2019-01-10-Sådan-får-du-størst-udbytte-af-dit-netværk.jpg

Sådan får du størst udbytte af dit netværk

Hvordan får du mest værdi ud af dit netværk - og hver en krone af dit betalte medlemskab? Tre medlemmer af Welfare Tech deler her deres bedste tips med dig, som du kan bruge i dine netværk.

Som medlem af et klyngenetværk har du adgang til en lang række fordele. I Welfare Tech tilbyder vi medlemmerne sparring og vejledningsforløb, match til relevante aktører, udbygning af nationale og internationale netværk og meget andet. Her kan du se, hvordan tre medlemmer bruger deres medlemskab og netværket i Welfare Tech, og blive inspireret til, hvordan du selv kan øge værdien i netværket.

- Vi har den filosofi, at som medlem er man forpligtet til at bidrage aktivt til netværket – møde op og være med på fx arrangementer og selv hjælpe med at skabe de gode kontakter. Relationerne i netværket giver os en platform, hvor vi som virksomhed har mulighed for at netværke med nogle af de aktører, som vi gerne vil i kontakt med og arbejde sammen med. Det gælder både som partnerskaber og slutkunder, siger Lasse Cederquist, ejer af 2Trace.

I Sekoia bakker man op om at videndeling og aktiv dialog er vejen til værdi i netværket.

- Welfare Tech er for os en neutral grund, hvor vi kan have en åben dialog om vores løsninger med potentielle kunder, samarbejdspartnere og interesserede kolleger. Det har helt konkret betydet både nye kunder og samarbejdsrelationer for os. Vi vil rigtig gerne bidrage med vores erfaring og viden, og vi glæder os derfor meget til at være værter for Welfare Tech Member Lounge den 22. februar, siger Morten Mathiesen, kommunikations- og marketingchef i Sekoia.

Styrken i et netværk øges, når deltagerne bidrager aktivt og engageret. Derfor hylder vi i Welfare Tech hvert år et medlem, der har skabt værdi for netværket med en særlig aktiv og engageret tilgang.

Indstil et medlem til Welfare Tech Award 2019

Medlemmet hyldes med prisen Welfare Tech Award, der uddeles på Welfare Techs generalforsamling i april måned. Aabenraa Kommune og virksomheden Life-Partners er tidligere vindere af prisen. Det er medlemmerne selv, der indstiller andre medlemmer som kandidater til prisen. Så hold øje med din mailboks i februar, hvor du vil modtage link til at indstille det medlem, du mener, fortjener anerkendelse for sit bidrag til netværket.

- Prisen er en anerkendelse af vores tilgang til velfærdsteknologi, som bygger på et tæt samspil mellem innovative virksomheder og samarbejdspartnere, borgere som medskabere og kommunens engagerede medarbejdere. Samarbejdet skaber stor værdi for Aabenraa Kommune og for virksomhederne og vores samarbejdspartnere. Og det er vi naturligvis utroligt glade for, sagde Jakob Kyndal, direktør for Social og Sundhed i Aabenraa Kommune, ved modtagelsen af Welfare Tech Award i 2017.

I videoen herunder kan du høre flere medlemmer fortælle om deres erfaringer med netværket i Welfare Tech.

 

Foto: Pexels.com

Støttes af

Welfare Tech er medfinansieret af Uddannelses- og Forskningsministeriet og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling.

WT hjemmeside_DK 580b.png