• Forside >
  • Nyheder >
  • Brugerfeedback letter adgangen til sundhedsfaglige informationer
2019-05-13-Brugerfeedback-letter-adgangen-til-sundhedsfaglige-informationer.jpg

Brugerfeedback letter adgangen til sundhedsfaglige informationer

MyMedCards gør det endnu lettere at få overblik over og adgang til sundhedsfaglige instrukser. Prøv selv i en ny gratis-app eller få præsenteret løsningen på gratis seminarer landet over i maj, juni og august.

Lægen ønsker overblik, sygeplejersken interaktive scoringssystemer og SOSU-assistenten nem adgang til relevante telefonnumre. Portøren ønsker vagtplaner og rengøringsassistenten adgang til hygiejnereglerne i form af video, billeder og tekst. 

Hver dag opstår der utallige tvivlsspørgsmål for sundhedsmedarbejdere verden over. Lige fra de hyper-akutte, fx vedrørende behandling af hjertestop, til de mere praktiske udfordringer, såsom at finde nummeret på visitationen. Alle er det spørgsmål, som bør besvares hurtigt og korrekt, således at sundhedspersonalet kan bevare fokus på kerneopgaven - nemlig patienterne og borgerne.

- Alle disse informationer samler vi hver dag MyMedCards-appen, men vi må erkende, at vores tidligere løsning ikke kan leve op til vores brugeres krav i fremtiden. Derfor har vi udviklet en helt ny løsning, som tager højde for nutidens og fremtidens ønsker fra sundhedspersonalet, siger Sarah Bach Munkholm, læge og CEO i MyMedCards.

Når brugerne skal bestemme

MyMedCards blev til i 2016 på efterspørgsel fra brugerne samt eget behov fra grundlæggeren selv, læge Sarah Bach Munkholm. Der manglede ganske enkelt en løsning, som samlede alle de danske redskaber, scoringssystemer, klassifikationssystemer og andre nyttige informationer og gjorde dem anvendelige i praksis.

- MyMedCards henvender sig til alt sundhedsfagligt personale og indeholder al den sundhedsfaglige information, du har brug for, herunder actioncards, lommekort, kittelkort, vigtige telefonnumre, instrukser, procedurer og meget mere, siger Sarah Bach Munkholm.

Først udkom en app med mange af disse informationer digitalt, som kunne give sundhedsfagligt personale svar på deres spørgsmål på farten. Målet var 1.000 downloads i løbet af et år, men allerede i løbet af 3 uger var dette mål nået.

- Vi hørte alle vores brugeres tilbagemeldinger og ideer og efter 1,5 år udkom vi med en ny version. Denne med forbedret layout og funktionalitet, som blandt andet muliggjorde at afdelinger, hospitaler regioner og kommuner selv kunne tilføje deres egne lokale informationer, siger Sarah Bach Munkholm.

Men inputs og forbedringsmuligheder blev ved med at komme, og MyMedCards præsenterer derfor nu endnu en ny og kraftigt forbedret version af MyMedCards.

- Den nye forbedrede løsning er blevet til med input fra over 10.000 FREE-brugere og mange PRO-brugere af appen landet over, som hver dag hjælper os, og dermed dem selv, med at skabe det bedste mulige produkt, tilpasset til deres hverdag, siger Sarah Bach Munkholm.

Prøv selv MyMedCards

MyMedCards turnerer i øjeblikket landet rundt for at vise MyMedCards nye PRO-løsning frem for kommunerne over hele landet. Det er gratis at deltage, og alle er velkomne. Det første seminar er afholdt med stor succes.

Du kan her se, hvornår MyMedCards kommer i nærheden af dig. Tilmelding sker ved at skrive til Pia Larsen, salgschef hos MyMedCards, på pia@mymedcards.dk.

Welfare Tech tager forbehold for ændringer i program.

Du kan også prøve MyMedCards gratis app via Apple Store og Google Play, som giver adgang til over 500 forskellige actioncards, kittelkort, lommekort, scoringssystemer mv. 

Download MyMedCards FREE helt gratis

MyMedCards er medlem af Welfare Tech.

Billede: MyMedCards.

Kontakt

Sarah Bach Munkholm

CEO

MyMedCards ApS

T: +45 4052 7926

Download vCard

Støttes af

Welfare Tech er medfinansieret af Uddannelses- og Forskningsministeriet og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling.

WT hjemmeside_DK 580b.png