• Forside >
  • Nyheder >
  • 15 nordiske virksomheder inden for sundheds- og plejeteknologi satser på det tyske marked
DCH4.0_project image.jpg

15 nordiske virksomheder inden for sundheds- og plejeteknologi satser på det tyske marked

Hvordan passer en ’nordisk sundhedsmodel’ ind i den tyske sundhedssektor og hvilke udfordringer – og muligheder – har virksomhederne på det tyske marked? 16 nordiske virksomheder udstiller på Altenpflege i Hannover 23-24. marts 2020.

Når den store tyske sundhedsmesse Altenpflege åbner i marts 2020 er det med stor nordisk deltagelse på en fælles stand. Virksomhederne er alle med i et nordisk projekt, Digital Health & Care 4.0, som skal bringe nordisk sundheds- og plejeteknologi ind på det tyske marked.

Udfordringerne i den tyske sundhedssektor – set med nordiske briller

Tyskland har en af de hurtigst voksende befolkninger i Europa med stadig flere borgere over 65 år. Sammen med stigende sundhedsudgifter og en akut mangel på plejepersonale kalder landet på reformer og øget effektivitet gennem digitalisering og andre intelligente plejeteknologier.

Betalingsmodellen i det tyske sundhedsvæsen har ikke tidligere favoriseret digital sundhedspleje, og markedet klassificeres derfor som et ’voksende marked’. Det skaber gunstige muligheder for nordiske virksomheder, der gerne vil ind på internationale markeder.

Mulighederne for nordiske virksomheder – hvad kan de byde ind med?

De nordiske lande har det seneste årti investeret massivt i innovation af nye produkter og teknologibaserede plejeløsninger. Løsningerne omfatter e-sundhed, sundhedsprogrammer, kunstig intelligens, intelligent logistik, automatisering mv 

Sundhedsvæsenet og velfærdsmodellerne i de nordiske lande er meget ens, og teknologibaseret pleje ses som et vigtigt element til omsorg, velfærd og livskvalitet for ældre og borgere med handicap. De nordiske lande er også stærke på sundhedsinnovation og har gode erfaringer med OPI – Offentlig Privat Innovation.

Nordisk-tysk klyngesamarbejde

6 nordiske klynger samarbejder med den tyske klynge, Gesundheitswirtshaft Hannover. Gennem forskellige aktiviteter i både Norden og Tyskland, arbejder parterne for at forbedre effektiviteten i den tyske sundheds- og plejesektor gennem digitalisering og intelligente teknologier.

Gennem netværk og indsigt i at matche nordiske løsninger med tyske behov og udfordringer, styrkes mulighederne for samarbejde - både mellem nordiske virksomheder -og mellem nordiske og tyske virksomheder. Altenpflege og en fælles nordisk udstilling er en af aktiviteterne i det nordisk-tyske klyngesamarbejde.

Spændende muligheder på det tyske marked

Danske Otiom er en af de 15 udstillere på den fælles nordiske udstilling på Altenpflege. Virksomheden ser Tyskland som et marked med mange spændende muligheder og håber at kunne hjælpe med at løse de udfordringer, som det tyske sundhedssystem står overfor i de næste par år. Otiom deltog på den tyske messe allerede i 2018. Her fik de bl.a. kontakt til to nye tyske distributører af deres intelligente NB-IoT ’demens-tracker’.

- For os er Altenpflege STEDET, du skal være, hvis du vil ind på det tyske marked for velfærdsteknologi – ja, det europæiske marked generelt, siger Ricki Toftelund, COO i Otiom.

- Vi har specielt fokus på Tyskland, fordi vi ser et kæmpe potentiale og mulighed for at byde ind med vores digitale løsning. Vi er meget interesserede i at møde nye interesserede distributører, organisationer og plejehjem – fra både Tyskland og internationalt.

De 15 nordiske virksomheder, som deltager på fællesstanden  

  • Otiom - Demens-tracker

  • Heart2Save - Registrerer arytmier

  • Tidewave - Vendemadras (automatisk)

  • Pacini Medico - Smertestillende uden farmaci

  • Physiotools - Hjemmetræningsprogram

  • Tellu - cloud-platform, giver mulighed for at oprette tjenester og produkter med forbindelse og IoT-funktionalitet

  • DigiRehab - digitalt understøttet træning til ældre

  • MeCovers - Dækning til gynækologiske, urologiske og urogynekologiske undersøgelser

  • Wundies - Inkontinens undertøj

  • Curron - CareOn udbyder sundhedsløsninger til pleje i hjemmet

  • Televindu - Videoplatform til personer med demens

  • Showercare - Badesjal

  • Ab HUR - Intelligente elektroniske træningssystemer

  • Levabooppustelige en-patient lejringspuder

Se og bliv set på Altenpflege

Gennem Welfare Tech og innovationsnetværket Danish Healthtech har du mulighed for at tage med på Altenpflege, Tysklands førende messe for stationær og ambulant pleje af ældre og specialpatienter. Deltag på observationstur til Altenpflege i Hannover og udbyg dit netværk og kendskab til plejeteknologier i Tyskland. 

Deltag i gratis værditilbud på Altenpflege

Om Altenpflege (tal fra 2019)

  • Over 27.000 besøgende
  • 41.1 % af de besøgende havde lederansvar
  • 605 tyske udstillere
  • 67 internationale udstillere 

Digital Health & Care 4.0 er støttet af Nordic Innovation og de nordiske statsministre under initiativet Nordic Solutions to Global Challenges Initiative. Projektet løber fra 28.08.2018 - 31.03.2020.

Støttes af

Welfare Tech er medfinansieret af Uddannelses- og Forskningsministeriet og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling.

WT hjemmeside_DK 580b.png