• Forside >
  • Nyheder >
  • RoboTool styrker udviklingen i automations- og robotløsninger
2019-05-13 RoboTool styrker udviklingen i automations- og robotløsninger.jpg

RoboTool styrker udviklingen i automations- og robotløsninger

RoboTool A/S i Vejen styrker udviklingen af automations- og robotløsninger med overtagelse af ejerskabet af virksomheden Kirchheiner El-Teknik.

Fremtidens robotter står ikke alene i virksomhederne, men er en integreret del af et samlet anlæg. Derfor lægger robotvirksomheden RoboTool nu deres mere end 20 års erfaring med robotter sammen med Kirchheiners viden inden for automation og el-teknik. Kirchheiner El-Teknik har erfaring med bl.a. nødstrømsgeneratorer og support af hospitaler.

- Når du ser dig omkring i industriens automatiske maskinanlæg, møder du i dag flere og flere robotter som en integreret del af processen. Derfor er det helt naturligt at forene RoboTool's ekspertise inden for robotter med Kirchheiners specialiserede kompetencer inden for automation og styring af industrielle anlæg, siger adm. direktør for RoboTool A/S, Leif Thomsen og fortsætter:

- Det er ganske enkelt en del af den naturlige udvikling for begge virksomheder, at vi går sammen om at løse kundernes behov for mere avancerede og integrerede løsninger, hvor maskiner og robotter i fællesskab løser den samlede arbejdsproces fra A til Z.

RoboTool overtog ejerskabet af Kirchheiner El-Teknik 1. maj 2019. De to virksomheder forener derved kompetencerne og styrker udviklingspotentialet og muligheden for at kunne tilbyde et endnu bredere program inden for totale automations- og robotløsninger.

Læs også om RoboTool og arbejdet omkring nyt biobank-projektog systematisk registrering af blodprøver.

For mere information om ejerskabet eller RoboTool, så kontakt Leif Thomsen, adm. direktør i RoboTool og Kirchheiner El-Teknik, T. +45 7697 8888, lt@robotool.com.

RoboTool er medlem af Welfare Tech.

Foto: mohamed Hassan/Pixabay 

 

Kontakt

Leif Thomsen

Direktør

RoboTool A/S

Download vCard

Støttes af

Welfare Tech er medfinansieret af Uddannelses- og Forskningsministeriet og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling.

WT hjemmeside_DK 580b.png