• Forside >
  • Nyheder >
  • Corona-krisen har vist sundhedspersonalet som hverdagshelte
2020-04-28-Corona-krisen-har-vist-sundhedspersonalet-som-hverdagshelte2 kopi.jpg

Corona-krisen har vist sundhedspersonalet som hverdagshelte

Når uddannelsessystemet åbner efter corona-krisen, forventer SOSU-skolerne øget efterspørgsel fra nye studerende. De seneste to måneder er sundhedspersonalet blevet fremstillet i medierne som hverdagens helte, der går forrest og har været enormt omstillingsparate. Det positive billede vil skabe større interesse om faget. Hør det og andre gode tiltag, der kan tiltrække og fastholde SOSU-eleverne på uddannelsen i Welfare Techs webinar.

SOSU-uddannelsernes image er blevet forbedret væsentligt efter de sundhedsprofessionelles store indsats på hospitalerne og i kommunerne i forbindelse med COVID 19-pandemien. Det var der enighed om hos de to oplægsholdere ved Danish Healthtech og Welfare Techs webinar om vagtplanlægning, rekruttering og fastholdelse.

Både Dorthe Lund, direktør i Kær.dk og Maj Britt Weidinger, projektleder i Videnscenter for Velfærdsteknologi Øst vurderer, at corona-krisen vil efterlade et forbedret billede af sundhedsuddannelserne heriblandt SOSU-uddannelserne og fagets medarbejdere.

- Vi har tydeligt kunne mærke en fornyet kampgejst og et sammenhold blandt vores studerende på SOSU-uddannelserne. Vi har stort set ikke haft noget sygefravær i hele corana-krisen, fortalte Dorte Lund på webinaret.

Maj Britt Weidinger tilføjede:

- Tidligere har pressens historier om SOSU’erne ofte været negative. Nu er SOSU’erne sammen med resten af sundhedssektoren blevet udråbt til hverdagens helte, og faggruppen får skulderklap fra alle sider.

Se webinaret her

Løn under uddannelse giver mindre sygefravær

Dorthe Lund og Maj Britt Weidinger var oplægsholdere på det virtuelle netværksmøde i netværket for vagtplanlægning. Temaet for mødet var denne gang rekruttering og fastholdelse, og oplægsholderne gav hver deres bud på løsninger til udfordringerne med at få studerende på uddannelserne og at fastholde medarbejderne.

På webinaret fortalte Dorte Lund hvordan Kær.dk havde succes med at tilbyde SOSU-uddannelserne som mesterlære, hvor de studerende får løn i skoleperioderne. Kær.dk samarbejder med bl.a. Lemvig, Skive og Holstebro kommuner om de studerendes praktikforløb og efterfølgende ansættelse.

I januar 2020 begyndte de første mesterlæreforløb. Udover løn under uddannelsen tilbyder Kær.dk stor fleksibilitet i vagtplanlægningen. Ifølge Dorte Lund giver denne kombination bl.a.:

  • Mindre sygefravær på uddannelsen (kun 3%)
  • Øget loyalitet fra studerende
  • Uddannelsen bliver attraktiv for voksne/modne studerende.

Teknologi og VR skal skaffe flere studerende

Videnscenter for Velfærdsteknologi Øst arbejder for at skaffe flere studerende til SOSU-uddannelserne på Sjælland og øerne. De udfordringer, som Maj Britt Weidinger møder i rekrutteringsarbejdet, er bl.a., at SOSU-faget har ry for at have et hårdt psykisk og fysisk arbejdsmiljø, og at mange job i branchen ikke er på fuld tid.
Videnscenter for Velfærdsteknologi Øst arbejder på at skabe større forståelse for sammenhængen mellem opgaver og ansvar – og på at gøre uddannelsen og arbejdet mere interessant ved at tænke smart og bruge teknologi, der understøtter opgaverne.

Derfor er der bl.a. fokus på følgende: 

  • Nye løsninger inden for velfærdsteknologi
  • Mulighed for videreuddannelse
  • Læring via Virtual Rreality (VR) og Augmented Reality (AR)

Ligesom andre uddannelsesinstitutioner har SOSU-uddannelserne været tvunget til at omlægge til virtuel undervisning under corona-lockdown. Denne undervisningsform vil blive evalueret, og Maj Britt Weidinger forudser, at fjernundervisning i nogle fag også vil være en mulighed fremover.

Webinaret blev afholdt som en del af netværket for vagtplanlægning under Welfare Tech og Danish Healthtech.

Læs om netværkets opstartsevent - Vagtplaner kræver avanceret matematik

Læs mere om baggrunden for netværket Smart Vagtplanlægning:

Foto: SOSU Øst

Kontakt

Randi_web.jpg

Randi Villebro

Konsulent

Welfare Tech

Netværk og matchmaking

T: +45 9320 2520

LinkedIn

Støttes af

Welfare Tech er medfinansieret af Uddannelses- og Forskningsministeriet og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling.

WT hjemmeside_DK_Erhvervsfremmebestyrelsen.png