2019 01 10 Resultater fra medlemsundersøgelsen 2018.jpg

Resultater fra medlemsundersøgelse 2018

Mere fokus på den gode dialog, digitalisering, implementering og nye markeder. I Welfare Tech arbejder vi hele tiden på at blive bedre og opfylde vores medlemmers ønsker og behov. Her er et kort overblik over resultaterne for medlemsundersøgelsen 2018, og hvilke områder vi bl.a. fokuserer på i 2019.

Hvad har I gang i?

Vores medlemmer er overvejende tilfredse, men gør os også opmærksomme på, at der er områder, hvor vi skal forbedre os. I 2019 vil vi arbejde endnu mere for at skabe den gode dialog, udbyde vores services mere målrettet, samt sikre mere værdi til vores medlemmer.

Sig hej – kontakt os

Mere om digitalisering og implementering

Medlemsundersøgelsen 2018 viser, at både offentlige og private medlemmer stadig har stor interesse i mere viden, forståelse og samarbejde omkring implementering og digitalisering. Især inden for social- og sundhedsområdet.

- Vi er rigtig glade for, at medlemmer fra det private, offentlige, forsknings- og uddannelsesinstitutioner hjælper os med at holde fokus på deres behov samt bidrage til at sætte en retning for foreningen. Sammen kan vi gøre en stor forskel med en åben, lærende og samarbejdende tilgang til implementering af digital teknologi i en travl hverdag med mennesket i centrum, siger Christian Graversen, administrerende direktør i Welfare Tech.

- I 2019 vil vi etablere netværk og arrangementer, som kan skubbe dette i den rigtige retning. Vi lægger allerede ud med konference den 31. januar med fokus på videokonsultation.

Deltag på Videokonsultation for alle – hvad skal der til?

Fokus på nye markeder

Flere af Welfare Techs medlemmer har allerede solid succes i Norden og vi vil gerne hjælpe endnu flere godt på vej. Derfor er især Norden et af de markeder, vi i 2019 sætter endnu mere fokus på.

Den 17. og 18. januar 2019 rejser 10 af vores medlemsvirksomheder til Stavanger for at få mere viden om det norske marked. Omvendt inviterer vi også nordiske virksomheder og kommuner til seminar om det danske marked. Det sker den 5. og 6. februar i København.

Også Tyskland er et marked, der vises interesse for. Markedet er stort, og efterlyser i stigende grad assisterende teknologier, der kan forbedre effektiviteten og egenmestring hos den enkelte. Den 26. februar holder vi seminar i København, hvor du får du vigtig information om det tyske marked for sundhed og pleje teknologi - og indsigt til at tage den første GO eller NO-GO beslutning, om du skal starte aktiviteter på det tyske marked.

Se kommende aktiviteter i 2019 eller hold dig opdateret via vores nyhedsbrev og sociale medier: LinkedIn, Twitter og Instagram.

Vil du have særlige fordele og indflydelse på foreningens aktiviteter og udvikling, men er endnu ikke medlem?

Bliv medlem

Dan Rehab Line Johansen

Blandt indsendelserne til vores medlemsundersøgelsen trak vi lod om en gavekurv. Denne gang vandt Dan Rehab. På billedet: Line Johansen, rådgiver/ergoterapeut hos Dan Rehab.

Resultater fra medlemsundersøgelsen 2017

Foto: Pexels.com

Kontakt

Randi_web.jpg

Randi Villebro

Konsulent

Welfare Tech

Forretningsudvikling og offentlig-privat samarbejde

T: +45 9320 2520

LinkedIn

Støttes af

Welfare Tech er medfinansieret af Uddannelses- og Forskningsministeriet og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling.

WT hjemmeside_DK 580b.png