation og afprøvning af teknologier. På den måde understøtter vi succesfuld implementering af de teknologier, vi ved virker, siger Christian Graversen.

Vil du vide mere om Welfare Techs tilbud om match mellem din kommunes behov og velfærdsteknologiske løsninger, eller vil du høre mere om vores dialogmøder, der belyser aktuelle problemstillinger i kommunerne, er du velkommen til at kontakte Krista Ebsen Blaabjerg på T. +45 3139 7892 eller krivb@welfaretech.dk.

Kontakt

Krista-Blaabjerg_NY.jpg

Krista Ebsen Blaabjerg

Seniorkonsulent

Welfare Tech

Netværksudvikling og eventkoordinering

T: +45 3139 7892

LinkedIn

Skype id : krista.blaabjerg2

Støttes af

Welfare Tech er medfinansieret af Uddannelses- og Forskningsministeriet og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling.

WT hjemmeside_DK 580b.png