• Forside >
  • Nyheder >
  • Plejeboliger kan gøres demensvenlige med indretningstips og uddannelse
2019-07-05 Plejeboliger kan gøres demensvenlige med indretningstips og uddannelse.jpg

Plejeboliger kan gøres demensvenlige med indretningstips og uddannelse

Kommuner behøver ikke investere millioner i nyt byggeri for at skabe værdige boliger til mennesker med demens. Læge og demensforsker giver her anbefalinger til, hvordan kommuner kan gøre eksisterende plejeboliger egnede til borgere med demens.

Ifølge Nationalt Videnscenter for Demens lever ca. 87.000 danskere aktuelt med en demenssygdom. Tallet vil stige i de kommende år i takt med den øgede middellevetid og det stigende antal ældre. Behovet for plejeboliger specielt rettet til borgere med demens vil stige, og selvom mange kommuner bygger og renoverer, går byggeriet alt for langsomt til at møde behovet. Det mener læge Aster Schepel fra Forebyggende Medicin. Hun forklarer til gengæld, at det ikke kræver milliondyre nybyggerier at skabe gode levevilkår for det voksende antal mennesker med demens.

- Der findes flere gode eksempler på, hvordan man kan indrette eksisterende plejeboliger, så de tilgodeser behovene for borgere med demens. Faktisk er det samspillet mellem boligen, omgivelserne og personalet, der giver de bedste levevilkår for mennesker med demens. Så kommunerne kan med målrettede tiltag og veltilrettelagt uddannelse tilbyde relevant støtte til borgere med demens og deres pårørende, mener Aster Schepel.

Vigtige værdier

Hanne Kaae Kristensen fra UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole er forskningsleder på projektet "Bryghuset - Svendborg Demensby". Hun mener, at alle kommuner kan tilrette de eksisterende boliger, uden at det kræver nybyggeri. De fysiske rammer er kun er en del af borgernes livskvalitet – studier af den subjektive oplevelse af livskvalitet blandt borgere med demens viser en rækker værdier, der er vigtigere.

- For mennesker med demens er det vigtigt at bevare autonomi, at føle sig værdsat og respekteret og at have mulighed for at deltage i meningsfulde aktiviteter. Derudover er det sundt for dem at bidrage aktivt til god hverdag i det fællesskab, de bor i, fortæller Hanne Kaae Kristensen.

Må ikke ligne et hospital

Både Statens Byggeforskningsinstitut og Nationalt Videnscenter for Demens har udgivet en række anvisninger for, hvad der kendetegner demensvenligt byggeri. Ifølge Aster Schepel er der nogle få overordnede principper, man bør følge.

- Når man indretter til mennesker med demens, skal man i første omgang tænke på tre ting: Det skal føles hjemligt, der skal være den rette mængde af stimuli, og der skal være aktiviteter, forklarer Aster Schepel. 

- En bolig må ikke føles som et hospital. Det vil gøre de fleste borgere utrygge, og borgere med demens bliver ofte stressede, når de føler sig utrygge. Så væk med de hvide sterile farver. Der må ikke rode med hjælpemidler og klodsede hospitalssenge. Brug almindelige møbler. Gerne fra en genbrugsbutik, da det vil minde den demensramte om møbler, han eller hun kender. Vær opmærksom på, at en moderne indretning med en smart lænestol kan være svær for beboeren at forstå. Så hold stilen varm, rolig, genkendeligt og sammenhængende, siger Aster Schepel.

Gode indretningsløsninger

Flere danske virksomheder er langt fremme med forskningsbaserede løsninger til indretning. Heriblandt er Sonovision, som blandt andet leverer positive distraktioner i form af kunst, lyd og lys og fokus er på hjemlighed.

Ergonomiske lyskoncepter bruges også mange steder, og Chromaviso arbejder eksempelvis med ergonomisk døgnrytmelys, som understøtter den naturlige døgnrytme for borgere, der nemt bliver konfuse. Begge virksomheder er medlem af Welfare Tech.

Skal føle sig værdsat

Ifølge Hanne Kaae Kristensen er noget af det vigtigste for mennesker med demens, at de føler, de bidrager og er nyttige for de andre beboere.   

- Derfor er det vigtigt, at skabe mulighed for meningsfulde aktiviteter, meget gerne udendørs. Hvis en beboer har været frivillig i en idrætsklub, vil han måske gerne være fast deltager i den daglige gåtur på plejecentret. Men grundet demenssygdommen kan det også være vigtigt, at der bliver tilbudt nye aktiviteter, der ikke stiller de samme krav, som de tidligere interesser. Måske vil man nu gerne være med i en litteraturklub eller luge i plejecentrets kolonihave, selvom det ikke har været en del af borgerens tidligere liv. På den måde bidrager de til fællesskabet, og aktiviteterne understøtter oplevelsen af at være aktiv i hverdagen, forklarer Hanne Kaae Kristensen.

