2019-11-26-3d-print-Forskerne-skal-lære-af-erhvervslivet-.jpg

3D-print: Forskerne skal lære af erhvervslivet

Hvad kan det egentlig bruges til? Forskningen inden for 3D-print bør have fokus på, om de løsninger, de udvikler, kan bruges og sælges. Derfor skal 3D-forskerne være bedre til at samarbejde med erhvervslivet om de reelle udfordringer. Det mener to forskere, der arbejder med 3D-print til sundhedsområdet.

Kommercielle forskningsprojekter kan være lige så relevante som akademiske forskningsprojekter. Den holdning deler to forskere, der begge har arbejdet på tværs af sektorer i en lang række projekter om 3D-print inden for sundhed.

Morten Østergaard Andersen og Dang Le opfordrer forskningsmiljøet til i højere grad at rette blikket mod erhvervslivet.

Morten Østergaard Andersen er lektor ved Institut for Kemi, Bio- og Miljøteknologi på Syddansk Universitet, og Dang Le er adjunkt på Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet. De har givet deres erfaringer videre til Innovationsnetværket Danish Healthtech, som bringer private virksomheder, offentlige institutioner, klinikere og forskere sammen inden for 3D-print i sundhedssektoren.

Medicin, teknologi og science

Dang Le modtog tilbage i 2014 Innovationsprisen af Det Strategiske Forskningsråd, forgængeren til Innovationsfonden, for forskning af særlig innovativ karakter. Med Dang Les egne ord betyder det, at den viden, han har fundet frem til, ikke alene er ny men også kommercielt relevant. Læs mere om, hvordan Dang Les ph.d. blev til et firma. Med en bachelor i medicin, en kandidat i biomedicinsk teknologi og en ph.d. i nano-science har Dang Le en tværfaglig baggrund med stærk forbindelse til den rene medicin. Den store pulje af viden har givet grobund for nye ideer. Et tæt samarbejde med kontoret for Erhvervssamarbejde og Teknologioverførsel på Aarhus Universitet har støttet at Dang Le i ikke alene at komme frem til ny viden, men til omsættelig viden, der kan bruges i kommerciel sammenhæng. Aktuelt er en af hans opfindelser inden for 3D print blevet licenseret ud til den danske biotech-virksomhed, Hyamedix.

- Min uddannelse favner flere retninger og har naturligvis formet mig og den måde, jeg arbejder på. Det har betydet, at jeg også har haft erhvervslivet med som en afgørende faktor, når jeg har formuleret et projekt. Som forsker inden for ingeniørvidenskab bør man altid stille sig selv spørgsmålet: Hvordan genererer jeg viden, der løser reelle behov i samfundet, og som i forlængelse deraf er attraktiv over for virksomhederne? siger Dang Le

Bachelor-projekt blev til virksomhed

Hvor Dang Le i de seneste år har fokuseret på at samarbejde med veletablerede virksomheder, har Morten Østergaard Andersen fra Syddansk Universitet selv været med til at starte virksomheder. Han var med, da virksomheden Particle3D blev etableret. En virksomhed, der startede som et bachelorprojekt med Morten Østergaard Andersen som vejleder. Her blev de daværende studerende sat i kontakt med en kæbekirurg på Odense Universitetshospital, der efterlyste et materiale, som kunne 3D-printes. Materialet skulle være let at forme, og kroppen skulle kunne acceptere det. Det blev begyndelse på et spændende eventyr om kunstige 3D-printede knogler.  

Akademisk forskning vs. kommerciel forskning 

Udgangspunktet for virksomheden Particle3D var et forsøg på at imødekomme kæbekirurgen Torben Thygesens udfordring. På samme måde var der fokus på reelle problemer fra start, da Dang Le og hans team tilbage i 2015 modtog en Mærsk-bevilling og etablerede et klinisk orienteret 3D-printlaboratorium med fokus på materialeudvikling.

- Fokus på reelle behov understøtter, at man ender med en løsning, der har både nyhedsværdi og er opfindsomt og nyttigt. Der er en del, der prøver at lave patenter som et biprodukt ud fra deres forskning, men det virker sjældent på samme måde. En opfinderforsker adskiller sig fra en ’almindelig’ forsker ved at tage højde for eksisterende forskning, eksisterende patenter, og unmet needs helt fra starten af et projekt, siger Dang Le. 

