• Forside >
  • Nyheder >
  • Kom succesfuldt ind på det tyske marked: Tag med på “Deep Dive” til Hannover
DCH4.0_project image.jpg

Kom succesfuldt ind på det tyske marked: Tag med på “Deep Dive” til Hannover

Dyk ned i mulighederne på det tyske marked, når Welfare Tech og fire nordiske klynger besøger netværkspartnere i Hannover. Få markedsindsigt, netværk og produktpræsentationer i Tyskland, og udvid dit netværk til andre nordiske forretningspartnere.

Tysklands sundhedsmarked er nr. 1 i Europa målt på markedsvolumen, antal patienter, teknologiproducenter og sundhedsudbydere. I 2017 rundede sundhedsudgifterne i Tyskland 7,5 mia. kr. pr. dag og markedsvolumen ligger på den anden side af 2.560 mia. kr. Tallene taler for sig selv og tiltrækker virksomheder fra hele verden.  

Det gælder også danske og andre nordiske virksomheder, der har innovative sundheds- og velfærdsteknologier på hylderne. 

Er du en af dem, kan du den 10. – 12. september 2019 tage med Welfare Tech og projektpartnerne i Digital Health & Care 4.0 til Hannover. Vi besøger vores tyske klynge- og netværkspartner, Gesundheitswirtshaft Hannover, og dykker ned i de udfordringer, som deres medlemmer oplever. Medlemmerne i Gesundheitswirtshaft Hannover er: Hospitaler, plejehjem, hjemmeplejevirksomheder, sundhedsforsikringer, hjælpemiddelforhandlere osv.

Deep Dive-turen til Hannover tilbyder: 

  • Netværksaften med andre nordiske sundheds- og velfærdsteknologivirksomheder
  • Besøg til tyske hospitaler, plejehjem og hjemmepleje
  • Indblik i udfordringer og behov
  • Pitch af nordiske løsninger og rating af Gesundheitwirtshaft Hannovers medlemmer
  • Faciliteret matchmaking mellem virksomheder og medlemmerne af Gesundheitwirtshaft Hannover
  • Netværksmiddag for Nordiske virksomheder og Gesundheitwirtshaft Hannover medlemmer
  • Feedback på relevans af egne produkter og løsninger på det tyske marked fra forskellige aktører: sundhedsforsikring, hjælpemiddelforhandler og hospitals-indkøbsforening.
  • Overblik over serviceydelser og det gennerelle miljø for internationale healthtech-virksomheder i Hannover

Det er gratis at deltage i aktiviteterne. Du skal blot selv afholde udgifter til transport, hotel og forplejning.

Læs mere om programmet og følg med i opdateringer om anbefalede hoteller og lignende her 

HUSK! Jo tidligere du tilmelder dig Deep Dive i Hannover, jo større er sandsynligheden for, at vi kan matche dine specielle ønsker og behov til program og netværksdeltagere. 

Tilmeld dig Deep Dive

Deep Dive i Hannover gennemføres som del af projektet Digital Health & Care 4.0, der er støttet af Nordic Innovation og de nordiske statsministre under initiativet Nordic Solutions to Global Challenges Initiative.

Læs mere om Digital Health & Care 4.0

Støttes af

Welfare Tech er medfinansieret af Uddannelses- og Forskningsministeriet og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling.

WT hjemmeside_DK 580b.png