• Forside >
  • Nyheder >
  • Digitaliseringen skabte afstand – nu skal kunstig intelligens samle sundhedssektoren igen
2020-03-09 Digitaliseringen skabte afstand – nu skal kunstig intelligens samle sundhedssektoren igen .jpg

Digitaliseringen skabte afstand – nu skal kunstig intelligens samle sundhedssektoren igen

Med digitaliseringen af sundhedsvæsnet blev der skabt en kløft mellem personale og patienter. Sundhedspersonalet bruger i dag for meget tid på skærmarbejde, dokumentation og arbejde væk fra patienterne. Nu skal kunstig intelligens overtage en række opgaver og bringe nærhed tilbage som sundhedssektorens vigtigste formål.

Kunstig intelligens kan redde nærheden i den danske sundhedssektor. Fremover skal personalet spares for en del af de tidstunge gentagne arbejdsopgaver som i stedet skal udføres med brug af AI (artificial intelligence), intelligent data og machine lerning.

- Sundhedspersonalet er blevet påduttet alt for mange uhensigtsmæssige handlemøsntre. AI skal være med til at sætte dem fri, så den hyppigste kontakt bliver til en patient og ikke til en skærm. Det sagde Jacob Berthelsen, direktør i Enversion, da Welfare Tech og Danish Healthtech var vært ved debatten ’AI giver mere nærhed i sundhedssektoren’ på Velfærdens Innovationsdag.

Bedre samarbejde mellem erhvervsliv og det offentlige

Kunstig intelligens er allerede på vej til at blive en uvurderlig hjælp til klinikerne. Men det offentlige kan ikke løfte opgaven med at udvikle og implementere de nye intelligente værktøjer alene, sagde Lars Dahl Allerup ved debatten. Han er leder af Innovatiove Indkøb i Region Hovedstaden, og stor fortaler for, at erhvervslivet skal være med til at levere datadrevne løsninger, og at det offentlige skal købe og bruge løsningerne.  

Kæmpe potentiale med lang vej endnu

Region Hovedstaden og Lars Dahl Allerup har bl.a. samarbejdet med Roche a/s om individuel patientbehandling baseret på DNA-analyser hos nyrekræftpatienter. Algoritmer guider til valget af behandling til den enkelte patient. Roche var ved debatten repræsenteret af Kenneth Forsstrøm Jensen, Strategig Marked Access Manager hos Roche. Han ser et kæmpe potentiale i brugen af data til personalized medicine.

Henriette Raaschou, projektleder for CT Innovationsenheden på Herlev Hospital deltog også i paneldebatten på Velfærdens Innovationsdag, og hun var ikke bleg for at skyde på egne rækker.

- Der går simpelthen for lang tid, fra man opdager et nyt succesværktøj, til det tages i brug. I sundhedssektoren er vi længe om at anerkende ny viden, og derfor er der lang vej igen, inden potentialet for kunstig intelligens for alvor bliver udnyttet. Vi er nødt til at lære at blive mere forandringsparate, sagde Anette Raaschou.

Sammen med Siemens Heathineers arbejder CT Innovationsenheden på Herlev og Gentofte Hospital på at bruge data til avanceret billeddiagnostik.

AI vil bringe sundhedspersonale og patienter tættere på hinanden

Christian Graversen, Country Manager Digital, Siemens Healthineers, sagde under debatten:   

- Erhvervsliv og det offentlige skal i samarbejde udvikle nogle løsninger, der fungerer, så både sundhedspersonale og borgere kan se potentialet. Efterhånden som de datadrevne løsninger implementeres, vil kvaliteten i sundhedssektoren forbedres, og personalet får frigivet mere tid. Denne tid kan bruges til mere nærvær, og derfor vil kunstig intelligens bringe patienter og sundhedspersonale tættere på hinanden igen, sagde Christian Graversen.

Debatten tog udgangspunkt i tre cases, hvor kunstig intelligens testes eller bruges i sundhedssektoren:

  • Roche a/s og Region Hovedstaden samarbejder i et offentligt-privat innovationsprojekt om at skabe personligt tilrettelagte behandlingsforløb til nyrekræftpatienter baseret på dna-analyser. Algoritmer guider til valget af behandling til den enkelte patient, og værdien undersøges ved kontinuerlige PRO-målinger (Patient Reported Outcomes-målinger).
  • I forskningsprojektet CDSS har Enversion sammen med sundhedsklyngen i Horsens og MTIC arbejdet med at skabe dataunderbyggede modeller for dele af visiteringen inden indlæggelse. Det afgørende for akutmodtagelsen, at personalet ser de rigtige patienter, mens de patienter der ikke har gavn af et ophold på et hospital ses i primærsektoren. I projektet bliver visiteringen endnu mere præcis, og borgeren kan sendes direkte til det rette sted og dermed slippe for unødige undersøgelser.
  • Siemens Heathineers samarbejder med CT Innovationsenheden på Herlev og Gentofte Hospital om brug af data under skanning. Parterne vil sikre en korrekt diagnose så hurtigt, nænsomt og komfortabelt for patienten som muligt. Avanceret billeddiagnostik, patientinddragelse og optimering af workflow er nu vigtige dele af patientrejsen. Innovationsenheden arbejder strategisk med både udvikling, validering og implementering af AI i klinisk praksis til fremtidens sundhedsvæsen.

Salen var fuld, da Welfare Tech og Danish Healthtech inviterede til debat om kunstig intelligens på Velfærdens Innovationsdag.

Salen var fuld, da Welfare Tech og Danish Healthtech inviterede til debat om kunstig intelligens på Velfærdens Innovationsdag. 

RocheRegion Hovedstaden og Siemens Healthineers er medlemmer af Welfare Tech.

Foto: ArthurCammelbeeck

Støttes af

Welfare Tech er medfinansieret af Uddannelses- og Forskningsministeriet og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling.

WT hjemmeside_DK 580b.png