• Forside >
  • Nyheder >
  • Standarder og test kan sætte fart på udviklingen af droner
2020-11-17-1-NY-Standarder-og-test-kan-sætte-fart-på-udviklingen-af-droner.jpg

Standarder og test kan sætte fart på udviklingen af droner

Mulighederne for brug af droner og autonome køretøjer i sundhedssektoren er næsten uendelige, og på mange sygehuse aflaster drone-løsninger allerede personalet. Men for at de selvkørende eller -flyvende enheder kan spredes bredere ud, er der brug for evidens for sikkerheden og et klarere regelsæt.

Snackvognen kommer selv kørende til de småtspisende patienter, og de tomme senge fragtes rundt af selvkørende trucks. Desinfektionsrobotter neutraliserer bakterier på hospitalsstuer, og en robot fragter blodprøver direkte til laboratoriet.

På de danske sygehuse testes lige nu en lang række løsninger, hvor autonome enheder og droner kan aflaste personalet, og flere steder er småløsninger implementeret og frigiver ressourcer.

Men sundhedsvæsnet er langt bagud i forhold til mange dele af industrien, hvor droner og selvkørende robotter er langt mere udbredt. Udviklingen går ofte langsommere i sundhedssektoren, fordi der her er et dybere behov for evidens og dokumentation for sikkerheden.

Giv os nogle standarder

Derfor er der brug for standardiserede regulativer for brug af selvtransporterende droner på sundhedsområdet, mener Søren Parmar-Sielemann, klinisk ingeniør og direktør i Welfare Tech, som arbejder med velfærdsteknologi.

- Vi kunne sætte skub i brugen og udviklingen af autonome køretøjer og flyvende droner på hospitalerne, hvis der lå nogle klare europæiske retningslinjer, vi kunne følge. I dag er vi selv nødt til at skabe evidens og bevise sikkerheden, hver gang en ny løsning udvikles. Ligesom der findes standarder for transport af farligt gods, bør der også formuleres standarder for selvkørende transport af medicinsk udstyr eller sågar for transport af patienter eller personale, mener Søren Parmar-Sielemann.

Flyvende droner skal have samme vilkår som luftfarten

Det er ikke kun den nødvendig evidens, der kan tage år at skaffe, når en ny droneløsning skal udvikles. Selve accepten af, at der ikke er en portør eller en chauffør på forsædet kan også være lang tid undervejs.

Det ved om nogen Peder Jest, der netop har ladet sig pensionere som lægelig direktør fra Odense Universitetshospital. For 10 år siden fik han første gang ideen om, at man kunne lade en drone flyve med blodprøver eller medicin fra de små øer i det sydfynske øhav til laboratoriet i Odense. I begyndelsen grinte kollegerne af Peder Jest, men ikke desto mindre mundede ideen ud i projektet Sundhedsdroner, der netop er begyndt at teste de første flyvninger.

- Det har taget lang tid at få lov til at flyve med gods ind over Fyn, og vi møder stadig bekymring hos borgere og patienter. Dette projekt er en first mover, og det er naturligt, at det tager tid. Men  fremtidige drone-projekter kunne have gavn af, hvis sundhedsdroner kunne flyve under samme vilkår som luftfartsindustrien, så vi ikke selv skal opfinde den dybe tallerken hver gang, mener Peder Jest. Han sidder i dag i et advisory borad for projektet. 

Ifølge beregninger fra Syddansk Universitet vil droner mellem Odense og Sydfyn kunne spare samfundet for omkring 200 millioner kroner om året. Besparelserne er så store, fordi patienterne kommer hurtigere i behandling, bliver hurtigere raske og kommer hurtigere tilbage på.

Sundhedssektoren higer efter erfaring på området

Peder Jest fortæller, at både personale og borgere generelt er positive over for flyvende droner og selvkørende enheder. Samme opfattelse har Nicole Sophie Christiansen, Senior Innovation Manager hos dronevirksomheden Lorenz Technology. Sammen med Welfare Tech er Lorenz Technology netop ved at udvikle en drone, som skal være first responder på et ulykkessted, og som kan sende livevideo og data direkte til beredskab og sygehus.

- Hos Lorenz Technology kan vi mærke, at sundhedssektoren er ivrige efter erfaring. Lorenz Technology er - så vidt vides - de eneste i Danmark, der har gennemført flere end 5.000 autonome flyvninger, og det er naturligvis særligt vores erfaringer med sikkerhed, vores samarbejdspartnere på det offentlige sundhedsområde efterspørger, forklarer Nicole Sophie Christiansen.

Udviklingen går stærk og reglerne kan ikke følge med

Hun forstår godt, at sundhedssektoren ønsker klare standarder for flyvende droner og selvkørende enheder, men hun kan også se udfordringerne.

- Udviklingen inden for droner går lynhurtigt i disse år. Der kommer nye og bedre modeller hvert år, og jeg kan godt forstå, at lovgivningen kan have svært ved at følge med.

Lorenz Technology leverede tidligere i år input til Transport- og Boligministeriets lovforslag om tilladelse til selvkørende enheder på offentlige veje, og dette forsøg skal køre i hele tre år, inden en egentlig lovgivning kan formuleres og vedtages. Derfor må det formodes at eventuelle regulativer og standarder for området i sundhedsvæsnet vil have lignende lange udsigter, mener Søren Parmar-Sielemann fra Welfare Tech.

- Heldigvis er sundhedssektor, videninstitutioner og virksomheder dygtige til at arbejde sammen om udvikling, proof og innovation. Så uanset om der kommer regler på området eller ej, skal vi fortsætte med at udvikle, teste og implementere de nye ressourcebesparende løsninger i samarbejde mellem det offentlige, det private og videnmiljøet, siger Søren Parmar-Sielemann.

Fakta:

  • Lorenz Technology er en del af Welfare Techs projekt FRED – First Responder Emergency Drone.
  • Lorenz Technology udvikler droneløsninger til bl.a. sikkerhedsindustrien, havne og beredskabet.

Artiklen har været bragt i magasinet Medicoteknik november 2020.

Støttes af

Welfare Tech er medfinansieret af Uddannelses- og Forskningsministeriet og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling.

WT hjemmeside_DK_Erhvervsfremmebestyrelsen.png