2019-09-20-Hvorfor-deltage-på-WHINN--Læs-hvorfor-hér.jpg

Hvorfor deltage på WHINN 2019?

Har du tænkt på, om WHINN er noget for dig? To førstegangs-deltagere, en udviklingssygeplejerske og en ledende overlæge, deler her deres årsager til at være med på WHINN i 2019, og deres tanker om, hvorfor andre sygeplejersker og klinikere bør deltage.

WHINN – Week of Health and INNovation sætter i 2019 fokus på "Bedre sundhedspleje gennem fremtidens teknologi".

Udviklingssygeplejerske på Odense Universitetshospital OUH, Anette Wulff Christiansen, og ledende overlæge på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg, Mads Nybo, deltager begge på WHINN for første gang i år. De har valgt at deltage, fordi sundhedsinnovation og -teknologi er en stor del af deres arbejde. 

- Jeg bliver nødt til at være meget innovativ og tænke på, om man kan bruge nogle ting på tværs, og om vi kan få nogle helt nye ting, siger Mads Nybo, som leder en gruppe af laboratorier, der har tværgående samarbejde. 

- Vi tænker på tværs og prøver at se en sammenhæng de forskellige laboratoriespecialer imellem, og om man kan bruge nogle teknikker, noget udstyr, en tankegang, noget materiale, noget undervisning, et eller andet på tværs af afdelingerne, så det kommer flere til gode, siger Mads Nybo.

Droner og netværk

En af de primære attraktioner på WHINN for Mads Nybo er sporet om robotter, droner og AI (kunstig intelligens). Områder han selv arbejder med. I laboratoriesektoren er der p.t. stor interesse for dronetransport af blodprøver og lignende, og Mads Nybo’s team for nylig sendt en ansøgning om et stort AI-projekt.

En anden vigtig grund til, at Mads Nybo deltager på WHINN i 2019 er den generelle dialog om innovation. Mads fortæller, at han flere gange har hørt om folk, der har deltaget på WHINN og har mødt interessante profiler og set noget de aldrig har set før.

- Det er vigtigt at prøve noget nyt og finde andre mennesker, som kan give nye idéer. Hvis man kun gør det, man plejer at gøre, så får man det man plejer at få, siger Mads Nybo. 

Inspiration og tiltag til patienter i eget hjem 

For Anette Wulff Christiansen er den primære årsag til at deltage på WHINN også innovation. Ligesom Mads Nybo er arbejder hun tværgående, fx med støtte personalet ved indføring af nye tiltag, og når noget nyt skal sættes i gang og gå på tværs hele vejen rundt i afdelingen. 

- Jeg arbejder meget med intro af nye ansatte og med instrukser og inspiration til kolleger til at komme i gang og lave små projekter, siger Anette Wulff Christiansen.

Hun deltager på WHINN for at få inspiration og holde sig opdateret på området. Men også for se, hvordan hun og hendes kolleger kan informere og støtte patienter hjemme, så patienterne undgår at møde fysisk op på hospitalet.

Anette Wulff Christiansen blev gjort opmærksom på WHINN af en kollega, som tidligere havde deltaget.

- Jeg hørte om det og syntes, det kunne være interessant, fordi vi hele tiden prøver at udvikle os.  Det er os selv, der skal opdage, hvordan tingene fungerer. De kommer ikke dryssende ned til os af sig selv, udtaler Anette Wulff Christiansen.

All-round program med mange snitflader

Både Mads Nybo og Anette Wulff Christiansen håber at få en masse inspiration med fra WHINN 2019. For Mads Nybo er det særligt ”wow-oplevelser”, han håber at få med, mens  Anette Wulff Christiansen håber at få inspiration til, hvordan hun og hendes kolleger kan arbejde smartere med kommunikation til patienterne og i forhold til pleje på afdelingerne.

Begge anbefaler de WHINN til andre sundhedsprofessionelle i lignende stillinger, og peger på at programmet er meget ”all-round” med forskellige snitflader.

Se program og registrering

Læs mere om WHINN 2019

Welfare Tech er partner i WHINN - Week of Health and INNovation.

Billede: Stillwords, Ard Jongsma & WHINN.

Kontakt

Michaela Andersen

Director

WHINN

Week of Health and INNovation

M: +45 4040 1282

Download vCard

Støttes af

Welfare Tech er medfinansieret af Uddannelses- og Forskningsministeriet og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling.

WT hjemmeside_DK 580b.png