2020-02-21-Vi har lært en ny-måde-at-sælge-på.jpg

Vi har lært en ny måde at sælge på

Har jeres virksomhed uforløst vækstpotentiale? Virksomheden Device Intelligence har fået hjælp til udvikling og vækst fra projektet Velfærdsteknologisk Vækstløft. Projektet er populært blandt Welfare Techs medlemmer, og der er stadig åbent for ansøgninger.

Teknologiske produkter og løsninger kan beskrives på forskellige måder.

Virksomheden Device Intelligence har bedt en ekstern konsulent om input til deres salgsarbejde, og det har nu resulteret i en ny måde at omtale og beskrive Device Intelligences løsning på over for mulige kunder. Det har givet virksomheden en ny salgsstrategi, som medarbejderne ser frem til at afprøve.

- Det har været givende at få friske øjne på vores løsning, og vi har fået den hjælp til at udvikle os, som vi havde brug for, fortæller Joachim Kristensen, direktør i Device Intelligence. 

Device Intelligence har i løbet af efteråret 2019 været en del af Welfare Techs projekt Velfærdsteknologisk Vækstløft, som bl.a. har resulteret i en ny salgstilgang. Velfærdsteknologisk Vækstløft er åben for flere ansøgninger fra virksomheder, der ønsker kommerciel sparring.

Mindre teknik – mere værdi

I projektet Velfærdsteknologisk Vækstløft har Device Intelligence modtaget støtte til at hyre en ekstern konsulent, som dels har udarbejdet en vækstplan for virksomheden og dels har bidraget til at udvikle og løfte virksomheden og finde uforløst vækstpotentiale. Device Intelligence har valgt virksomheden Public Intelligence som ekstern konsulent.

Salgsarbejdet er en af de processer, hvor den eksterne konsulent har kunne give Device Intelligence en ny tilgang.

- Vi er teknikere, og vi er stolte af vores tekniske løsning, og det har måske skinnet i gennem i den måde, vi tidligere præsentrede vores produkter på. Men via Velfærdsteknologisk Vækstløft har vi fået øjnene op for, at vi også skal huske at italesætte den værdi, vores produkt giver. Vi skal forsøge at beskrive de fordele, kunderne får af vores produkt, fordi det ofte er nemmere for kunderne at relatere til frem for den avancerede teknik, vi tidligere beskrev, forklarer Joachim Kristensen.

Den eksterne konsulent har desuden anbefalet Device Intelligence også at fokusere mere på konsulentydelser i forbindelse med implementeringen af en ny løsning. 

- Vi er glade for forløbet i projektet. Det kan være svært at se ens egen virksomhed udefra, når man selv er så koncentreret om driften, og derfor har det været værdifuldt at få sparring fra Public Intelligence, fortæller Joachim Kristensen.

Welfare Tech arbejder for erhvervsfremme

Velfærdsteknologisk Vækstløft har været et populært projekt hos Welfare Techs medlemmer. Flere end 10 medlemsvirksomheder har søgt om støtte til at udvikle deres forretning via projektet.

Welfare Tech driver projektet i samarbejde med Erhvervshus Fyn, og efterspørgslen fra Welfare Techs medlemmer viser, hvor værdifuldt samarbejdet mellem klynger og andre erhvervsfremmeaktører er for erhvervslivet. Derfor fokuserer vi for at arbejde sammen for at understøtte virksomhederne, forklarer Søren Parmar-Sielemann, vicedirektør i Welfare Tech.

- Erhvervsfremme til fordel for økosystemet er et vigtigt område for Welfare Tech. Vi arbejder altid på at have det rigtige mix af projekter, så vi kan understøtte hele effektkæden for vores medlemsvirksomheder, lige fra den indledende ide, over innovation og markedstilpasning, til international eksportsucces. Derfor er det dejligt at se den store interesse for Velfærdsteknologisk Vækstløft, fortæller Søren Parmar-Sielemann

Flere projektmuligheder i Welfare Tech

Velfærdsteknologisk Vækstløft er stadig åben for ansøgninger. Welfare Tech har desuden åbne projekter med tilbud til virksomheder, uanset hvor i deres udvikling de befinder sig.

Læs mere om projekterne VINDVISE og Syddansk OPI-pulje.

Fakta:

  • Velfærdsteknologisk Vækstløft hjælper virksomheder med økonomisk støtte til at få lavet konkrete vækstplaner.
  • VIND giver økonomisk støtte til at udvikle nye datadrevne produkter eller services via innovationspartnerskaber.
  • VISE giver økonomisk støtte og styrker danske virksomheders konkurrencekraft inden for sundhed og velfærd gennem innovationspartnerskaber.
  • Syddansk OPI-pulje tilbyder økonomisk støtte til test, dokumentation eller afprøvning i forskellige brugssituationer, inden et produkt er klar til markedet.

Fakta:

Velfærdsteknologisk Vækstløft tilbyder:

  • En skræddersyet vækstplan
  • Køb af ekstern konsulenthjælp efter eget valg
  • Refundering af 50 % af omkostningerne
  • Medfinansiering på 25.000 til 55.000 kr.
  • Rettet mod små og mellemstore virksomheder.     

Device Intelligence og Public Intelligence er begge medlemmer af Welfare Tech.                                                                                                                                                                                                                                                                    

Kontakt

Søren_NY1.jpg

Søren Møller Parmar-Sielemann

Vicedirektør og daglig leder

Welfare Tech

Projektstyring, innovationspartnerskaber og sundhedsinnovation

T: +45 2932 7470

LinkedIn

Kontakt

Joachim Kristensen

Direktør

Device Intelligence ApS

WelfareTrack

T: +45 3048 0312

Download vCard

Støttes af

Welfare Tech er medfinansieret af Uddannelses- og Forskningsministeriet og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling.

WT hjemmeside_DK 580b.png