Hun har siden indvielsen af "Bryghuset - Svendborg Demensby" gennemført en række forskningsprojekter, blandt andet om hvad borgere med demens oplever som livskvalitet.

Meningsfulde aktiviteter er afgørende

Aster Schepel fremhæver her Slotsgården i Horsens, som har et princip om, at uanset, hvad plejepersonalet foretager sig i løbet af en dag, skal de altid have mindst én beboer med.

- Det vil sige, at hvis medarbejderen skal gøre rent, så tager hun en beboer under armen og lader dem hjælpe til. Hvis de skal ud og passe sansehaven, bliver beboerne udstyret med et lugejern, og samme scenarie ses, når der skal stryges tøj, bindes buketter til bordet, i køkkenet og så videre, fortæller Aster Schepel.

En række medlemmer hos Welfare Tech inspirerer til aktiviteter blandt ældre og borgere med demens. Eksempelvis har Moto Tiles fra Entertainment Robotics vundet flere internationale priser for deres interaktive fliser, og Pro Interaktiv leverer interaktive vægge og gulve, der får brugeren i bevægelse. Applikators Touch & Play sætter gang i beboere i flere danske plejecentre, og AB Handic Help er specialister i sanserum og –leg.

Stimulerende og tilpassede omgivelser  

Det er velkendt, at mennesker med demens er følsomme over for stimuli. For meget støj, ukendte mennesker og forvirrende synsindtryk stresser dem og gør dem urolige. Til gengæld er velvalgte og velkendte sanseindtryk med til at give oplevelser af tryghed, velvære og glæde.  

- Fysisk aktivitet i grønne omgivelser gavner det generelle fysiske funktionsniveau; aktiviteter udendørs mindsker risikoen for fald, og samtidig giver det bedre søvn og større velvære. Udendørsaktiviteter forbedre balanceevnen og genererer generelt øget livskvalitet med lavere dødelighed til følge, forklarer Hanne Kaae Kristensen og fortsætter:

- At opholde sig udendørs i grønne omgivelser sænker stressniveau og styrker samtidig hukommelse og koncentration. Alle sanser kan stimuleres i et havemiljø, og netop sansestimulation er især vigtige for borgere med demens, da det forbedrer hukommelsen og evnen til at orientere sig, forklarer Hanne Kaae Kristensen.

Se mennesket frem for sygdommen

Alzheimerforeningen forventer, at der om bare tyve år vil være mellem 120.000 og 146.000 mennesker over 60 år med demens i Danmark. Derfor er alle eksperter enige om, at der er akut brug for flere demensvenlige plejeboliger.

- Vi er bagud med at etablere botilbud til borgere med demens, fordi den klassiske plejebolig er målrettet ældre med andre behov end demensramte. Vi er nødt til at forstå demens som et handicap og ikke en sygdom. Mennesker med demens har et kognitivt handicap. Ligesom handicappede vil demensramte kunne klare sig selv et langt stykke hen ad vejen. Vores opgave er at gøre dem selvhjulpne så længe som muligt, da det styrker deres livskvalitet, forklarer Aster Schepel.

Hun fortæller, at der heldigvis ligger masser af nyttig viden om demensvenlige boliger hos fageksperter og vidensinstitutioner.

- Så jeg håber, flere kommuner vil gå i gang med at skabe de nødvendige boliger til fremtidens demensramte – også selvom der ikke er penge til nybyggerier. Simple indretningstricks og et nyt mindset hos medarbejderne kan gøre mange eksisterende plejeboliger bedre egnede til mennesker med demens, siger Aster Schepel.

 

Læs mere om indretning af demensvenlige boliger

 

Fælles for de nævnte rapporter er en række anvisninger, der kendetegner en demensvenlig bolig:  

  • Hjemlighed og genkendelighed
  • Tilpas stimulerende omgivelser
  • Mulighed for at minimere uvedkommende stimuli og støj
  • Synlighed og overskuelighed Ledetråde til at orientere sig efter, fx piktogrammer
  • Bevidst valg af farver og kontrastfarver
  • Tilstrækkelig lys, mørke områder undgås
  • Let adgang til trygge og stimulerende udearealer

  

UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole er medlem af Welfare Tech.

 

Dette er første artikel i en artikelserie på tre om, hvordan arkitektur og design understøtter et godt liv med demens.

De andre artikler er:

  1. Teknologien skal se hjemlig ud, hvor velfærdsforsker Kim Koldby fra UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole fortæller om design af teknologiske hjælpemidler til mennesker med demens
  2. Afskærmning sikrer hjemlighed og tryghed i Rise Parken, hvor Aabenraa Kommune fortæller om tankerne bag demensplejehjemmet Rise Parken.

 

 

Støttes af

Welfare Tech er medfinansieret af Uddannelses- og Forskningsministeriet og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling.

WT hjemmeside_DK 580b.png