Identificer samarbejdsvirksomheder tidligt i processen 

For at forskningen skal kunne udmunde i kommerciel attraktiv viden kræver det, at projektet tilrettelægges efter, hvilke projektressourcer, der er tilgængelige, dine kompetencer og markedet. Det bliver svært at arbejde videre med opfindelsen, hvis man ikke er i kontakt med en virksomhed, der kan videreudvikle produktet. Virksomheden kan være med til opstille kriterier til produkt- og procesparametre, der kan gøre vejen til markedet og dermed patienten endnu kortere, forklarer Dang Le. 

- Virksomheden du samarbejder med, vil spørge: Hvor mange kan du producere i timen? Et sådan spørgsmål bliver et kunstspørgsmål i forskning alene. Man er nødt til at tage producenternes krav ind, så produktet har en kortere vej ud til markedet, siger Dang Le. 

- Der er naturligvis også en række ydre faktorer, der påvirker et forskningsprojekt. Måske er opfindelse god, men markedet er ikke klar, og der er ikke den rette samarbejdsvirksomhed. Der er mange forberedelser forud for at lave en opfindelse og kommercialisere den, siger Morten Østergaard Andersen. 

Mød din samarbejdspartner over midten 

Når du samarbejder og bygger vidensbro mellem sektorer som videninstitutioner og private virksomheder, er det afgørende at være opmærksom på, at to kulturer mødes, og at man ikke altid ved, hvordan man arbejder ’på den anden side’.  Det er to meget forskellige sfærer, der støder sammen. For eksempel har forskere på et universitet ikke det samme finansielle pres, som man oplever i en privat virksomhed, mener Dang Le.  

I et interdisciplinært samarbejde, hvor man krydser fagligheder, mødes kompetencerne ofte på midten, men det gør ansvaret desværre også. Det viser sig ofte at være et problem, især når der opstår misforståelser. 

- Man bør sætte sig ind i hinandens arbejde, så man også er i stand til at sætte sig ind i den andens tvivlspørgsmål og ambitioner. Det indebærer også, at man træder ud at sin faglige komfortzone, siger Dang Le.

Søg patent 

I et projekt inden for healthtech er det afgørende, at man ved projektets start er sikker på, at løsningen kan patenteres. To år efter patentansøgningen skal teknologien helst være ude at leve og dække de løbende patentomkostninger. Ellers er universiteterne tilbøjelige til at opgive patentansøgningen, og teknologien bliver frigivet til offentligheden. Derefter vil der ikke være meget incitament for nogen til at udvikle videre på ideen, forklarer Morten Østergaard Andersen.

Han arbejder i dag med på 3D-printede implantater til rekonstruktion af blødt væv. Hvor Particle3D dækker det hårde område som knogle, kan denne bløde teknologi benyttes, hvis du har fået fjernet underhud eller brystvæv. 

Dang Le forsker i udviklingen af 3D-printede biomaterialer til 3D-celledyrkning med henblik på lægemiddeludvikling. 3D-dyrkede celler in vitro opfører sig mere naturtro end flade udstrakte celler i en petriskål. Lægemiddeltest på for eksempel 3D-dyrkede leverceller kan derfor give data, der lægger sig nærmere op ad realiteterne i den menneskelige krop.

Gode råd

  • Overvej hvor du vil hen: Grundforskning eller kommercialiserbar forskning 
  • Identificer samarbejdsvirksomheder tidligt i processen 
  • Mød din samarbejdspartnere over midten og kend deres prioriteter 
  • Søg patent 
  • Husk du bliver bedre og bedre

 

Følg arbejdet med 3D-print i Innovationsnetværket Danish Healthtech: 

 

Artiklen er skrevet af Julie Justi Andersen, konsulent, Innovationsnetværket Danish Healthtech, juja@welfaretech.dk 

Kontakt: Dang Quang Svend Le, Assistant professor, Orthopedic Research Laboratory, Aarhus University Hospital, ​dqsl@clin.au.dk.

Foto: Pixabay

 

Kontakt

Lene-Vistisen_NY.jpg

Lene Vistisen

Seniorkonsulent

Welfare Tech

Netværksleder for Innovationsnetværket Danish Healthtech

T: +45 3176 4331

LinkedIn

Skype id : lene.vistisen.work

Støttes af

Welfare Tech er medfinansieret af Uddannelses- og Forskningsministeriet og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling.

WT hjemmeside_DK 580b.png